søndag den 4. juni 2006

Vendespil - med billeder af brugernes egne fund


Vi har været på skovtur og fundet en masse spændende ting. Tingene har vi scannet og printet ud i to eksemplarer - billedkvadraterne er lamineret. (Sommerfuglen var død da vi fandt den, derfor kunne den også få en tur i scanneren.) Nu er vi klar til en omgang vendespil - og gensynet med billederne lægger op til snakke om skovoplevelserne igen og igen!
Her er et spil firkort - find de fire billeder der passer sammen! Tag som her udgangspunkt i ting ved birk eller eg som optager brugeren - den fine hvide birkebark, heksekostene i birketræet, efterårsfarverne på birkebladet osv.

Haletudser

Haletudserne har nu udviklet både bag- og forben. Billderne er ikke helt skarpe - det er svært at tage billeder af dyr i vand..... Se her hvordan haletudserne, så ud for en måned siden - samt links til haletudse-pasning!



Skrubtudse: De større haletudser er giftige for fisk, og undgår på den måde at blive spist. Jeg ved det er en skrubtudse-haletudse, fordi de æg jeg fandt, var lagt en en lang streng. Frøer lægger æg i klumper.





En lille butsnudet frø - i meget pink omgivelser.....

mandag den 29. maj 2006

Spiselige planter - skovmærke



Indhold:

Forløb med spiselige planter i børnehaven - et eksemplarisk forløb med skovmærke / bukar


..et par teskefulde tørret skovmærke i bollerne!


Mål:
Kortsigtede mål:
-at få kendskab til ( blive fortroelige med) konkrete forårsplanter og deres anvendelses muligheder, for her igennem at øge børnenes omverdens forståelse
- at opleve at indsamle, bearbejde, tilberede og spise planter fra naturen, her under få muligheder for mangeartede sanseindtryk og første håndsoplevelser.

Langsigtede mål:
- at udvikle etik og medansvar for naturen gennem mangeartede naturoplevelser
(Undervisnings materiale om læreplaner og natur & naturfænomener, side 72)

Tegn:
- at børnene kan genkende de konkrete planter
- at børnene udviser interesse for andre forårsplanter: Prøver om de lugter, stiller spørgsmål i forhold til deres anvendelse og fortællinger - digter måske selv små historier, lader planterne indgå i deres lege mv.

Arbejdsformer / læringsrum:
Skovtur med indsamling af planter - førskolegruppen kan evt. selvstændigt indsamleskovmærke med hjælp fra laminerede planter ( se foto nedenfor). Fokus er på børnenes egen aktivitet og sanselige erfaringer. Se Børn, dyr og natur side 76ff - om udvikling i børns erkendelse **

Bearbejdnings muligheder ( sanseligt, sprogligt/begrebsmæssigt mm.):
- at synge "Hvor skoven dog er frisk og stor..." (H. C. Andersen 1850)
- at fremstilling kranse og duft poser "Bønderne her i landet gør krans af bukar, hvilket de hænger i stuen på bjælken og giver god lugt fra sig og bortdriver ond stank. (1648)" Folk & flora bd. 2 s. 164*
- at fortælle om, hvordan fattige folk i gamle dage drog i skoven om natten og plukkede skovmærke for at flette dem til kranse, som de kunne sælge på markedet i byen den næste dag (og andre kulturhistoriske vinkler - se Folk & flora ibid)
- fastholdelse af processen via billeddokumentation - måske fremstille et lille opskriftshæfte, et vendespil eller andet billedmateriale, som børnene kan kigge i.
- finde de tørrede blomster frem i december og bage juleboller, der dufter af skovmærke, forår og "ka' I huske da..."














Lamineret Skovmærke Til tørring...... Tørrede planter

Evaluering:
- pædagogerner evaluere forløbet ud fra de beskrevne mål - og med støtte fra tegnene

Personalets forudsætninger:
Pædagogen må:
- skabe rammer med mulighed for optagethed og eksperimentering - her med planterne
- sørge for at aktiviteten tager sit udgangspunkt i barnets formåen - og er opmærksom på, hvad barnet kan klare alene og hvad det kan klare med en smule støtte (scaffolding) (Se også NUZO - Den Nærmeste UdviklingsZOne - Vygotsky ***)
- have viden om forskellige forårsplanter, deres anvendselsesmuligheder samt kulturhistoriske vinkler
- arbejde bevidst udfra ovenfor beskrevne mål, holde fokus på de beskrevne tegn for her igennem at kunne evaluere / koorigere forløbet (didaktisk kompetance se Natur og miljø i pædagogsik arbejde s. 132ff****)

Rammefaktorer:
Skovmærke er almindelige i muldrige løvskove, den vokser i skyggen og blomstrer i maj - juni.


* Folk & flora. Dansk Etnobotanik; Brøndegaard; V.J.; Forlager Rosenkilde & Bagger; Viborg 1987
** Børn, dyr og natur; Madsen, Bent Leicht; Forlaget Børn & Unge; København 1988.
*** Læreprocesser i 90'erne - Ansvar for egen læring; Konferencerapport; Statens Erhvervpædagogiske Læreruddannelse; Kongsvang Bogtrykkeri A/S; København 1995
**** Natur og miljø i pædagogsik arbejde; Edlev, Lasse T.; Forlaget Munksgaard; København 2004

God pinse!
Ida

PS: " Sine steder i Jylland gik unge piger 2. pinsedag i skoven for at flette 'brudekranse' af skovmærke [.....] hun greb sin krans og kronede den karl hun valgte til sin pinsebrudgom." (Folk & Flora * side 166)

mandag den 8. maj 2006

Små dyrehold - haletudser

BIM BAM BUSSE


Vi har holdt haletudser i en uge. Vi indfangede 5 små æg der sad i et langt bånd - altså tudse æg ikke frøæg (se et billede i Majas blog).

Nu er de ca. 1 cm lange og lever af alger på nogle sten, vi har indsamlet i vandhullet, hvor vi fangende dem - suppleret med en lille smule fiske flagefoder.

Her og her kan du læse mere om pasning af haletudser.



Mine 3 årige venter spændt på haletudse ben - på trods af legetøj figurerne, er det lidt abstrakt....

VH
Ida

Spiselige planter - en kulturhistorisk vinkel



Vi snakkede om kandiserede violer på 3. seminar - her er en opskrift:




















Lad violerne tørre en smule et par dage. Herefter pensles de med pasteuriserede æggehvider. Drys flourmelis over og lad violer tørre igen. Kan gemmes i en dåse med tæt låg - eller spises straks - MUMS!

Viol eller martsviol kaldes også maria med barnet, hvis man plukker kronbladene af ses en figur som kan tydes som Jomfru Maria med Jesusbarnet.

"Kan anvenedes for brændsår, knust som omslag for hovedpine, der skyldes mad eller drik [tømmermænd?], duften fra violkrans om hovedet værner mod hugorme...." Se mange flere gode råd i Folk & flora bd. 2 side 279ff; Brøndegaard; Rosenkilde og Bagger; Viborg 1987

Litteratur om planter og kulturhistorie samt om spiselige planter:

Vikingekogebogen ; Bloch-Nakkerud, Tom; Forlaget Sesam 2000

Blomsterne fortæller – historier fra grøftekanten; Svendsen, Hanne Skriver; Thaning og Appel 2000

Historien i blomsten; Agersnap Karen m.fl. Kaskelot 1996.

Dansk jagt og skovbrugsmuseum – http://www.jagtskov.dk/

Skvalderkål og pandekager; Hansen, Carsten Gottlieb m.fl.; De Fire Børnehavers Forlag 2000 – http://www.frie.dk/frie/

Skovens bær og frugter; Wicksell, Ulla; Gads Forlag; København 2000

Naturens spisekammer – nye og gamle opskrifter fra mark, skov og strand; Jonsson, Jette Dam: Forlaget Mad og kunst 2003

Naturens køkkenhave; Egholm, Bjarne; Lademann1982

Andre spiselige planter:

Brændenælder - se opskrifter og ideer til forløb samt andre brændenælde iagttagelser på Mariannes blog

Gran - se en opskrift på gransaft på Leas blog

Velbekomme ;-)

Ida

Kranier & knogler 2

+-

Jeg havde en gang et hold studerende der kogte hovedet fra en ko.....

Kranier er spændende at indsamle og kigge på - når man finder døde dyre, kan man lade naturen gå sin gang / lade den naturlige nedbrydning omsætte rester af væv mv. - som ved vores fugleunger

Eller hjælpe processen lidt på vej - jeg har god erfaring med at koge kranier udenfor. Det lugter - tænk bare på Krumme..... Pil eventuelle kød rester af med en pincet, kniv eller lignende. Her efter kan de sidste rester fjernes ved at lægge kraniet i en 3% opløsning af brintoverilte. Løse tænder limes fast, når kraniet er tørt.












Melorme skulle også kunne fjerne evt. rester, har jeg læst mig frem til -men det har jeg ikke nået at prøve af....

God fornøjelse - I kan jo starte med lørdagskyllingen.... :-)
Ida

mandag den 1. maj 2006

Kranier & knogler



Vi fandt et par døde fugleunger i græsset.... og solsortereden er nu forladt!


"Må jeg godt ae dem?" De var helt bløde og blev forsigtigt flyttet over på trehjulerens lad. "De er helt døde..." Men måske bevægede de sig en lille smule nede i hullet i jorden. Jord på - "nu er de helt døde" I sidste uge havde vi begracet et kuld døde museunger i børnehaven - så fugle ungerne skulle også have begravelse med sten og blomster. Måske kigger vi til dem om en måneds tid.... og ser hvor langt nedbrydningen er kommet.


lørdag den 22. april 2006

Fugle kig: Solsort

Jeg får skæld ud, så snart jeg kommer ud af min hoveddør - af en solsorte-han, der sidder i toppen af mit birketræ. Han har en meget god grund - se bare her.....





Kan du få øje på hende? Hun er godt camoufleret og bestemt værd at passe på!

Jeg har lavet en liste over nogle naturfagsholdets fugleoplevelser:

Vibe (Lone)
Stær (Maja)
Musvit (Johanne)
Solsorterede (Ruth)
Musvit sang link (Johanne)

Ida

fredag den 21. april 2006

Småkravl - duft fælder


"Plys' første idé var, at de skulle grave en meget dyb grav, når så Elefantdyret kom gående, så ville den falde ned i graven og -
"Hvorfor?" spurgte Grislingen.
"Hvorfor hvad for noget?" spurgte Plys.
"Hvorfor skulle den falde deri?" "
[Peter Plys bogen; A. A. Milne; Gyldendal 1967 - side 52]





Måske har du allerede prøvet at sætte fælder op på din biotop.....? Jeg plejer at bruge plastbægere, så kan jeg lave små huller i bunden- således at evt. regnvand kan komme ud - der er ikke meget sjov ved druknede småkravl. Lidt blade eller mos giver skjulemuligheder i glasset - men det er alligevel en meget god ide at checke glasset dagligt - ellers finder du kun en type af dyr, nemlig rovdyr....
Du kan også lave et lille tag henover fælden (hævet fra bægerets kant med et par sten), så undgår du både regnvand og for megen varme (udtørring) i din fælde.

".... Plys sagde hele tiden til sig selv: "Blot jeg kunne finde på en måde," for han var sikker på, at Elefantdyr kunne fanges, når blot man vidste, hvordan man skulle bære sig ad.
"Sæt nu," sagde Grislingen, "at du gerne ville fange mig, hvordan ville du så bære dig ad?"
"Jo, nu skal du høre: Jeg ville lave en fælde, og så ville jeg sætte en krukke honning i fælden, og så ville du lugte honningen, og så ville du gå i fælden ---" "
[Peter Plys bogen; A. A. Milne; Gyldendal 1967 - side 54]



Hvis du har brugere med til at grave fælder ned, lad dem komme med ideer til en småkravls menu - vi puttede agurk, spegepølse, råt (lamme-)kød, ananas og rå kartoffel i vore fælder.

torsdag den 20. april 2006

Småkravl: Farvelokning





Det er spændende at gå på insektjagt - her er en ide til at lokke flyvende insekter til på en solrig dag. Placer forskellige stykker farvet karton på et solbeskinnet område. Hvilken farve mon lokker flest insekter til?









Man har ikke den fulde forståelse af insekters farvesyn, men man ved at de ikke kan opfatte farven rød. Til gengæld er de i stand til at opfatte ultraviolette farver på blomsterne, der ikke er synlige for det menneskelig øje. Man ved at blandt andet bier og sommerfugler benytter deres uv-syn til at finde frem til blomsternes nektar - og som her en humlebi.





