Vinter aktiviteter

"Fra alle os til alle jer..." ideer til vinteraktiviteter

"Der er ingen ting i verden så stille som sne..." En forunderlig og tyst oplevelse og liste rundt i mørket og indfange snebilleder med kameraet - en helt speciel sort/hvid verden, hvor nye former træder frem - her mit paradisæbletræ. Se også undervisningsbloggen: Lys & mørke

Det stynede lindetræ i vinterdragt - det var så koldt at batteriet i mit kamera satte ud :-S

Mange fugle bruger redekasser som overnatningssted i vinterhalvåret - her en musvitkasse i mit birketræ. Byg en redekasse.
Tæl fuglene på din biotop - deltag i den store Vinterfugletælling, der starter lørdag den 16. januar og slutter søndag den 14. februar 2010 - se OBSnatur og tilmeld evt. din biotop eller din have...
DOF er netop også gået i gang med sin store vinterfugletælling.
Måske foder du fugle?

Se fakta om vinterfuglefodring på DOFs hjemmeside.

Dyrespor i sneen ideer og en lille film; dyrespor i skoven om vinteren - se også dyrespor fugle på undervisningsbloggen.

Skolen-i-skoven har også masser af ideer til vinteraktiviteter:
Find musegange
Kogler og nødder - hvem har spist...

Kig på snefnug i en lup - det enkelte fnug er bygget op omkring et lille støvkorn - husk også at lave snelygter, sne engle, iglooer ;-)

God fornøjelse i vintervejret :-)
Ida

Biotop 4 opgave

Arbejde på din biotop:
Afprøv forskellige aktiviteter – udfra nogle af følgende vinkler…



Økologisk - eks. opbygning af økosystem i terrarie / akvarie - terrarie ,vinter - lys&mørke , fuglespor, uglegylp , gipsaftryk
Kulturhistorisk - eks. skovbrug - se eks. Birgits grævlinge historier er der planter på biotopen der fortæller en god historie - tjek label natur & kultur her finder ideer til anvendelse af planter fra din biotop
Miljømæssig - eks. biodiversitet, hvordan du fremme et mere varieret liv på din biotop - se dyrebo - det kunne også være fuglefodring..
Musisk / æstetisk - eks. sange, digte, teater - udnyttelse af materialer på biotopen, eksempelvis arbejde med land art, du kunne også bygge musikinstrumenter af materialer fra biotopen, lave vindharper mm.

Individuel opgave:

1. Beskriv de aktiviteter, du har prøvet på din biotop
2. beskriv og begrund de pædagogiske / didaktiske overvejelser du gør dig ift. aktiviteterne
   benyt billeder mv. til fastholdelse af forsøg, produkter.
3. Udvælg / pluk i materialet til en kort præsentation af aktiviteter på din biotop - Link til udvalgte steder i din blog.
4. Beskriv aktiviteter på biotop, som du har arbejdet med udfra de forskellige vinkler. Argumenter for dine didaktiske overvejelser.
5. Afrund kort med, hvad du vil vide mere om / skal undersøge i den kommende netperiode.

Inspiration - netop nu

Naturen går i hi - se hvad vi fandt under en stor sten i Dyrehaven...

... en gruppe firben - store & små - vi talte 5 i alt, og lagde stenen forsigtigt tilbage inden de vågnede op!



Tjek Børnenes kunstklub - en klub for 4-7 årige børn. Hent inspiration til forløb på 9 kunstmuseer i Syddanmark og læs om barnets tegneudvikling.

Evolution 2

Hvordan opstår forskellige arter? Ved en tilfældighed?! På grund af naturlig udvælgelse?!

I biotoper med et rigt udbud af fødemuligheder, kan den enkelte art tillade sig at være meget sellektiv - som pandaen, der kun æder bambus - problemer opstår, når bambusskovene forsvinder og anden planteføde ikke er en mulighed....

På biodiversitets cirklen her under er antallet arter på jorden afbilledet i forhold til hinanden.
Det fleste arter er
LEDDYR
INSEKTER: Biller, årevinger, sommerfugle, tæger, tovinger samt øvrige insekter. Læg mærke til at 1/4 er biller!
SPINDLERE : Edderkopper, mejere og mider (som svovflåt)
KREBSDYR: Krabber, rejer, bænkebidere m.fl.

