onsdag den 31. august 2011

Svampejagt

Sortblående rørhat


Jeg har plukket svampe i græsset under birketræet i min have - disse her havde jeg ikke set før. Måtte på nettet om læse om dem - det viser sig, at de er ret sjældne og ikke bør plukkes. UPS - men ellers var de røget i plæneklipperen. Jeg havde forestillet mig at spise dem - rørhatte er på nær et par ganske få - gode spisesvampe. Men de er ærlig talt blevet temmelig blå. Måske skulle jeg i stedet lave et spore aftryk - se hvordan på ildfluer.dk eller skoven-i-skolen

Prøv at se hvilken flot blå-sort farve der udvikler sig, når jeg skærer svampen igennem. Læs mere i felthåndbogen.


God svampejagt!

Værksted, natur & teknik, UC Syddanmark

onsdag den 24. august 2011

Biotop 1 opgave

1. Find dig en biotop - et naturområde, som du skal følge de næste 3 år og som er udgangspunktet for en række af opgaver i Værksted, natur og teknik



Bliv inspireret af 'one year in40 seconds'...

Hvordan udvælge en biotop?
Forskellige overvejelser (klik på linket)


Se forskellige naturtyper via nedenstående links- muligheder og ideer i/på:
Skoven



Søen eller åen



Stranden

Krattet, engen eller overdrevet


Hvordan finder jeg ud af hvilke dyr og planter der findes på min biotop? Bøger&links (klik på linket)

Hvilket grej (klik på linket) er godt at bruge til undersøgelse af biotopen?


Inden 2.seminar skal du lave en præsentation af din biotop på din blog

Lav en skitse over biotopen set fra oven, hvor du indtegner de væsentligste punkter - som vandhuller, åer, grøfter, større træer, skrænter mv. Marker verdenshjørnerne på din skitse.Se undervisnings bloggen her om at tegne kortskitser.
Beskriv også en oplevelse / iagttagelse du finder væsentlig eller som har fået dig til at tænke anderledes, end du plejer. 
Afrund kort med, hvad du vil lægge mærke til / arbejde med i den kommende netperiode B. 
God fornøjelse med biotopen!

Ida Guldager
Værksted, natur & teknik, UC Syddanmark


tirsdag den 23. august 2011

Kæmpe biller

Jeg fangede et par kæmper i løbet af sommermånederne sydpå - biller jeg ellers kun har set i bøger...




Egehjort - Monttechio, Italien






Næsehornsbille - Altea, Spanien

Matematik i børnehaven

Ideer til matematik faglige aktiviteter i børnehaven
og børnehaveklasse / SFO





Læreplan:
"Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger " Se Socialministeriets hjemmeside

Fællesmål for børnehaveklassen: Trinmålene for 'Natur og naturfaglige fænomener'

" -have kendskab til tal og tælleremser
-opbygge talforståelse ved at forbinde talnavn, talsymbol og antal
- have kendskab til matematiske begreber, der kan bruges til at navngive og beskrive former og fænomener
- arbejde med regnehistorie
- sortere indsamlet materiale efter forskellige kategorier, herunder form, farve, antal, overflade og vægt"




Du kan låne forskelligt materiale (her vægte og centicubes) hos Center for Undervisningsmidler
http://www.cfu.dk/




Se små film med norske 1. - 4. klasser der arbejder med matematik både ude og inde http://www.skoleipraksis.no/matematikk-1-4/filmar/ -



Et eksempel på en aktivitet som også ville kunne anvendes i børnehaven (de ældste) er 'tælle kogler' Her arbejdes med at koble tal og mængde - og at finde hensigtsmæssige tællestrategier - med konkrete materialer ude i skoven.

Matematik aktiviteter i børnehaven - se film klippet 'Krille-krulle' hvor der leges med antal, rum og form. Børnene skal samarbejde to&to og placere det i cirklen på gulvet pædagogen beder om: "En fod og fire fingre"; "Tre hænder og en numse" osv.


Se en bid af filmen 'Oplevelser der tæller'