Kan man male på sne?

Islygte

Kan man gemme en snemand - hvor hurtigt tør han?

Hvem kan fået en snebold til at smelte hurtigst.?

Hvilke spor kan vi finde i sneen?

Kan vi selv lave en sporjagt / hvad kan sætte spor?

Kan vi bygge ting af is?

Og kan man male på sne?

Inspireret at et Reggio Emilia pædagogisk forløb jeg en gang læste om, undersøger vi 'om man kan male på sneen?' Asbjørn gætter på at det kan nok ikke...

Vi anvender akvaralmaling - både faste blokke og flydende akvarelfarve: Rød, blå og gul.

Vi har valgt at male inde, da vi begge har influenza - så sneen indsamles i baljer og gryder.
Asbjørn maler raketter / fyrværkeri - men hvad om der sker med farverne, når sneen smelter?
Vi finder ud af, at laget af sne ikke skal være for tykt, hvis vi vil opleve farverne blande sig. Her er kun malet med rød, gul og blå så Asbjørn er meget overrasket hvor mange forskellige faver han kan finde når sneen smelter - orange, violet, grøn, mørkeblå...


Se flere ideer på huskunstners Tove Svane Kappels blog om pædagogiske projekter i børnehaven Paletten

Stjernehimlen i januar - klik og få en historie
Orion Planteriet
Tycho Brahe Planetariet


Se også dyrespor i sneen og andre vinteraktiviteter på undervisningsbloggen
Under sneen - find musegange i sneen

God fornøjelse!
Ida

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

Dyrehold

3. / 4. semester studerende arbejder med etablering af dyrehold.

Hvad skal opgaven indeholde: Opgave krav
Litteratur udover grundbøger og fagbøger om de valgte dyr: 'Er dyr til børn? Er børn til dyr?'; Ulla Didriksen og Trine Hyllested; Zoologisk Haves Skoletjeneste (Ny udgave 2008)

Magnus på 3 holder husmus.

Følg med i :

Gruppe 1: Louises regnorme, Lottes bænkebidere og Thorbjørns edderkopper

Gruppe 2: Mariannes regnorme, Lars' edderkopper; Aileens vandagame

Gruppe 3: Rasmus' vandrende pinde og Flemmings vinbjergsnegle

Gruppe 4: Isas melorme

Et billede fra Elsebeths kakerlak-hold.

Tidligere studerende -Ruths græshoppehold: Nymfer og nymfernes fovandling

God fornøjelse!
Ida

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

Efterårs ideer

Hyldebærene er dejlig modne nu...

Lav forskellige aktiviteter med de bær og frugter, du har på din biotop: Saft eller suppe af hyldebær, marmelade eller suppe af hyben eller Smør af bog (fra bøgetræet)


Undersøg træernes forskellige bark - lav gnide aftryk med Jasmina

Indsamlings grej - her kan du købe lupper mm. til at indsamle og iagttage smådyr på din biotop:
Danfauna
Gundlach
Scandidact
AVform

Et bud på noget basis felt grej: En hvid bakke, nogle skeer, nogle luppe, en dolk, bøtter med låg og evt. en insekt-suge-flaske
Hvis du har en biotop med vand (sø, vandhul eller strand) er det en god ide at lave en ketche /fangstnet - du skal bruge en kæp eller rundstok, en si og noget gaffa tape (eller evt. spændbånd).
Her kan I se den soldug, jeg ikke havde held til at finde denne gang:
Billedet er taget i Abkær Mose sidste efterår. Se også Heikes fotos og kommentarer fra turen til Abkær Mose.

God fornøjelse på biotoperne!
Ida

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

Fedtkridts opgave

Udvælg et foto af et insekt eller mindre dyr. Det skal have en god skarphed. Tag et farveprint f.eks i A4 format(almindeligt kopipapirsstørrelse!)



Del dette imellem Jer så I hver får en del…





- eller endnu flere dele…


Forstør nu disse dele, enten ved at blæse dem op via en over head, eller ved at måle enkelte fikspunkter op og sætte disse af på det ny papir – (dernæst tegnes op efter øjemål) eller ved at lægge forlægget i kopimaskinen og forstørre det så det passer til det papirformat I har besluttet at arbejde på.











Det er VIGTIGT at proportionerne er præcise, da man ikke kan tvinge et kvadrat til at blive et rektangel 80I







• I skal hver især gengive Jeres billeddel på hver Jeres stykke papir/karton eller hvad I nu bliver enige om!(papkasser, vægflader, døre…!)