BLØDDYR: Snegle, muslinger m.fl.

Læg mærke til det smalle, hvide lagkagestykke - det viser det samlede antal forskellige hvirveldyr i forhold til antallet af øvrige arter på jorden.

Her ses hvirveldyrenes stykke af ciklen - altså alle de krybdyr,fisk, pattedyr, fugle og padder der findes på jorden - i forhold til alle andre arter.

Sneglehus fra Gram Lergrav

Skrald - kreativitet og bæredygtighed

Hvor havner affaldet fra madpakkerne i institutionen?

Komposter det organiske grønne affald - eller giv det til hønsene eller gederne

Og hvad med resten af institutionens affald?
Hvilke fraktioner kan affaldets sorteres i? Besøg den lokale genbrugsstation. Gå på metaljagt med en magnet...

Hvad ved børn om affald og affaldssortering? - læs undersøgelse publiceret på Miljøministeriets hjemmeside (målgruppen er børn i 5.klasse) samt pressemeddelsen om undersøgelsen - titel: Danske børn ved en masse om affald, men sviner alligevel.

Affald er ikke bare affald - hent ideer til, hvordan I kan arbejde kreativt med affald på Skraldiades hjemmeside eller i projektet Ting taler : Fra skrald til kunst og klima - et projekt med inspiration i Henry Heerups skraldekunst - se også Heerup Museet , Rødovre


Se DR indslag om skraldiade projekt i Børnehuset Havanna, Haderslev:Børn skal lære om skrald - dr.dk/Regioner/Syd - hvor børnene bl.a. laver smykker af skrald.

På siden Skarnbassen Skipper finder du en skraldesang

Ikon lavet af drivtømmer

Stof til eftertanke - en bæredygtig modeudstilling på Koldinghus 7. maj - 6. september 2009

Stoftryk

– billedfortælling på stof

Før du går i gang skal du læse kompendiet, som ligger på Bb.
Div. teknikker er blevet, eller bliver demonstreret på 1. seminar.
Tag udgangspunkt i en fortælling – det kan være et klassiske eventyr, en konflikt eller anden historie med billeddannende elementer i. Udvælg de visuelle elementer i historien. Beslut dig for en enkel ikonografisk form som dekoration til banneret eller trykket. Vælg den smarteste teknik til at udføre trykket eller bemalingen med. Fasthold arbejdsprocessen!

Inden du beslutter dig for den endelige dekoration skal der laves mange skitser og
prøvetryk både med farver, former og forskellige redskaber.. alt dette fastholdes ved hjælp af fotos som du lægger på Flickr.com og siden oploades på Bloggen og Bb - Du kan også scanne eksempler ind og siden oploade!

Spørgsmål til drøftelse:
Den stillede opgave har sit afsæt i en særlig værkstedspædagogisk tænkning – hvordan harmonerer den med ’hobbybøgernes’ tænkning!? (find hobbybøger og tænk!)

Svar lægges som reply på ’stoftrykopgave’ på Bb

Denne opgave hænger sammen med 3D – opgaven og skal således sammentænkes…

.. der er altså nogle faglige, tematiske og tekniske spørgsmål der skal afklares inden du går i gang… hvilke elementer vil du trykke og hvilke skal fremstilles som figurer(næste opgave) til fremførelse af og fuldstændiggørelse af fortællingen…

Husk litteratur liste!

PÆDAGOGISK- DIDAKTISKE OVERVEJELSER:

• Brugere: Hvilke brugergrupper er projektet velegnet til? Hvilke behov skal / kan projektet tilgodese?


• Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med projektets planlægning og gennemførelse.... (konkrete idéer). Redegør for mål og relevant lovgivning for området.(ex. læreplaner)
•
Pædagogens rolle: I forhold til planlægning (indkøb / organisering), udførelse(deltager/igangsætter) og dokumentation(forventninger, ansvar, formidling mv.) osv.

Biotop 6 opgave

Natur og naturfænomener - inspiration til arbejdet på din biotop i næste netperiode.

