Rejs tilbage i tiden og lav dit eget bronzealder stempel, som du kan bruge til at præge forskellige materialer (ler, saltdej mm.)
God fornøjelse!
Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark
torsdag den 16. februar 2012
Snemænd
Snemænd bygget af portugiske børn - februar 2012
...alle af genbrugsmaterialer i mangel på sne ;-) Temperaturen i februar er 10-15grader.
fredag den 10. februar 2012
Malelærred
-fremstil dit eget malerlærred...
Sav et stykke træ til, eller brug en hård plade, masonit eller andet...
Sav et stykke træ til, eller brug en hård plade, masonit eller andet...
- den fine udgave er at montere lister på den ene side, 2 x 2 stk
Listerne sømmes på.
- husmandsudgaven, uden lister fungerer også fint, her bliver lærredet bare mere fladt!
Klip eller riv et stykke stof til, det skal være så stort at det kan bukkes rundt på bagsiden.
Man kan bruge lagenlærred, eller en gammel skjorte...
- det kan være man vil udnytte en del af mønsteret i sit billede!?
Smør snedkerlim på plade + lister med en pensel. Bred stoffet ud over og buk rundt på bagsiden. Fastgør med hæftepistol eller tegnestifter.
Grund, dvs. præparer stoffet yderligere med lim og vand 1:1, eller hvid vægmaling.
OBS! hvis man vil udnytte en del af stoffets mønster, skal man selvfølgelig tage højde for det inden man maler hele molevitten over med hvid maling!!
Lad det tørre og fat så pensel og maling...
- man kan jo lave en stribe lærreder klar på én gang så man ikke skal til det næste gang man lige vil fyre et billede af;O)
På denne her måde er der pludselig mulighed for, at lave billeder i et hvilket som helt format, skræddersyet til en hvilken som helst tom plet i ens liv.
Rigtig god fornøjelse og død over standartformater!!
fredag den 3. februar 2012
Billedbog
-gerne med tekst, men ikke nødvendigvis!
find et mindre legetøjsdyr (jeg har en ordentlig stak du kan vælge af)
fotografer dyret i forskellige situationer
sørg for at ’gå tæt på’ – det gi’r de bedste billeder og en ko set bagfra, tæt på, er mystisk og interessant.
sørg også for sjove vinkler – læg dig gerne på gulvet for at opnå dem – de sjove vinkler!
tag mindst 8-10 billeder og tænk over at der skal gemme sig en fortælling i billederne. Sker der en forvandling – går grisen fra sol til skygge eller sådan et eller andet simpelt…!
Benyt dig nu af den frihed der ligger i, at du ikke skal være en mestertegner for, at have et motiv! - det betyder til gengæld ikke, at du ikke må tegne videre på din kopi… det må du MEGET gerne. F.eks vinger på en gris, der af en eller anden grund flyver rundt i luften!
Farvelæg de forskellige ark med forskellige materialer – eksperimenter med fedtkridt og vandfarve, oliekridt lagt tyndt på, fedtpasteller møffet ned i papiret – vandfarve, akrylmaling, kollagteknik, glimmerlim osv.osv. – der er et hav af forskellige materialer man kan blande og bruge alene. Du har garanteret kendskab til andre remedier selv – prøv dem af og nyd det!
Sæt alle billederne ind i *bogen* – den får du udleveret ved start og hvis ikke det lader sig gøre, anskaf én selv eller find også her på en fiks løsning til montering af fortællingen…
Det kan være en ørken at komme igennem, så her gælder også parolen – øvelse gør mester og des mere tid man investerer i det des morsommere og gladere bliver man for resultatet – men man har jo også her som i livets andre faser mulighed for råd og hjælp – spørg mig, spørg hinanden udfordre Jeres kæreste eller nabo på om vedkommende evt. har en idé til løsning af en fastlåst situation… nogen gange ligger mulighederne snublende nær, man skal bare ha´et par friske øjne til at se på sagerne!! – man er f.eks. IKKE forpligtet på at tegne/male/dekorere alt hvad der er på ens kopier – foretag en kritisk udvælgelse og gå så til biddet – man må næsten alt! F.eks må man gerne klippe ting ud og lime direkte op i *bogen*… man skal tænke på projektet som et studie – et undersøgende studie!!
Jeg glæder mig til at læse din billedfortælling! God fornøjelse, Mette |
Etiketter:
billedbog,
Billeder,
farver,
materialer
Abonner på:
Opslag (Atom)