fredag den 12. marts 2010

Maleopgave

Vælg et billede fra bogen’ HIMMELSKUD’ —eller fra et hvilket som helst andet sted! - ’pil’ billedet fra hinanden, med udgangspunkt i Punktet, Linien & Fladen (udleveret materiale). Find ’elementerne’ eller ’byggestenene’.
Ved gengivelsen… Spænd din streg (klich’én er slap!), Beslut dit punkt( slasket er dødt!) - bred fladen ud… Søg nuancen og undgå stoflighed (forklar farvetonen, ikke fornemmelsen af stubmark eller duvende græs.

MINIMER & PRÆCISER
KOMPOSITIONEN

- Ikke nemt, men en måde i at vende det naturalistiske til en smuk abstrakt form.
Forstør billedet så der er en ordentlig stor flade at arbejde på.
Dimensionerne skal passe—altså forholdet mellem forlæg og malelærred skal passe forholdsvis! — det er ret bøvlet at male et kvadrat, rektangulært… her må man beslutte sig for en regulær beskæring(inden man starter!!)


Øvelsen går altså ud på dels
• At aflæse kompositionen
• At overføre til et andet format
• At definere farver
• At blande farver
• At udvælge væsentlige farveflader
• At male
• At se forvandlingen fra konkret til abstraktion
• At reflektere over ABSTRAKTE billeder!
• Aldrig mere at male abstrakt bare fordi man tror, at det er lettere og mere uforpligtende


OBS!
- det fine ved Jan Kofoed Winthers fotobog,HIMMELSKUD er bl.a. at billederne stort set er fri for perspektiv, da de er taget direkte oppefra og ned… der hvor perspektivet optræder, er i skyggedannelserne … man er altså fri for, at forholde sig til forsvindingspunkter og andet besværligt og kan således alene koncentrere sig om form og flade—dejligt!
Vil man foretage denne opgaves manøvre med andre billedforlæg skal man tage højde for disse, nogen gange drilske forhold i billedkunsten…

Rigtig god arbejdslyst—
På med monoklen & klem tuben/Mette

Ingen kommentarer: