mandag den 29. april 2013

Dyr på biotopen

Dyrejagt på biotopen


Ude på den våde eng ned mod søen var der masser af fugle...


Her er par græssende grågæs - se de spændende billeder fra en grågåserede på Annis blog desværre har der været et rovdyr på besøg...

Den døde spidsmus på Kamillas blog - her ser du også en myre film  nu hvor tuen endelig er vågnet ovenpå den maget lange og kolde vinter vi har haft i år.  Besøg haletudse akvariet på Klaus' blog.

Hent flere ideer til indsamling og undersøgelse af små dyr (insekter, spindlere mm.) på undervisningsbloggen

Hvis du er heldig kan du måske få øje på en beboet fuglerede på din biotop (her i slutningen af april hvor der endnu ikke er blade på træerne er det et godt tidspunkt) I reden nedenfor ser du en havørn med unge (billedet er fra 29.04.13) - du kan følge reden live på http://pandion.dof.dk/ - scoll nederst på siden


God fornøjelse med at finde dyr på din biotop!
Ida

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

onsdag den 24. april 2013

Biotopen

Gang i biotopen


Nu kom varmen - og alt går stærkt på biotoperne lige nu, så det er godt med hyppige besøg. I søndags hørte jeg de første frøer, så jeg må snart ud og kigge efter haletudse æg.


De små 'sole' lyser op langs stier og veje - ved det første hurtige blik ligner de måske mælkebøtter? Men læg mærke til at du ikke finder blade og at stænglen er anderledes dunet. Planten er en følfod. Jeg må huske at komme forbi og tage et billede af bladene om nogle uger. Måske kender du også rød hestehov som i øjeblikket blomstrer på fugtige steder langs vandløb - den får også først sine blade senere. De tilhører begge kurvblomst familien - kendetegnet ved en samling af blomster på en fælles blomsterbund, som alle sætter et frø - tænk bare på mælkebøtten...


Lidt længere henne langs stien, hvor der er en smule mere fugtigt, er denne plante på vej op - en padderokke, som er en plante der ikke formerer sig med frø men med sporer - og tilhører karsporeplanter
Igen må jeg komme forbi senere... så er planten også nemmere at bestemme - jeg tror denne er en agerpadderokke







Der er også træer der vokser hvor jorden er fugtig - gråpil er en af dem. Her ses græslinger som er skud der senere udvikler sig til rakler - gråpil er tvebo det vil sige at der findes han og hun buske. Når jeg kommer forbi næste gang vil jeg kunne se om det er en han busk med pollen (gule). Se også et indlæg om pil på Annis blog




Og så er der selvfølgelig tæpper af blomstrende anemoner i skovbunden - inden bøgetræerne springer ud og lukker af for lyset med bladkronerne. Du kan finde fif til plantebestemmelse på undervisningsbloggen.

2.semester er i gang på deres biotoper -se Marlenes blog , Maja blog med stop motion film og Dirks blog

God biotop-fornøjelse!
Ida


Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Spiring og plantehold

Det pædagogiske forløb - tre forskellige tilgange


1.Struktureret forløb med få valgmuligheder - og stor forudsigelighed. Her har pædagogen på forhånd udvalgt hvilke frø der skal sås og hvordan. Muligt læringsindhold: Viden om spiring af et enkelt frø - udvikling fra frø til kimplante, såning af noget der kan spises...




2.Semi-struktureret forløb med udvalgte valgmuligheder. Her har pædagogen på forhånd udvalgt en række forskellige frø. Her kan indtænkes frø der spirer hurtigt / er velegnede til målgruppen, frø der bliver til planter der kan anvendes i pædagogiske sammenhænge mv.


 Forløbet kan gøres mere åbnet ved at lade brugerne komme med forslag til forskellige eksperimenter omkring dyrkningsforhold som eksperimenter med at så i forskellige vækstmedier (jord, sand, savsmuld, grus, papir) og formulere hypoteser omkring hvad der vil spire og hvorfor - og omkring hvordan plantens videre vækst vil være. Her nedenfor har 6-7årige engelske børn udvalg 4 forskellige vækstmedier (grydesvampe, kompost, avispapir og savsmuld) og tegnet var de tror der vil ske med et solsikkefrø.



Processen fastholdes løbende med fotos - ud fra disse snakkes om hvad der skete, om der skete noget andet end forventet og hvorfor? Muligt læringsindhold: Viden om frø spiring og sammenhæng mellem spiring og vækstmedie. Erfaringer med at formulere hypoteser og teste disse. (naturfaglig arbejdsmetode - se 'Natur og miljø i pædagogisk arbejde' side 69 og 'Børn og naturvidenskab' side 9 -19) Der kunne også eksperimenteres med lysforhold eller mængden af vand. Her er det væsentligt at overvej hvilke eksperimenter der vil opleves som værende relevante for målgruppen - og hvilke de allerede kender svaret på.
.
 
3. Åbent forløb -  hvad er frø? Hvor finder vi dem i vores hverdag? På jagt efter egne frø i nærmiljøet ude og inde.





Dette forløb rummer mulighed for større ejerskab i det der tages afsæt i barnet / borgerens konkrete hverdag og de forforståelser som barnet/borgeren har omkring frø. (Om forforståelse se 'Natur og miljø..' side 52) Som ovenfor vil det være muligt at formulere spørgsmål og hypoteser - her omkring hvilke frø der vil spire og hvorofor. Det besluttes hvordan man finder ud af hvilke frø der kan spire (test design). Og herefter at afprøve dette. Og som ovenfor fastholdes løbende og erfaringer opsamles til sidst - hold hypoteserne? Hvor / hvor ikke?
Denne tilgang kaldes også en inquiry-baseret tilgang til læring eller IBSE (Inquiry Based Science Education) - læse mere om denne tilgang på Fibonacci projektets hjemmeside www.fibonacci-project.dk Det er dokumenteret at øget ejerskab til forløb fremmer større læringsudbytte.

Det mulige læringsindhold i de tre ovenstående eksempler kan formuleres meget mere præcist, når I -  i jeres planteholdsopgave - udvælger en konkret målgruppe - her har jeg formuleret brede muligheder, men det vil være væsentligt at I kobler jeres mål til læreplaner mv.

God spirelyst!
Ida Guldager

Linjefaget Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark