onsdag den 26. oktober 2011

Stangdukke

Fremstil en stangdukke - hoved, hænder og fødder i træmasse - kroppen af blomsterpinde og træstykker, tøj og dimser af alt muligt...
Bland træmasse, 1 del vand og 3 dele træmasse(følg anvisningen på pakken) lad den stå og sætte sig 10 min. - kan opbevares i lufttæt beholder i flere uger. Lufttørrer og kan behandles på alle mulige måder når det er tørt - hæfter ligeledes på alle mulige materialer - opfører sig som træ når det er tørt - skønt materiale!!


Kram en kugle af papirservietter eller lign. som kerne i hovedet (der er ingen grund til at bruge mere træmasse end højst nødvendigt - det tørrer hurtigere og er billigere)
Fordel en passende mængde omkring papiret, ca. 1½ cm, tilføj en ekstra klat ved næse og hage... brug evt. en moddelerpind til detaljer...

undskyld den elendige billedkvalitet, men billederne er lånt fra et kopieret materiale

Hænder og fødder skal ikke være for detaljerede, men derimod større end du nok umiddelbart tror... der er en masse udtryk gemt i hænder og fødder!


Sav 5 træstykker af en liste 1x1 cm. Iagttag evt en croquisdukke for de rette proportioner. 
Skulder 4-5 cm længde
4 armstykker, sat sammen 2 og 2 så der er et bøjeligt led
huller i alle ender - brug en boremaskine

Man behøver ikke at tage hensyn til monteringshuller fra starten, da der kan bores ud i træmassen når den er helt tør - men det er en god ide at lave en lille hals på dukken, i forhold til hvilken type udskæring der skal være på tøjet... skal det være en 'donna' skal der måske ses noget mere 'hud' end hos en 'slagtersvend'..! - man kan også lægge et lag træmasse på f.eks underarmen, hvis man skal kunne se den... alle disse overvejelser bør I gøre Jer løbende, mens I lader dukken tage form. 

..god ide at prøve at 'nøjes' med få effekter - dukker er ikke naturtro gengivelser af virkeligheden, men billeder hvor man bevidst har forsøgt at fremhæve bestemte træk og egenskaber ved at forminske eller forstørre dem i forhold til virkeligheden...

uanset hvilken teknik man vælger til øjne og øjenbryn, så er det god ide at prøve forskellige knapper og tøjsstumper før man bestemmer sig, der skal utroligt lidt til at et udtryk ændrer sig radikalt

- et par tommelfingerregler:  
  • troskyldig: store åbne øjne
  • lurendrejer: mandelformede øjne der skrår op od tindingerne
  • melanskolsk: skrå øjne ned mod kinderne, det samme med øjenbryn
  • træt: tunge øjenlåg
  • hidsig: små stikkende øjne, tæt mod næseroden

ill. Bjørg Mykle: 'Dukkernes magi' OSLO. 1993 pax forlag


Kig lidt kritisk på størrelsesforholdene på arme og ben(bukseben, kjole - fødderne bliver syet direkte på tøjet) se evt. på en ven eller på dig i et spejl, hvis ikke du har en croquisdukke!