Undre spørgsmål

I den didaktiske tilgang 'Inquiry-Based Science and Mathematics Education' / IBSME er børnenes undre-spørgsmål centrale i læringsprocessen. Hvordan skabes et læringsmiljø der fremmer børnenes spørgslyst?

UDVIKLING AF ET IBSME-LÆRINGSMILJØ
Her er der valgt at tage udgangspunkt i en lille Utube film, det kunne også være en tur ud i institutionens / SFOens nærmiljø på udkig efter fugle. Se filmen her

Filmen viser fugle der søger efter føde i snedækket landskab - stop filmen efter 2:47 – her starter fuglefodring. Tanken er at børnene skal begynde at undre sig over, hvad fuglene spiser om vinteren, hvad forskellige fugle spiser (forskelle på næb eller andre morfologiske træk, adfærd mm.)


UDFORSKENDE UNDERSØGELSER At formulere spørgsmål (eksempler på spørgsmål stillet af børn i SFOalderen)
Hvad spiser fuglene? / Hvad spiser fuglene når det er så koldt / sne?
Hvad drikker fuglene?
Hvorfor hakker spætten i bænker?
Hvorfor ser fuglen( grønirisken) så stor og rund ud? / Hvorfor stritter den med fjerene? Hvad hedder de forskellige fugle?
Hvorfor har fuglene ikke lige store næb?
Hvordan kan fuglene holde varmen i sneen?
Hvor sover / bor fuglene om natten?

Udvælgelse af spørgsmål (fokusering af undersøgelsen)
Her kan pædagogen med fordel skelne mellem to kategorier af spørgsmål: Produktive og uproduktivespørgsmål. Et eksempel på et uproduktivt spørgsmål er ’Hvad hedder de forskellige fugle?’ – dette kan tjekkes via håndbøger eller danske-dyr.dk , da det er konkrete fakts som ikke lægger op til at børnene undersøger noget.
Et produktive spørgsmål:'Hvad spiser fuglene' –dette vil kunne undersøges. Emnet for undersøgelser er således: Hvad spiser fuglene om vinteren?

Med børnenes diskuteres ideer til, hvordan vi kan undersøge, hvad de forskellige fugle spiser om vinteren, vi snakker også om, hvad vi tror fuglene spiser.

SFO-børns bud på hvad fuglene spiser: Havregryn, fedtkugler, bær, frø, brød, bog(fra bøgetræet), biller, mariehøns, solsikkefrø, korn…
Kan vi lave foderpladser til forskellige typer af foder? Snak om hvordan man op- samler undersøgelsesdata: Skal fodret vejes? Hvis ja, hvor ofte? Har det betydning hvor / hvor højt fodret placeres? Hvor længe skal vi fodre?



ARBEJDE UNDERSØGENDE
Hvilke fugle spiser hvilket foder?


SYSTEMATISERING AF DATA
Hvilke mønstre findes i de indsamlede data? Kan der udledes sammenhænge? Kategorisering af de forskellige fodertyper- er der sammenhæng mellem hvilke arter der spiser hvad? Hvad kender de forskellige arter – kig eksempelvis på fødesøgningsadfærd, næb størrelse mm.

VALIDERING
Opsamling og systematisering af erfaringer
Hvad har andre fundet ud af - kig i bøger og læs om fuglenes fødevalg - sammenlign med jeres observationer / data.


God fornøjelse!
Ida

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Gipsafstøbning...

...af lergenstande med flad bund
Inden man starter med at blande sin gips, bør man smøre/skylle/dyppe sine redskaber i en blanding af vand og brun sæbe 1:3, for derved at lette den senere rengøring…der er grund til at lette den del, da der er RIGELIG rengøring!

Modeller en figur i ler. Husk at formen ikke må bukke ind, låse(så kan man ikke få den ud efter afstøbning.)

Pak en plade ind i plastik. Rejs en tilpas stabil mur/form i ler, rundt om den lerfigur du ønsker en afstøbning af - muren skal kunne modstå presset fra den våde gips og have mindst 3 cm afstand til lerfiguren.

(-vil man lave flere afstøbninger, bør man gemme leren, man bruger i en pose, for sig da der ikke kan undgå at komme gipsrester i leret. Gipsrester vil få leret til at sprænge ved brænding, men det kan til gengæld bruges mange gange som 'mur'!!)

Bland en passende portion gips – ca. i forholdet 1:3(vand: gips). I praksis tager man en blød plastbalje, hælder vand i. lufter sin gips og drysser den langsomt i vandet uden at røre. Når der dannes små øer er der nok gips i vandet ikke før!!

Lad det ”sætte” sig 2-5 min. og stik så hånden ned for at massere blandingen jævn.

-man skal arbejde lidt kvikt, gipsen størkner i løbet af kort tid, 5-7 min.
Lad være med at piske og røre kraftigt. Jo mere man bøvler rundt, des hurtigere stivner massen. Man kan ikke fortynde stivnet gips med vand...så, TEMPO!

Når man har placeret sin figur i støbeformen, med 'figursiden opad' og den plane side på bunden, trykket alle huller til i muren, hælder man gipsen i, lader fingrende løbe rundt i gipsen, for at få luftbobler til at stige op.

