onsdag den 12. december 2012

Vinter biotopen


Tag en tur på din biotop og tag nogle smukke vinterfotos...


Hættemåger (uden hætte) på isen

Måger, andefugle og blishøns i en lille våge.

Se flere vinterfotos fra biotoperne på Annettes blog og Trines blog

Der er kommet flere indlæg - se også Michaels blog

Vinter spor

Her har solsorten hoppet rundt - opdag hvilke dyre der holder til på dine biotop! Se mange forskellige dyrespor i sneen på Annettes blog : Hare, ræv, mus, rådyr og måske en rotte...?


Se ideer til vinter aktiviteter på undervisningsbloggen - og kan man mon male på sne?

God fornøjelse
Ida Guldager

Linjefag 'værksted, natur og teknik, UC Syddanmark, Campus Aabenraa

Natur drama

Tur til Naturama i Svendborg


Vi bliver præsenteret for museet og det mange muligheder.

 Vi arbejder med temaet evolution med afsæt i de udstillede ud - opgaver findes via QR-tags og gruppernes løsninger filmes med de udleverede ipads og lægges i en fælles dropbox

 Med afsæt i begreber om evolution: Naturlig udvælgelse, tilpasning, variation, selektion m.fl. laves små drama stykker der illustrerer begreberne.

Se mere om Naturama og hent mere viden i det interaktive dyreleksikon Naturbasen

Se flere fotos fra besøget på Winnis blog

Linjefaget 'værksted, natur og teknik', UC Syddanmark, Campus Aabenraa

mandag den 12. november 2012

Naturen tæt på - arbejde med ditigal stereolup

På seminaret i oktober arbejder vi med undersøgelse af dyr i skovbunden og i ferskvand


En forunderlig verden åbner sig, når vi zoomer ind med den digitale lup - og blæser billederne op via projektoren...

Et ædespor - måske er bøgeloppens larves værk - dette ædespor kaldes også en mine.


Her er det galler også på bøgeblade lavet af en bøgegalmyg.


Vi har brugt en digital der kobles til computeren via UBS.- den kan forstørre op til 200gange. Se også små film med dafnier og vandlopper optaget med digital lup på Heikes blog

Linjefaget 'værksted, natur og teknik' UC Syddanmark, Campus Aabenraa

mandag den 5. november 2012

Fuglefodring - spætmejser


Jeg havde et par uventede gæster ved min foderautomat i lørdags


Billederne er taget ud gennem havedøren - jeg har mest besøg af musvitter, skovspurve, gråspurve samt blåmejser... så jeg blev meget overrasket da jeg fik øje på et spætmejsepar der ivrigt hentede solsikkekerner for at spise dem skjult i en thuja tæt på.
Jeg har fundet ud af - se DOFs hjemmeside - at spætmejsen samler bog, agern og nødder ind om efteråret for at gemme forråd. Måske er jeg heldig at have glæde af de smukke fugle hele vinteren - jeg vil bestemt udvide forder tilbudet med nødder og nogle bog jeg har indsamlet.


Et lille filmklip gennem en regnvåd havedør



Hent ideer til et forløb om fuglefodring på undervisningsbloggen. Og se fotos fra tidligere vintre - de fleste indlæg postet af linjefags studerende på Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark, Campus Aabenraa

fredag den 2. november 2012

Solsikker og kuk i årstiden..

Kalenderen siger 2. november...



Fotoet er fra min have under foderbrættet - i år fodrer jeg med solsikkekerner med skal. Både gråspurvene og skovspurvene spiser ved foderbrættet og spilder uspiste kerner rundt nedenfor brættet. Derfor har jeg 3cm lange solsikkespirer i haven :-) Måske skulle jeg købe nogle kerner uden skal - så er der mindre 'spild'.

Årets længste solsikke


Årets længste solsikke - og selvom Asbjørn er blevet længere, mangler vi 6cm for at slå sidste års rekord på 235cm, da vi får målt den.


Vi tørrer solsikkeblomsten med alle kernerne - og vil bruge blomsterhovedet som fuglefoder til vinter. Læg mærke til det flotte mønster som kernerne danner - bygget på Fibonacci tallene 1+1+2+3+5+8+13+21+34+...

Efterårshilsner fra Ida Guldager

Linjefaget Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark, Campus Aabenraa

torsdag den 1. november 2012

Biotopen om efteråret




Min lille plet er igen i år fyldt med svampe - blandt andet en heksering med disse flotte fluesvampe rundt om birketræet

Her finder du ideer til efterårs aktiviteter på din biotop

2.semester arbejder med at løbe deres biotoper i gang - lige nu at finde 5 dyr og 5 planter

Se Dominiks flotte indlæg med de 5 dyr og 5 planter - alle planterne her er træer, man kan også vælge vilde urter fra biotopen (skoven, engen, mosen, overdrevet osv.) Og en film om efteråret på Trines biotop.