Du kunne arbejde med vind og vejr på biotopen - måle nedbør, temperatur, vindretning / -hastighed, strøm hastighed i vandløb -lav et solur, en vindpose, en regnmåler, en vindmølle...
Kig og bliv klogere på skyer, stjerner mv.




Her en simpel vandmølle - det er væsentligt at arbejde med en eksperimentende tilgang! Afprøv møllen i et vandløb - som underfaldshjul. Arbejd med konstruere modeller af forskelligt materiale - lette eller tunge skovlhjul - hvilken facon får møllen til at løbe hurtigst? Udform en akse der giver den mindst mulige friktion, således at du får et hurtigt møllehjul.

Eller find andre naturfænomener på din biotop, som du synes er spændende...


Se billeder fra René forløb med drager i praktik 2

Arbejde med tal og talforståelse på biotopen
"Kendskab til kategorier som vægt, form og antal."



Hvor mange ben har oliebillen...? Hvad er tungst - lettest? Hvor er der flest - færrest? Er det rundt, spidst, ovalt, buet... Find og undersøg modsætninger / atonymer - hent inspiration i den skønne billedbog 'Anton elsker ymer' af Lillian Brøgger.
Se en lille film, hvor børnene arbejder med at tælle kogler - og lærer noget om mængder og tier-overgange. Der er mange flere inspirerende småfilm på den norske hjemmeside skoleipraksis

Beskriv dit pædagogiske forløb med naturfænomener og forhold dig følgende:
1. Hvad har du som pædagog brug for at vide? Faktuel viden?
2. Hvilke arbejdsformer gavner den måde, du mener, at børnene / borgerne lærer på?
3. Hvordan sikrer du at børnene / borgerne har ejerskab til forløbet?
4. Skal børnene / borgerne selv dokumentere under en eller anden form? Hvilke forskellige udtryk skal de have mulighed for at bruge i deres undersøgelser og deres egen dokumentation?
5. Hvilke nye undersøgelser / eksperimenter kunne dit forløb lægge op til?

Obligatorisk litteratur til denne opgave:
Børn og naturvidenskab, Ingela Elfström m.fl. Akademisk Forlag 2012: Kapitlet Udforskende naturvidenskabeligt arbejde s. 50 – 79 (indscannet på Bb)


Supplerende litteratur:
Resten af børn og naturvidenskab
Niels Ejbye-Ernst's rapport - her. Inddrag gerne anden relevant didaktisk teori.


God fornøjelse!
Ida

Evolution

Hvorfor er nogle arter forsvundet? Hvorfor finder man skelletter fra uddøde dyr?

Hvorfor er nogle dyr blevet til fossiler / forstenet?

Vættelys - en forstening fra en blæksprutte - ikke af armene - men den bageste del af skallen som findes inden i kroppen. Måske har du fundet en sepiaskal fra en nulevende blæksprutteart?

Evolutionsteorien er basis for al moderne videnskab - og vores måde at opfatte verden på.

Bliv klogere på Evolution.dk eller lyt til P1 udsendelsen Evolution i oceanerne fra 26.09.09

Besøg den spændende Darwin Udstilling på Zoologisk Museum i København - og bliv facineret af biodiversitets væggen, hvalskelletterne i loftet, besøg Galapagos hvor tidevandet skulper i lavaen mellem søløver, blåfodede suler og kæmpe skildpadder - eller stig ombord på det gode skib Beagle...


Fra dino til dyne - havde dinosauruser fjer?










Bogen 'Fuglefjer' af Einhard Bezzel; Forlaget Lindhard & Ringhoft; København 2004 ( http://www.lrforlag.dk/) er rigtig god, når man skal finde ud af, hvilke fjer man har fundet og evt. hvor på fuglen de har siddet.
Fjeren til venstre er svingfjer fra stor flagspætte - sammen med bogen ses iøvrigt 3 fansan fjer, den lange fra halen samt en fjer med vingespejlet fra en gråand andrik i en flot metalblå farve.

