mandag den 9. maj 2011

Vandhulsdyr i Abkær Mose

2. semester har været på vandhulstur til Abkær Mose




Se billeder af soldug og ferskvandsdyr fra en tidligere tur. Måske dukker der billeder op på 2. semester bloggene, jeg kan linke til...


Ude i den smukke birkelund opdagede vi dette udgående birketræ med spættehuller og poresvampe:










Poresvampe kender de fleste nok fra juledekorationer - denne er en tøndersvamp - også kaldet en fyrsvamp. Man har tidligere anvendt en som fængmateriale når man skulle slå ild med ildstål - læs mere om ildslagning og tøndersvampe her på undervisningsbloggen







Læs mere om spættehuller på skoven-i-skolen 's hjemmeside







Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

Bålmad i værksted, natur og teknik

Så er der serveret :-)




4. semester linjeholdet har lavet lækker bålmad




Se flere billeder fra tilberedningen af bålmaden og opskrifter på Ines' blog


Her er lidt af menuen:

Trommerstikker (frikadeller) af kyllingekød og skvalderkål
Friskost af kærnemælk med hvidløg, løgkarse og skvalderkål: Opskrift
Jernalderkiks lavet med vallen fra osten, rugmel, honning og hakkede valnødder
Boller med skovmærke: Forløb med skovmærke
Fyldte kartofler pakket ind i saltdej... de ser meget sorte ud, men når man tager saltdejen af...
... finder man en kartoffel fyldt med røræg.

De flotte grydeboller - bagt helt uden opskrift. Smagen af skovmærke er god - måske lidt kardemomme-agtig...


Disse fladbrød med hvidløg og timian drys er også bagt i grydeovnen.


Her er de stolte bolle-bagere. Grydeovnen er en jerngryde med et lag sand i bunden. Ovnen stilles ind i gløderne - sørg for at der både er gøder under gryder og lidt op ad siden. Når ovnen har en passende varme sættes formen med i ovnen - det er vigtigt at formens sider ikke rører ved grydeovnens kanter, da formen derved vil blive for varm. Læg låg på gryden.





Der blev også lavet suppe, bananklatkager (opskrift), æbletærte pyntet med violer (kandiserede violer opskrift) og bagteæbler i saltdej (opskrift) - desuden lavet te af knuste enebær med honning samt te af æbleskræl og døvnældeblomster.




Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark