Viser opslag med etiketten Ildslagning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ildslagning. Vis alle opslag

mandag den 9. maj 2011

Vandhulsdyr i Abkær Mose

2. semester har været på vandhulstur til Abkær Mose




Se billeder af soldug og ferskvandsdyr fra en tidligere tur. Måske dukker der billeder op på 2. semester bloggene, jeg kan linke til...


Ude i den smukke birkelund opdagede vi dette udgående birketræ med spættehuller og poresvampe:










Poresvampe kender de fleste nok fra juledekorationer - denne er en tøndersvamp - også kaldet en fyrsvamp. Man har tidligere anvendt en som fængmateriale når man skulle slå ild med ildstål - læs mere om ildslagning og tøndersvampe her på undervisningsbloggen







Læs mere om spættehuller på skoven-i-skolen 's hjemmeside







Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

mandag den 24. august 2009

Ildslagning & tøndersvamp

Lige siden stenalderen har man brugt tøndersvamp / fyrsvamp til fængmateriale, når der skulle tændes bål. For at opnå de bedste fæng-egenskaber skæres eller saves svampen i tynde skiver. Brug den brune, fløjlsbløde del af svampen. Stykkerne skal være på størrelse med en femmer. Herefter lægges svampestykker i blød i askelud ( en blanding af ½ aske - ½ vand som er meget basisk) i et døgn - eller koges i luden i to timer.


Du kan slå ild med et ildstål - vikingetidsudgaven (som ovenfor) kan købes i Lejre forsøgscenter . Tag en tur langs stranden og find nogle stykker flint med skarpe kanter.



Placer fyrsvampen ovenpå flintestenen (flos kanten på svampen så overfladen bliver større). Hold ildstålet i ventre hånd og slå på flinten med stålet med løst håndled ( som hvis du strøg med en violinbue). Det kræver meget stor tålmodighed at få ild i fyrsvampen - men de fleste kan lære at slå gnister på flinten. Lykkes det at en glød rammer fyrsvampen pustes meget forsigtigt - og svampes placeres ved noget der fænger let f.eks. tynde strimler birkebark.
Andre ideer til historie aktiviteter med naturmaterialer (bl.a. mere primitive ildtændings metoder) kan findes i: En stenalderboplads. Idder til historiske værkstedsaktiviteter og tværfagligt arbejde i skolen og friluftslivet; Bay, Jørgen og Staal, Benny; Skoletjenesten Lejreforsøgscenter 2003.
God fornøjelse!
Værksted natur og teknik, UCSyd