Vil du læse mere om fjer - se på Zoologisk museums hjemmeside: http://www.zoologiskmuseum.dk/ Besøg den spændende udstilling 'Fra dino til dyne' - se også http://www.fjer.nu/

Læs mere om evolution i:


Som at tilstå et mord. Darwin og idéen der foranderede verden; Stranger, Hanne; Gyldendal 2009


Danekræ - Danmarks bedste fossiler; Bonde, Niels m.fl.; Gyldendal 2008


Hvis I selv googler 'Evolution' vær opmærksomme på, at I ikke ender på paravidenskabelige sider om intelligent design!

Gram Lergrav

Vi besøger Gram Lergrav - og går på jagt efter hvaler med en skruetrækker...

Vi tager på en rejse på mellem 7 - 15 millioner år tilbage i tiden - til en periode, hvor der var havbund, der hvor vi i dag finder Gram Lergrav. Ved at lirke forsigtigt i lerlagene dukker fossiler op - her et af de mange bløddyr, man kan finde i leret: En astartemusling.

Da fossilerne ikke er forstenede, kan de være meget skrøbelige - og måske lettest at gemme i den klump ler, hvor du finder det. Her en kammusling.
Nogen gange finder du bare aftrykket fra et af havdyrene - her en sømus.


Du kan finde mange forskellige slags bløddyr - sneglehuse, muslingeskaller og albueskel - nogle er meget små, andre i bundstykker.

... vi finder også ormegange, øresten fra fisk.
Læs mere i:
Danekræ - Danmarks bedste fossiler: Bonde, Nielse m.fl.; Gyldendal 2008
Gyldendals guide til danske fossiler; Waneck, Jørgen; Gyldendal 2004

Hvad skal du gøre, hvis du finder Danekræ ?

Dyreholdsopgave

Godkendelse af emnevalg: Af emnet skal fremgå, hvilket dyrehold gruppen vil arbejde med samt hvilken foreløbig litteratur der anvendes (udover den obligatoriske litteratur). Det forventes at alle i gruppen har et dyrehold og dokumenterer proces og reflektioner på egen blog.

Der udarbejdes en pasningsvejledning på 8 - 10 A4 sider. Opgaven afleveres på Blackboard. Studiegrupperne er opponenter på hinandens opgaver.

Følgende punkter skal indgå i pasningsvejledningen (rækkefølgen er underordnet).

NATURFAGLIGE OVERVEJELSER

• Dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur og eventuelle links.



• Akvariets, terrariets eller akvariets indretning. Beskrives. Lav evt. en tegning.



• Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem). Før logbog over udviklingen i dyreholdet. I kan evt. vælge at holde dyr der findes på samme biotop ( i skovbunden, i vandhullet mv.), eller foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, edderkopper/fluer, regnorm /skildpadder).



• Natursyn: Beskriv dit natursyn (individuelt) - hvordan afspejles det i jeres valg af dyrehold, aktivitetsforløb mv.? Er der overensstemmelse?

Husk litteraturliste og at linke til udvalgte steder i jeres blogge.
PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER

• Brugere / borgere: Hvilke brugergrupper er dyreholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan det tilgodese?



• Pædagogisk forløb: Udvælg en bruger / borgergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Redegør for mål og relevant lovgivning indenfor området.



• Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Husk litteraturliste og at linke til udvalgte steder i jeres blogge.

God fornøjelse!
Ida

Biotop 3 opgave

Denne opgave bygger ovenpå biotop 1 og 2 opgaverne.

Afprøv forskellige aktiviteter med de dyr og planter, du finder på din biotop. Beskriv disse aktiviteter på din blog - og beskriv ligeledes de pædagogiske / didaktiske overvejelser du gør dig i forbindelse med aktiviteterne.

Benyt billeder / foto / skitser mv. til at fastholde forsøg, produkter, fangstteknikker mv.


Benyt undervisningsbloggens sider til inspiration - her er et udvalg:

Grej til undersøgelse af biotopen


Bestemmelse af småkravl

Småkravl - nedbrydning


Undersøgelse af dyr i saltvand
Undersøgelse af dyr i ferskvand


Plantebestemmelse


Dyrespor:
Uglegylp , gipsaftryk , kranier & kogler, fjer & fugle


Forskellige biotoper:

Krat og eng , ferskvand , strand , skov

Fra jord til bord - fremstilling af mejeriprodukter

05S baalmad ost og frugt smoer 1
Originally uploaded by idaguldager

Prøv at kerne din eget smør - her anvendes et piskeris snittet ud af et stykke af en grangren.