4.semester (3.semester merit)  er i gang med at opdatere deres blogge med nye biotop indlæg og VNT-erfaringer fra praktik2 - her kommer nok nogle links, når de er lidt længere :-)

5. semester har arbejdet med naturfænomener i deres biotop 6 opgaver. Se Allans varmlufts ballon og vindpose, Camillas drage, Trines arbejde med tidevand og Majkens eksperimenter med vand i jord / vandstand


Rørhatten på billedet voksede også under birketræet sammen med 10-15 andre - det er en sort-blående rørhat. Du kan se hvor af navnet kommer, hvis du kigger på disse fotos fra sidste efterår. Her finder du også mere om aktiviteter med svampe.



Dette foto skulle også lige med... det er bare nogle af fluesvampene!

God fornøjelse med din efterårs biotop!
Ida

Linjefaget 'værksted, natur og teknik, UC Syddanmark, Campus Aabenraa

onsdag den 10. oktober 2012

Landart ved stranden



Vi bruger en lille leg med ord til den første inspiration og til at lære området og dets muligheder (materialer, landskabsformer mv.) at kende.


Mange er begrebsparrene er antonymer - altså modsætninger så som ru & glat, mørk & lys...


Næste opgave er inspireret af forskellige begreber - her arbejdes med begrebet 'påfaldende' - se hvilke andre begreber der var i spil på undervisningsbloggen her 

Besøg også Trines blog og se hendes flottes fotos og arbejde med landart i på vadefladen


Linjefaget 'værksted, natur og teknik' , UC Syddanmark, Campus Aabenraa

Birketræ

Vi eksperimenterer med at snitte i friskt birketræ


Træet er fældet for 3-4 dage siden - og vi vil prøve at snitte runde ringe, som alt efter størrelsen kan bruges som armbånd, nøgle- eller serviet ringe

Vi borer et hul i midten med et 10mm bor, således at vi kan komme til med kniven.Træet er helt fugtigt at mærke på. Vi har valgt en stykke uden knaster, så det er lettere at skære i.


Træet er overraskende let at skære i - her er Asbjørn i fuld gang. Han sørger for hele tiden at dreje træskiven, således at hullet bliver jævnt rundt. Da han nærmere sig kanten bliver det sværere at komme til - og det går lidt ud over tommelfingeren. Vi beslutter at snitte videre ved et fast underlag.


Når vi ikke snitter opbevarer vi træskiven i en plastposen sammen med et stykke fugtigt køkkenrulle, således at skiven ikke tørrer for hurtigt - og måske revner.


Det er lettere at styre kniven, når ringen hviler på et hårdt underlag (et bord).

Vi lader træet tørre lidt igen. Det er vigtigt at kniven passer i størrelsen til hånden - her er det en junior spejderdolk med fingerstop. Den er nysleben således at der ikke skal lægges for mange kræfter i for at snitte.


Armringen er ved at tage form - den er ikke helt cirkelrund og mangler stadig en del finish: 'Fin-snitning' og pudsning med sandpapir i forskellige kornstørrelser. Endelig skal vi beslutte om den skal behandles med olie eller andet...

Andre birketræs aktiviteter

Fremstilling af birkesaft - se undervisningsbloggen her
Fremstilling af tegne trækul - se undervisningsbloggen her
Forløb i børnehaven om birketræer: birkefigurer, fortællinger og meget mere - se Dorthe Trips blog

Andre snitte aktiviteter

Hyldefløjte - se Trines blog
Brummere, krybskyttefløjter, hvæsegaser, hyldebøsser, gafler, bue og pile mv. - se Skoven-i-skolen

God fornøjelse!
Ida

Linjefaget 'værksted, natur og teknik' , UC Syddanmark, Campus Aabenraa

onsdag den 12. september 2012

Friluftslivstur

Den sidste dag i august på lejrpladsen ved Christiansdal og Pamhule

Her ses nogle af de mange forskellige friluftslivs aktiviteter 5.semester afprøvede på turen til Christiansdal

Snitte aktiviteter - en god løsning, når nu man har glemt tallerken, bestik og krus :-)
Find flere forslag til enkle ting man kan snitte på skoven-i-skolens hjemmeside

Kanosejlads - vi havde lejet kanoer hos Haderslev Vandrehjem.
Inden sejlads bør man kende til ’Information til skoler, institutioner m.v. om sejlads med elever’ Søfartsstyrelsen 27.05.11 samt ’Værd at vide om sikker sejlads med kano og kajak’ Kilde søsport.dk

Astronomi - Vi brugte Stjernehimlen netop nu ’Tycho Brahe Planetariet samt APS'en: Google sky

Vi havde også gang i 
Fremstilling at tegne trækul

Se flere beskrivelser og fotos på:
 UC Syddanmark - Værksted, natur og teknik