Læg mærke til hvor forskelligt farverne optræder om I trykker hårdt/blødt,
• om farver opfører sig ens om lyst lægges før mørkt,
• skraverer/”cirkler” den på osv.osv. - Nogen gange kan man knokle så meget med farverne at de bliver ’overophedet’… lad dem hvile lidt og arbejd da videre!

Dette princip gælder for alle farvekridttyper…
- opgaven kan i princippet løses med alle typer farver(hvert materiale opfører sig bare på hver sin måde).

- og gå så i krig…


Inden forløbet er omme skal I have monteret Jeres billeder – de skulle meget gerne passe i proportionerne. Det sjove er nu hvor forskelligt I har arbejdet. Medbring Jeres gengivelser og vi roser og gennemgår…

Fortvivl ikke, øvelse gør mester

- husk at udføre Jeres farveforsøg på samme slags papir!!

God fornøjelse
Mette

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

Naturoplevelser med børn

BØRNS FORFORSTÅELSE

Hvordan arbejde med at arbejde med at afdække barnets forforståelse inden en pædagogisk aktivitet i naturen?

Se Timos overvejelser omkring, hvordan og hvorfor han vil lade børnene tegne det, de tror lever i en sø, inden de besøger den.

Tegningerne herover er tegnet af børnene i alderen 3 - 6år. De har tegnet dyr, der lever i jorden. Læg mærke til hovedet på bænkebideren herunder - tegnet som barnet også ville tegne et menneske (en skemategning). Læs mere om den billedsproglige udvikling side 175ff i 'Plant et værksted' (3. udgave).

Mon det er en jordmide?

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

Naturen i maj

Ynglende fugle

Vi er på tur ved Hindemaj ved Haderslev. Her har vi listet os ind på en toppet lappedykker, som ligger og ruger på sine æg, ikke langt fra kanten. Reden er en samling grene og kviste bygget sammen med et piletræ, der vokser ud i vandet.
Læg mærke til 'toppen' i nakken - se et nærbillede af fuglen (DOF's hjemmeside)

Længere henne er en blishøne på vej tilbage til sin rede - mon den venter med at starte på at ruge til at har lagt et passende antal æg - ligesom en høne ville gøre? Vi tæller tre æg i reden, som er godt skjult, især når piletræet springer mere ud.
Læg mærke til den hvide blis i panden på fuglen - desværre ikke så tydelige på mit billede - se et nærbillede af fuglen (DOF's hjemmeside). Vi læser os til, at blishønen lægger 8-10 æg af gangen - og gerne flere kuld - se fugleognatur.dk


Vi finder et æg - hvem mon har spist det? Vi gætter på at det er et blishøne æg - eller måske en andeæg..?

Vi finder en spændende side om æg naturguiden.dk med billeder af både blishønse- og andeæg. Hvad tror du? Se også billeder af svaneæg på Felicitas' blog

Find ideer til aktiviteter med fjer , uglegylp , fuglespor samt redekasser her på undervisningsbloggen.

Hør mere om fuglene ved Hindemaj i maj måned på Skov - og Naturstyrelsens hjemmeside skovognatur.dk eller planlæg din egen tur med inspiration fra udinaturen.dk - tjek links til natur ture her på undervisningsbloggen.

God fornøjelse!
Ida

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

Sy-, og nørkleperiode!