Der er gang i hjemmeproduktionen på 5. semester: Smørfremstilling af rå mælk - 1.del - 2. del Kims blog Smørreost med urter (kærnemælk) Ankes blog Kærnemælksost Nadjas blog Cremefraiche Sarahs blog Yoghurt Michaels blog
Opgave Jord til bord samt flere ideer kan ses på undervisningsbloggen
Værksted, natur og teknik, UCSyd

Krukke, kande, krus...

Der er gang i kaffestellene ;-)






Du kan hente inspiration på linket nedenfor - og på udstillingen ikke langt fra seminariet:


Keramik på BaneGården i Åbenrå
Dansk Pottemagerforeningen afholder fællesudstillingen Krukke - Kande - Krus fra d. 10. oktober - 8. november 2009.


Se også dine medstuderendes blogs:

Kop med underkop - Anke
Ler - keramik - raku Christian
Leropgave - Lena
Kugleteknik - kop og underkop Sarah


Og om lidt er kaffen klar...

Bog smør

Frugten fra bøgetræet - bog - smager dejligt og kan anvendes på samme måde som nødder.

Hvis du ikke har lyst til at spise bogene, som beskrevet nedenfor, kan du anvende dem som fuglefoder og på den måde have glæde af dem vinteren over. Så også nogle stykker i en urtepotte med let jord - og måske har du et lille bøgetræ til foråret. Se mere i Frøbogen af Ulla Hasselmark.
Se lækre vaniliekranse med bog på Ankes blog.

Her ser du nødden med - og uden skal. Jeg har valgt at lave bog'smør', som vi vil spise til jernalderkiks - se opskriften på disse samt flere ideer til primitiv madlavning i naturen.
Bog'smøret' er lavet af meget fint - nærmest malede bog... næsten en slags vild marcipan ;-)

Læg mærke til at dolkens skede er lavet af birkebark - et materiale som er meget spændende at arbejde med. Samerne anvendte birkebark til kurve mv. til deres forskellige egendele, fordi materialet er meget let og fleksibelt og dermed ideelt, når de flyttede rundt sammen med deres rener.

Læs mere om aktiviteter med bøg, bøgetræets økologi og kulturhistorie på på Skoven-i-skolens hjemmeside

Ler

Se didaktisk opgave nederst
RAKU YouTube videoer med Simon Leach.



Remedier og materialer man skal have klar (man kan købe sin tang!) - husk hvis I bruger savsmuld, at det skal være rent, forstået på den måde, at det ikke må være med maling,- eller lakrester, limtræ eller noget som helst andet end HELT REELT træ... se her XD

Selvbygget RAKUovn, lavet af en olietønde


...demonstration af hvordan man kan glasere sit LERTØJ. Bemærk hvordan han omrører glasuren jævnligt samt hans økonomisering af dekoration...


Her viser han en RAKUbrænding

...og en brænding mere, hvor det er tydeligt at høre hvorledes glasuren krakelerer


- og vupti, man drejer lige en skål m./ører!









PAPERCLAY
Hvis man kunne tænke sig at arbejde med et videreudviklet lermateriale, nemlig PAPERCLAY, så er der her et inspirerende link til Rosette Gault's hjemmeside - her... - der er et hav af illustrationer, gode råd og anvisninger... surf rundt og bliv inspireret, men HUSK at PAPERCLAY(p.clay - altså ler med papirfibre)fungerer lidt anderledes end 'traditionelt ler, så man kan ikke 'bare' overføre teknikkerne... men man kan blive inspireret!
DREJ vase...
-YouTube til Jer alle - Simon Leach viser her: facinerende proces...

Tjek i det hele taget SIMON LEACH ud på nettet...

( her viser han lige hvordan bunden af en krukker ordnes!!)

Didaktisk opgave

Beskriv dit pædagogiske forløb med ler som materiale og forhold dig til følgende:
1. Hvad har du som pædagog brug for at vide? Faktuel viden?
2. Hvilke arbejdsformer gavner den måde, du mener, at børnene / borgerne lærer på?
3. Hvordan sikrer du at børnene / borgerne har ejerskab til forløbet?
4. Skal børnene / borgerne selv dokumentere under en eller anden form? Hvilke forskellige udtryk skal de have mulighed for at bruge i deres undersøgelser og deres egen dokumentation?
5. Hvilke nye undersøgelser / eksperimenter kunne dit forløb lægge op til?

Obligatorisk litteratur til denne opgave:

Jesper Froda og Suzanne Ringsted. ’Plant et værksted’. 3 udg. (2008). Gyldendal. Bl.a. kap. Arne Trageton.



Supplerende litteratur:
Børn og naturvidenskab, Ingela Elfström m.fl. Akademisk Forlag 2012: Kapitlet Udforskende naturvidenskabeligt arbejde.
Vis, hva´ du gør…

På tur med 2. semester VNT

Abkær Mose 19. september 2009
Didaktiske overvejselser på den første 'Værksted, natur og teknik' linjefagstur - formålet med turen er at få begyndende kendskab til - og afprøve forskelligt indsamlings- og undersøgelsesgrej (ketcher, kuvetter, fotobakker og diverse lupper), at anvende bestemmelsesdug samt forskellige håndbøger. Søen i Abkær Mose rummer et bredt udvalg af ferskvandssmåkravl - og dermed muligheden for, at give et indblik i systematik, levevis og livscykler. Fokus er altså HANDS ON!
Se oversigts kort og info om Abkær højmose

Soldug er en kødædende plante og en af karakterplanterne i den næringsfattige højmose. Klik og se en god animation af højmosens dannelse

I søen fangede vi forskellige:
INSEKTER

Vandbiller

Vandkalv - her stor vandkalv.
En vandkalve (billedet er fra en tidligere tur) Læg mærke til de kraftige kindbakker foran på hovedet (minder om dem du finder på en skolopender) - kindbakkerne bruges til at fastholde byttet - gennem dem spøjtes en gift der både lammer byttet og opløser det indefra. Vandkalven har - som alle biller - fuldstændig forvandling: ÆG - LARVE - PUPPE -VOKSEN


Vandtæger (Næbmundende insekter)
Rygsvømmer med bagkroppen i vandoverfladen for at udskifte luften i hårbræmmen under dækvingerne.
Stavtæge med det lange ånderør i vandoverfladen - kaldes vandets vandrende pind, da den sidder stille på planter og venter på et byttedyr. Forbenene kan gribe omkring byttet ved at folde det yderste led sammen (som en lommekniv)

Skorpionstægen har (som stavtægen) et langt ånderør. Hvis du vil prøve at holde skopionstægen i et akvarie, skal du sørge for noget den kan kravle op på og nå overfladen - den er nemlig ikke en særlig god svømmer. Hvis du finder en skorpionstæge med et kortere ånderør er det en nymfe. Vandtæger har ufuldstændigt forvandlig: ÆG - NYMFE- NYMFE - NYMFE...- VOKSEN
SPINDLERE
Vandedderkop
Vandedderkoppen har 8 ben - modsat alle dyrene overfor, som alle har 6 ben og er insekter.
Læg mærke ting luftboblen på eddekoppens bagkrop. Edderkoppen laver et spind mellem vandplanterne, på spindets underside afsætter den sin luftboble. Når boblen er stor nok, kravler edderkoppen ind i den - og boblen funger som en 'dykkerklokke'.
Se mere om ferskvands biotoper på undervisningsbloggen.

God fornøjelse!
Ida

Biotop 5 opgave

Friluftsaktiviteter på – eller med inspiration i din biotop.


Udfodrer dig selv og afprøv ukendte områder - man kan jo blive overrasket over friluftsliv ;-) Se bare hvordan tidligere årgange har oplevet dette Lenas blog og Rikkes blog

Læs Perspektiv på friluftslivets pædagogik af Björn Tordsson; Haderslev : CVU Sønderjylland, 2006 [37.147969] kapitel 1: Hvad er ”friluftslivs pædagogik” og kapitel 5: ”Sammenhængende naturoplevelse”

Supplerende litteratur: kapitel 9: Friluftsliv og pædagogiske metoder i grundbogen 'Friluftsliv. Natur, samfund og pædagogik; Peter Bentsen m.fl.; Munksgaard 2009 - og hent desuden inspiration i bogens 3. del (side 170 og frem...)

