mandag den 7. maj 2007

Plantebestemmelse

Vorterod
Det er det enkleste at bestemme planterne på din biotop efterhånden som de kommer op – især når blomsterne springer ud. En del florabøger er nemlig inddelt efter blomsterfarve og måske antallet af kronblade ( de er ofte farvede – her er de gule).


Navn: Vorterod
Familie: Ranunkelfamilien
Findested: Skovbrynet mod syd
Finde dato: 29. marts 2005

Blomsten: 5 gule kron blomster (5 bægerblade)
Bladet: Nyreformet

Særlige kendetegn:Vorter på rødderne samt yngleknopper
(vorter) i blad skederne

Jeg har undtagelsesvis gravet en plante op med rødder, for at kunne vise de specielle ’vorter’ på rødderne.
Pluk ALDRIG fredede planter – tag i stedet et foto af planten på biotopen. Du kan se en liste over fredede dyr og planter på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

Hvis du ønsker at gemme dine planter er en enkel måde – i stedet for som tidligere at presse dem og klistre dem op i et herbarium – er her en god ide:
Lav en master i word, som indeholder de oplysninger om din plante, du ønsker at huske.
Læg planten og masteren i din scanner …. Og du har nu et herbarium, hvor planterne aldrig drysser!


Hvis du har en flora der anvender blomsterfarve til bestemmelse af planten, er du afhængig af at vente til blomsten springer ud. Læg mærke til familien, når du har bestemt planten – efter hånden vil du lære kendetegnene for de større familier at kende.

Bestemmelse af planter

29. Marts 2005: Årets første hvide anemone

Når du skal bestemme planten skal du lægge mærke til:
Farven på kronbladene (her er de hvide) og antallet.
Bladenes form og antal ( her er der 3 håndfligede blade)
Stænglens farve og om den har små fine hår
Evt. røddernes udseende ( anemonen har en jordstængel med fine rodhår)
Voksested og -tid (her april / maj i skov og krat)
Plantefamilien for at øge dit plantekendskab ( her ranunkelfamilien, som er en stor familie)
Har du et match på alle ovenstående, når du kigger i din flora, har du sikkert bestemt din plante rigtigt!
Du kan hente inspiration i Charlottes arbejde med sit plantefund: Et fund - undersøgelse / ny viden - fordybelse og reflektion - nye aktiviteter i professions.... - nye undersøgelser

onsdag den 18. april 2007

Paddejagt

Måske har du frøer på din biotop - med lidt mere gang i end denne her som jeg har fundet på en skovsti godt indtørret...men let at kigge nærmere på!

Frem til 1. juni er det muligt at være med til at kortlægge padder på obsnatur . Her finder du også nogle gode vejledninger til bestemmelse af dine padder, samt brugbare råd til pasning af haletudser

Husk at alle padder er fredede. Se flere haletudse tips på min blog!

mandag den 26. marts 2007

Dyrespor - uglegylp

Hvis du er så heldig at finde uglegylp, prøv forsigtigt at pille det fra hinanden - og du kan være heldig at finde kranier, kogler, tænder og en masse pels. Du kan se slørugle gylp på Maibritts blog - og se her hvad der var i gylpen...

Her er nogle knoglefund fra uglegylp sat op på karton:



Du kan finde flere ideer til arbejde med kranier på min blog og på skolen i skoven

Dyrespor - gipsaftryk

En god måde at samle på dyrespor (her klov aftryk af rådyr), er at lave en gipsafstøbning. Find et tydeligt spor - vær opmærksom på, om jorden er meget fugtig - da synker dyret mere i og sporet bliver større ( og dermed ikke et realistiskt aftryk). Hvis der er faldet småsten eller kviste i sporet, rens det inden du går i gang, så får du et flottere aftryk. Du skal bruge: Karton, en clips, bærger + ske, gips samt vand - evt. en graveske til at løfte sporet op. Se Mai-Britts rådyrespor her.

Jeg har gode erfaringer med at bruge reparationsgips, der tørrer hurtigt. Lav en form af karton, hvis du vil have en ensartet kant på aftrykket - og fyld gipsen i.


Her løftes sporet op....

Det færdige spor - kan børstes rent med en tør børste. Lav en samling - eller brug afstøbningen til at sætte nye spor...måske i sandkassen?

Se et lille filmklip fra Marks biotop januar 2012 hvor han laver afstøbninger af rådyrespor.

God sporjagt!

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

torsdag den 22. februar 2007

Lys og mørke



Det er spændende at zoome ind på forskellige ting i naturen - her i vintermånederne ses barkens strukturer og træernes silhuetter anderleders tydeligt end om et par månederne, hvor alt forvinder bag et tæppe af grønt.....
Kig forbi stemningsbillederne af træ-shilhuetter på Helles biotop .... og her i måneskin!

Her et par fugtige bøgestammer med spændende sprækker og bevoksninger af forskelligt-farvet lav og mos.

Bor der nogen i sprækken... måske er der en spændende historie gemt? Hvad ligner barkmønstrene - øjne, forskellige dyr eller måske trolde-fodspor?


De fleste kender legen med at føle på træerne med bind for øjnene - for derefter at forsøge at finde dem igen vha. synet - genfinde en bestemt buet gren eller tot mos.... Se også skole-i-skoven


Læs om birketræer og heksekoste på Lones blog

De første blade spirer frem... se også her




Prøve at følge knopperne på Hannegudds æbletræ eller Ibs hasselgrene!!
Hvis du vil have hjælp til bestemmelse af knopperne på vintertræerne - benyt linket...