Kontraster mellem blomsternes farver, som hos stedmoderblomster, gør dem lettere at få øje på - det samme gælder for mange blomster samlet i en skærm, som hos hyld.








....eller mange blomster samlet på en fælles kurvbund / kurvblomstfamilien som tusindfryd (bellis).







Anvendt litteratur:
Den farvede verden [side 23: Dyrenes farvesyn]; Peter Norrild; Eksperimentarium - TEMA; København 1994.
Felthåndbog over Nordeuropas flora [side 278 - 279: Insekttiltrækning - Farve og duft]; Alastair Flitter; Palundans Naturbøger; Århus 1987

Flere ideer til farvelokning finder du på

onsdag den 19. april 2006

Småkravl : Mariehønse-oplevelser med en 3 årig



Vi har fundet rigtig mange mariehøns - den almindelige syvplettede. Nogle kunne vi godt få til at 'flyve op til vor Herre'...
Men en enkelt havde ikke overlevet vinteren. Den var nemmere at undersøge - vi kiggede på benene og fandt de klare flyvevinger under de farvede dækvinger.

Jeg tegnede lidt af det, vi kunne se i luppen.











Vi læser 'Rejsen til Krible Krableland' af Charlotte Blay og Lillian Brøgger (Gyldendal 2001) - den handler om en dreng, der skal hjælpe sin bedstemor med at finde et dyr, der kan spise bladlusene på hendes roser. En rejse i insekternes verden. Og snakker om, at vi må finde nogle bladlus, når det bliver varmere.


I efteråret lavede vi et mariehønse-bo af bambus og blomsterstængler fra haven - måske er det derfor, vi finder så mange mariehøns?















På vores birketræ plejer der at være mange bladlus. Jeg håber, vi kan finde mariehønseæg - opleve larverne, der spiser bladlus og se pubberne på undersiden af bladene! Måske kan vi også se andre dyr, der spiser bladlus?

Du finder flere mariehønse erfaringer i Trips blog

Ida

søndag den 16. april 2006

Småkravl - fælder

Det er spændende at fange småkravl i forskellige fælder. Her en kartoffelfælde, som er let at lave .... hvad mon vi fanger?

En stor kartoffel deles på langs og udhules med en teske.



















Lav nogle små døre / vinduer i kanten af kartoflen.























Fælden holdes sammen med elastikker - nu er kartoffelfælden færdig.























Grav en hul et sted i skyggen under lidt vegetation.

















Indgangene skal være i niveau med jorden - dæk evt. fælden med lidt blade eller andet. Husk at kigge til fælden hver dag!


Du kan følge Karins dagplejebørn og deres kartoffelfælder her og her. Og husk at tålmodighed belønnes se Ines fælder to, fire og otte dage efter, hun har lagt den i jorden.

Værksted, natur og teknik; University College Syddanmark

tirsdag den 4. april 2006

Dyrespor - fugle

Fugle kan være svære at indfange med kameralinsen - så oplevelsen af fugle kan med fordel gøres meget mere konkret, hvis man også kan finde nogle spor...




Dette aftryk i sandet er sat af en blishøne - der lå en flok længere ude på fjorden udenfor mit digitale kameras rækkevidde. Sporet er let genkendeligt på grund af hudlapperne på tæerne.
Det næste spor er fra en krage, der gik og rodede efter noget spiseligt mellem opskyllet på bredden af fjorden.




Der er også andre spor af fugle i området, hvem mon flytter ind, når det bli'r varmere i vejret?












Min ældste har i mange år samlet på fjer og har en hel væg på værelset prydet med forskellige.....











Bogen 'Fuglefjer' af Einhard Bezzel; Forlaget Lindhard & Ringhoft; København 2004 ( http://www.lrforlag.dk/) er rigtig god, når man skal finde ud af, hvilke fjer man har fundet og evt. hvor på fuglen de har siddet.
Fjeren til venstre er svingfjer fra stor flagspætte - sammen med bogen ses iøvrigt 3 fansan fjer, den lange fra halen samt en fjer med vingespejlet fra en gråand andrik i en flot metalblå farve.

Vil du læse mere om fjer - se på Zoologisk museums hjemmeside: http://www.zoologiskmuseum.dk/ Der er netop åbnet en udstilling 'Fra dino til dyne' - se også http://www.fjer.nu/

Forårs hilsen
Ida