Reflekter over de pædagogiske muligheder i friluftslivs aktiviteter.

Primitivmadlavning, stormkøkken, bål og bålmad:
Se undervisningsbloggen - ildslagning og tøndersvamp

De 100 bedste Trangia opskrifter, Palle Johansen og Tina Stummann (red.)

Kogekunst i gløder; Helen Holm og Leon Møller, Spejderforlaget 2000
Mad over bål; Ida List Lrasen m.fl. DR Multimedie 2003
Om bål og bålmad med børn; Dansk Legeplads Selskab 2000
Spejderkogebogen - gode idéer til mad over bål; Spejderforlaget 2003
Ildens Magi; Torbern Lundø; 55 grader nord 2003
Bålkogebog: Kogekunst på lejr, DDS

Suppelerende littratur om friluftsliv:
Perspektiv på friluftslivets pædagogik; Björn Tordson; Forlag CVU Sønderjylland 2006
Friluftsliv under forandring; Søren Andkjær (red.); Forlaget Bavnebanke 2005
Børn, friluftsliv og natur - en brugsbog i naturpædagogik; Steffen Holberg; Forlaget Børn & Unge 2007

Sejlads

Fiskeri






















Saltning og røgning af sildefilter

Rejer
Ål Kims blog

Spis naturen
Blåmuslinger og østers Ankes blog
Brombær Ankes blog og Malenes blog
Brændenælde gratin Ankes blog
Hyben
Hyld
Rejer
Skvalderkål boller Lenas blog
Skovmærke (forår)
Violer
Ål Kims blog
Vorherres Køkkenhave; Steen Viggo Jensen; Forlaget REVLING 2009 [Køkkenhaven.dk]
Naturens spisekammer - nye og gamle opskrifter fra mark, skov og strand; Jette Dam Jonsson; Forlaget Mad & Kunst 2003
Naturens køkkenhave; Bjarne Egholm; Lademann

Træklatring
Du kan jo også klatre på vandrette liner...

Overnatning primitivt
Byg en bivuak -

og meget mere....

Fra jord til bord opgave

5. semester: Denne opgave består af individuelle eksperimenter samt gruppearbejde omkring udarbejdelse af et pædagogisk forløb.





Individuelt1. Fremstilling af mejeriprodukter - opskrifter udleveret på seminar
2. Fremstilling af selvvalgt produkter - husk at udfordre jer selv med at prøve nye ting ;-)



GruppenGruppen vælger et fælles emne - enten en historisk tilgang (stenalder -, vikinge - eller middelaldermad) en kulturel tilgang eller en bæredygtig tilgang.
Inspiration og ideer kan hentes på Dansk hjemmeproduktion

Udvælg en målgruppe og udarbejd et pædagogisk forløb. Anvend en didaktisk model - som eksempelvis SMTTE-modellen - eller Hiim & Hippes didaktiske relations model (Se Friluftsliv side 110).

Redegør for hvilken omverdens forståelse I ønsker at fremme gennem jeres forløb. En film til inspiration: Fælles frokost - mere end bare mad fra en børnehave hvor pædagogerne arbejder med at gøre børnene 'mad modige'. Hent også inspiration hos Københavns Madhus

Tag afsæt i kapitlerne 8 (Didaktik og metode) og 10 (Samfund, miljø og teknik)
samt afsnittet Miljøomsorg (Natur og miljø sige 84ff) i grundbogen Natur & mijø i pædagogisk arbejde.
Gruppeopgaven afleveres på Bb

Opgaven skal, ud over overstående, indeholde:

1. links til de individuelle blogge, hvor den enkelte studerendes eksperimenter er dokumenteret





2. litteraturliste med diverse faglitteratur, links - tænk også i litteratur til den valgte målgruppe

Medbring gerne smagsprøver på næste seminar :-)




God fornøjelse!
Ida

Mad og klima

Bæredygtig madlavning

Transport / handl lokalt

- tag udgangspunkt i de råvarer, de dyrkes / fremstilles i dit lokalområde

Årstiderne / naturens ressourcer

- tag udgangspunkt i de afgrøder der høstes netop nu

Her vilde æbler og hyldebær...