Sy-, og nørkleperiode!
Udover at finde ud af hvordan en symaskine fungerer skal du mindst finde 2 gerne 3 andre tekstile teknikker som du viser noget med!
• Hvad kan du?
• Hvad kunne du tænke dig at lære?
• Og hvordan?
• Og hvem skal evt. have hjælp af!?
(senere skal du bruge disse færdigheder til at fremstille forskellige former for dukker – og dukkerne skal du siden bruge i forskellige former for pædagogisk virksomhed, men derop senere!)
Hvad vil tekstile teknikker sige? (hvis ikke I kender nogen så slå det op på WIKIPEDIA, div. opslagsværker, håndarbejdsbøger, spørg mødre eller oldefædre, naboen, bibliotekarer eller en gammel håndarbejdslærer!) - for det kan være…
• strik
• Hækling hæklblog: http://www.karenmarie.nu/6760
• Broderie
• Nørkling(det kan jeg ikke)
• Nålebinding
• Måske I selv kender andre håndværk!?
I skal som sagt kende til at bruge en symaskine
- så hvis ikke I har en, så find én der har!
Hvordan fungerer symaskinen, tråd den, spol, isæt spolen, skift nål, sy, ligeud, zig-zag, skift mellem forskellige stinglængder, og stingtyper, sy baglæns(hæft ende!), … kort sagt udforsk maskinen! Hvis den driller find ud af hvorfor(spørg en hvis du ikke kan finde ud af det via manualen!)
Her er en simpel syopgave hvis det kniber med de gode ideer ;O) grimrikker og en vejviser til symaskinekørekort til dem der har brug for en gulerod i form af et diplom( jeg skal nok laminere det næste gang vi ses).
Det handler således ikke om hvorvidt man bryder sig om at sy, strikke , hækle osv, men om at tilegne sig nogle færdigheder så man bliver i stand til at kunne sætte nogle processer i gang ;O)
Et fif kunne være at fremstille små stykker af de teknikker i vælger f.eks. strik og hækling – og bruge disse til klæder til dukkerne – det er overskueligt i størrelse og giver måske mere mening end hvis man bare sidder og laver prøver?!
Medbring på næste seminar og vis løbende proces og delproces på bloggen!
God arbejdslyst, Mette

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

Biotop 2 opgave

2. semester har valgt biotoper - og skal nu i gang med 2. biotop opgave:

Nu begynder en mere systematisk undersøgelse af dyr og planter din biotop - find og bestem minimum 5 smådyr (ledorme, insekter, spindlere, krebsdyr og/eller bløddyr)og 5 planter (urter og /eller træer)

Overvej hvordan du præsenterer planterne og dyrene på din biotop, således at de kan genkendes af andre. Beskriv dine iagttagelser af dyrene - se ideer til iagttagelser her på undervisningsbloggen

Beskriv dine planters voksested (lys/skygge, fugtigt/tørt mv.) og særlige kendetegn du kan iagttage - se ideer til iagttagelser af planter her på undervisningsbloggen

Beskriv også en organisme (dyr eller plante) eller et naturfænomen du har været optaget af. Afrund kort  - med, hvad du vil vide mere om / skal undersøge i den kommende netperiode C

Du kan hente hjælp til bestemmelse af de dyr du finder på: Danske-dyr.dk
(du finder login på Bb-siden - indscannede tekster - info media)


Du finder ideer til aktiviteter med dyr og planter på: obsnatur.dk eller skolen i skoven.dk og selvfølgelig her på undervisningsbloggen - brug indexet ude i højre side.

Køb dig et par gode håndbøger til at tage med på din biotop:
En bog om planter - en flora
En bog om det dyreliv du finder på din biotop - som 'Små dyr i skoven / sø og å / hus og have' af Lars-Henrik Olsen

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

Planteholdsopgave

På jagt efter frø - Asbjørn samler ærter til nye ærteplanter... Godkendelse af valg af emne: Af emnet skal fremgå, hvilke plantehold gruppen vil arbejde med samt hvilken foreløbig litteratur, der anvendes (ud over den obligatoriske). Det forventes at alle i studiegruppen har et plantehold og fastholder proces og refleksioner på egen blog. Emneformuleringen afleveres på Blackboard. Der udarbejdes en pasningsvejledning på 8 - 10 A4 sider. Opgaven afleveres på Black board. Studiegrupperne er opponenter på hinanden opgaver. Følgende punkter skal indgå i beskrivelsen af jeres planteforløb (række­følgen er underordnet): NATURFAGLIGE OVERVEJELSER:

• Planternes behov: Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele. Formeringsformer. Angiv litteratur og eventuelle links.


• Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning.


• Kredsløb: Tegn kredsløbet for en af jeres planter (økosystemet). Før logbog over udviklingen i planteholdet.


• Natursyn: Beskriv dit natursyn (individuelt) - hvordan afspejles det i jeres valg af aktivitetsforløb mv.? Er der overensstemmelse? Husk litteraturliste og at linke til udvalgte steder i jeres blogge. PÆDAGOGISK- DIDAKTISKE OVERVEJELSER:


• Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?


• Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter.... (konkrete idéer). Redegør for mål og relevant lovgivning for området.


• Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.


• Husk litteraturliste og at linke til udvalgte steder i jeres blogge.

Hent inspiration til aktiviteter med frø og spiring på undervisningsbloggen God fornøjelse Ida

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

Forårs biotoper 2010

Naturen netop nu ...safterne stiger!

Lav din egen birkesaft - vi skar en enkelt gren af og hængte en flaske under - og tappede ½ liter saft på en times tid. Saftes kan drikkes som den er - eller inddampes til sirup, bruges i bolledejen mm. - se Skovforeningen

Hvordan mon det står til på 4.semesters biotoper??

2. semester er fuld gang med at finde biotoper - vi kommer rundt i mange forskellige naturtyper :-)
Gode ideer til hvad du skal tage med ud på din biotop!

Skov
Marienlystskoven - Maja
Skov vandløb - Ralf
Sønderskoven - René
Skov-biotop ideer!

Ferskvand
Vandhul / eng - Anne-Mie
Vandhul / brakmark - Doris
Vandhul / eng - Rasmus
Ideer til din ferskvandsbiotop

Strand
mon nogen vælger...?
Se inspiration til arbejde med en strandbiotop og flere strand-ideer

Have / park
Have - Ilona
Have - Karina
Have - Laurikke
Park 'Mosen' - Mai-Britt
Have - Kirsten

Aktiviteter på eng og i krat
Mark
Mark - Flemming

Biotop 1 opgaven:
Udvælg / pluk i materialet på din blog til en kort præsentation af arbejdet med din biotop: Link til udvalgte steder i din blog. Beskriv også en oplevelse / iagttagelse du finder væsentlig eller som har fået dig til at tænke anderledes, end du plejer. Afrund kort med, hvad du vil lægge mærke til / arbejde med i den kommende netperiode B. Omfang 1 – 2 A4 sider


God fornøjelse i forårsvejret!
Ida

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

Maleopgave

Vælg et billede fra bogen’ HIMMELSKUD’ —eller fra et hvilket som helst andet sted! - ’pil’ billedet fra hinanden, med udgangspunkt i Punktet, Linien & Fladen (udleveret materiale). Find ’elementerne’ eller ’byggestenene’.
Ved gengivelsen… Spænd din streg (klich’én er slap!), Beslut dit punkt( slasket er dødt!) - bred fladen ud… Søg nuancen og undgå stoflighed (forklar farvetonen, ikke fornemmelsen af stubmark eller duvende græs.

MINIMER & PRÆCISER
KOMPOSITIONEN

- Ikke nemt, men en måde i at vende det naturalistiske til en smuk abstrakt form.
Forstør billedet så der er en ordentlig stor flade at arbejde på.
Dimensionerne skal passe—altså forholdet mellem forlæg og malelærred skal passe forholdsvis! — det er ret bøvlet at male et kvadrat, rektangulært… her må man beslutte sig for en regulær beskæring(inden man starter!!)


Øvelsen går altså ud på dels
• At aflæse kompositionen
• At overføre til et andet format
• At definere farver
• At blande farver
• At udvælge væsentlige farveflader
• At male
• At se forvandlingen fra konkret til abstraktion
• At reflektere over ABSTRAKTE billeder!
• Aldrig mere at male abstrakt bare fordi man tror, at det er lettere og mere uforpligtende


OBS!
- det fine ved Jan Kofoed Winthers fotobog,HIMMELSKUD er bl.a. at billederne stort set er fri for perspektiv, da de er taget direkte oppefra og ned… der hvor perspektivet optræder, er i skyggedannelserne … man er altså fri for, at forholde sig til forsvindingspunkter og andet besværligt og kan således alene koncentrere sig om form og flade—dejligt!
Vil man foretage denne opgaves manøvre med andre billedforlæg skal man tage højde for disse, nogen gange drilske forhold i billedkunsten…

Rigtig god arbejdslyst—
På med monoklen & klem tuben/Mette

Tegneopgave

Når du har læst ”Plant et værksted” s. 15-55. skal du finde en stak forskellige blyanter frem.
Nogle hårde H 1-6 og nogle bløde B 1-6 (6 er den blødeste, sorteste)
Gå på opdagelse i din by, i dit hus – bliv væk fra haven med mindre du har et redskabsskur!!
Nu skal du finde en detalje som du finder særligt behag ved – Ikke et helt hus, men gerne et vindue eller en sprosse, et hængsel, eller en dims… Ofte er vores huse pyntet med en masse detaljer, detaljer vi ikke går og ser til dagligt, men som alligevel har en betydning for vores trivsel.
Gør dig den ulejlighed at få øje på disse igen.
Når du går ud og handler så kig på denne ”pynt” frem for på udsalgsskiltene i vinduerne.
Kig op, der er et spir, kig ned, der er en rist, kig ind (måske gi´r det kaffe!) eller du får øje på en flot dør, et smukt kighul, en voldsom brevsprække, et sjovt håndtag osv.osv…
Det er altså detaljen der er spændende her.
(den menneskeskabte detalje, ikke organiske ting - blomster, bier og børn)

TEKSTOPGAVE(studiedokument)
Når du så har tegnet og tegnet og set og visket og tegnet og måske tegnet emnet på flere ark papir vil jeg bede dig om at :

1. beskrive din OPLEVELSE ved at tegne.
var det hyggeligt, fandt du fordybelse, kunne du lide den(fordybelsen altså roen?) var det irriterende og hvorfor?
2. Hvad tror du dette kan bruges til?
Hvilke kvaliteter er der forbundet med at få øje på og fastholde behagelige ting i ens umiddelbare nærhed?
3. Hvad har det med kultur at gøre?
Udveksl erfaringer med hinanden på holdet, skriv ned i Jeres studiedokument og gem Jeres vidunderlige tegninger!!
- husk hvis man vil have at en tegning skal ligne 100 % så kan man ligeså godt tage et fotografi. Der findes en MASSE tegneregler i denne verden, men den regel I skal benytte Jer af er at SE og SE og SE (Hvis I ser på nogle af landets illustratorer vil I opdage at de nok kan fastholde en stemning og nærmest tegne en følelse, men der er også meget vide rammer for stregen)
– Pointen er altså at Jeres tegninger ikke er rigtige på en bestemt måde, og at det er Jeres OPLEVELSE, det ENGAGEMENT som Jeres tegning udviser der er det centrale.

kollage

Kollage [ko’ la: ò , ko’ laòэ]el.(collage)(-n, -r) 1. billede fremstillet af udklip o.l.; billede med påklæbede genstande.. Dansk Fremmedordbog Gyldendal.

Vi har vel alle været ved at kaste op over, at skulle lave kollage på et eller andet tidspunkt i vores liv…
- her er en opgave som gerne skulle bidrage til, at lette trykket og se det formidable i teknikken, bringe den op over niveauet "tidsfordriv for læreren" og måske bibringe glæde, fornøjelse og overvejelser…
Man vil altid arbejde med en ide, i en form, i et rum og med nogle farver.
I det her tilfælde er det selvportræt, kvadrat og farver.
Benyt et selvportræt og bearbejder dette ind i en collage omkring noget I vil fortælle –

(diskussion: hvordan får man så fortalt det man vil, kan man overhovedet fortælle det!?)

Kvadratet sparer Jer for nogle kompositoriske besværligheder og intet andet!!

De elementer I klipper ud af bøger, blade og magasiner skal I klippe helt tæt ind til formen, så man f.eks. ikke ser en firkant med en vase, men en vase… ikke ser en klat med nogen fine ting, men de fine ting.. osv.

Placer de valgte udklip i en komposition som danner en rytme(diskussion: komposition).

Tænk stempel, eller lad i hvert fald være med, at føle en forpligtigelse til, at fylde hele kvadratet ud med udklip… lav hellere nogle flere billeder og fortæl en historie hver gang(dyrk Marianne Brandt) – rens ud, forenkl og vær gerne skør som Helle Vibeke Jensen, der gerne får placeret en fisk i hovedet på én(hun ved ikke rigtig hvorfor!)

Der gælder de samme billedregler i kollage som i al anden billedfremstilling, punkt, streg, linie, bevægelse, farvernes indbyrdeshed, tonen i billedet, kulde, varme…

Se hvad der sker når udklippene bliver lagt op. Lad være at smøre lim på med det samme, men roker rundt med tingene, til forskellige muligheder er afprøvet - man kan evt. scanne sine fedeste udklip ind på computeren, så man har dem til videre arbejder - man kan også forstørre og spejlvende sine billder...

http://www.leksikon.org/ http://wikipedia.org/wiki/collage

Helle Vibeke Jensen. ABse. Høst & Søn ISBN 87-14-19767-7. Kåre Bluitgen. En kuffert i Marokko. Høst & Søn. ISBN. 87-14-19627-1Se desuden skoven af kunstbøger…