Sæsonskema grøntsager

Studerende på Ankershus laver klima mad

Efterårets danske rodfrugter

Tjek også de spiselige planter på undervisningsbloggen...

Ressource bevidsthed: Energi og bæredygtige tilberedningsteknikker

Høkassen
Stop spild af mad

Et globalt perspektiv

Bæredygtig mad

Mad med historie

Eksperimenter med at lave mad fra en bestemt historisk periode - en del af 'Fra jord til bord'-opgaven. (se opgaven via dette link)Hvilke tilberedningsteknikker?
Hvilke råvarer?
Hvilken måltidskultur i den pågældende periode?
Læs mere om forskellige tidsperioder i Danmarks historien: Hvad man lavede i hverdagen, hvad man spiste og drak, hvilket tøj man havde på... på Danskhistorie.dk



Ved af undersøge køkkenmøddingen fra Ertebølletiden (5.400 - 4.000 f.kr - jægerstenalderen) har arkæologerne fundet ud af, hvilke råvarer der indgik stenalderjægerens menu:
Pattedyr: Elg, kronhjort, rådyr, vildsvin, hund, pindsvin, urokse, gråsæl, ringsæl, marsvin.
Fugle: Krage, råge, tjur, trane, lappedykker, pelikan, svane m.fl.
Krybdyr og padder: Sumpskildpadde, snog, fro og tudse
Andre dyr: Snegle, muslinger, larver m.fl.
Samt en masse forskellige slags fisk.
Planter: Hasselnød, Agern, tjørn, strandbede, rødder af tagrør, stor nælde, mælkebøtte, strandsennep. Æbler, kirsebær, brombær, slåen, rønnebær. Svampe, tang samt andre rødder og urter.



Hent inspiration på links / litteratur her:
Stenaldermad
En stenalderboplads. Ideer til historiske værkstedsaktiviteter i skolen og friluftslivet; Jørgen Bay & Benny Staal; Skoletjenesten Lejre Forsøgscenter 2003.

Se dine medstuderendes forløb - Jacob laver svineskank med syrnet hvidkål og Camilla laver surdejsbrød

Jernaldermad - Frit efter Gauballemandens sidste måltid ; Randers historiske værksted


Vikingemad - vikingebloggen ; Limfjordsmuseet
 Se  dine medstuderendes vikingeforløb - Brian laver fladbrød med tre slags korn og Annette laver speltpandekager med blåbær og honning, ølgryde og varm æbledrik



Middelaldermad - Storevildmose; middelalder info
Middelaldermad - Kulturhistorie, kilder og 99 opskrifter; Bi Skaarup & Henrik Jacobsen [ISBN-13 978-87-00-37304-4]
Mad og spisevaner i middelalderen; Bi Skaarup; Middelaldercentret Nykøbing F (folder)


Sidste århundredeOldemor opskrifter

Strandliv - rejer

Det er spændende at fange sin egen frokost - Asbjørn stryger rejer i bevoksningen af blæretang tæt ved strandkanten og rundt om høfdens store sten
Der er rejer i næsten hver eneste ketchertræk! Vi fanger både alm. rejer / roskilderejer og tangrejer - disse bliver begge røde ved kogning (se nedenfor) - og kan derved kendes fra hesterejen som ikke skifter - men dog sagtens kan spises.

Rejerne koges i ganske få minutter - husk at medbringe drikkevand til at koge i ...

Klar til en skøn rejemad i vandkanten, men sokker og støvler tørrer ;-)

Du kan også plukke blåmuslinger - i alle de måneder der hvor navnet indeholder et 'R', siger Anke. Brug kun de muslinger, der lukker sig, når du tager dem op af havet - og som åbner sig, når du har kogt dem - sorter alle andre fra. Prøv også at tilberede blåmusliger og østers - Ankes blog

Velbekomme!
Ida