Mens gipsen stadig er fugtig, men stivnet, pilles lerfiguren op. Eventuelle kanter ordnes og man lader nu gipsformen tørre godt igennem.

Man kan evt. lave et hurtig aftryk for at se om afstøbningen har 'kroge' – og så fjerne dem inden gipsen bliver helt tør…


Alle gipsrester smides i skraldespanden IKKE I VASKEN, redskaber skylles under rindende vand, gennem et pudevår som så opsamler gipsen.

Gips er ligeglad med hvor det stivner - sørg derfor SELV for, at det ikke sker i afløbet ;O)

Fugle - fodring af vinterfugle

På terassen er et mylder af fugle - jeg fodrer med mange forskellige ting: Æbler, havreneg, solsikke kerner med eller uden skal, hasselnødde kerner, hampefrø, tørrede melormelarver - fedtblokke med med bær, kerner og andet godt.



Mange studerende på 4.semester har arbejdet med fodring af vinterfugle - her kommer links til de mange forskellige projekter:

(flere er på vej...)
Byg et foderbræt - se Marks blog og på Ayoes blog

Fugle foder fremstilling på Birgittes blog og på Heikes blog her og her

Fugleobservationer - der er lidt kludder med linkene, der arbejdes på sagen;-)

Blåmejse

Flagspætte, stor
Flagspætte, stor
Grønirsk

Gråspurv
Musvit

Musvit
Musvit
Natugle
Rødhals

Silkehale
Skovspurv
Skovspurv
Skovspurv
Solsort
Solsort
Sumpmejse
Sumpmejse

Den fuglevenlige have på Birgittes blog

Et pædagogisk forløb

- med målgruppen 2-3 år i Helles institution:

Fremstilling af foder - fuglebøger læses med interesse


Ophængning af foder - dokumentation hænges op

God fornøjelse med fodringen :-)
Ida

Værksted, natur & teknik, UC Syddanmark

Spiring af frø fra skoven

På en efterårstur i skoven fandt vi nogle agern der allerede var begyndt at spire og besluttede at tage et par stykker med hjem. De lå midt på skovstien og ville aldrig blive til træer dér.




Efter 2½ måned ser egetræerne sådan ud - de er nu ca. 30 cm. høje. Når det bliver mildere vil vi plante dem ud i en større krukke i haven og efter nogle år ud i jorden.

Hvad med frø fra grankogler eller bog fra bøgetræet - mon også de kan spire...? Find flere ideer på skoven-i-skolens hjemmeside: Spring af frø og frugter

God spire-lyst!

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Sten

Hvordan kan man undersøge sten og fossiler?

Oplev den lille mammut fortælle om det danske landskab:
Den lille mammut - se filmen om sten og fossiler


Her er nogle eksempler på fossiler fundet på stranden - brug en bog som 'Gyldendals guide til danske fossiler' Jørn Waneck; Gyldendal 2004 til at bestemme dem.

Her ses vættelys , søpindsvin samt et sporfossil:To sten med forstenede ædespor / måske gravegange..?

Aktivitet med afstøbning af fossiler - se Heikes blog

Bestemmelse af sten

Når du skal bestemme hvilken sten du har fundet, kan du kigge på kornstørrelse - gerne med en lup. Kan du se store afgrænsede korn, måske krystaller eller er kornene lagdelte og fine...? Stenenes udseende hænger sammen med, hvordan de er dannede - om de er magmatiske, metamorfe eller sedimentære. Læs mere her om hvad sten er

Litteratur om sten:
Sten i det danske landskab, Smed – Per, Geografforlaget 1995
Sten – lær stenene ved stranden at kende, Larsen – Ellen Merete Dyhr, Geografforlaget 2005
Strandsten, Madsen – Lena, Geografforlaget 1995
Stenbogen, Østergaard – Troels V., Jensen – Gregers, Gads Forlag 1993
Sten på stranden, Rasmussen – Torben Gang , Natur og Museum 1999

Ideer til aktiviteter med dannelse af de forskellige sten med 6-9årige og for 10-12årige

Sten og kulturhistorie

Du kan også være heldig at finde sten der vidner om at de har været brugt som redskaber - ofte er disse redskaber lavet af flint. Hvis du vil finde ud af om det er et stenalderredskab du har fundet skal du bl.a. kigge efter slagbulen. Når stenalder redskabet tilvirkes - eksempelvis slås et stykke af den større flinteblok - kommer der en slagbule der hvor stykket er slået af.
Hvis du finder noget der er unikt, kaldes det danefæ og du har pligt at at aflevere dette - læs reglerne for danefæ

Har du selv fået lyst til at lave stenredskaber kan jeg anbefale "Ideer til historiske værkstedsaktiviteter og tværfagligt arbejde i skolen og friluftslivet"; Bay, Jørgen og Staal, Benny; Skoletjenesten Lejreforsøgscenter 2003.

Du kan også anvende flinten til at slå ild - se mere på undervisningsbloggen her

Se Tanjas blog for ideer til sansemaæssige oplevelser og lege med sten


God fornøjelse!

Værksted, natur og teknik; UC Syddanmark

Natur alfabet

Gå på jagt efter alfabetet i naturen

Inspireret at Heikes billeder af former i naturen kom jeg i tanke om en hjemmeside med et natur alfabet og siden er jeg begyndt at lede efter mit eget, når jeg alligevel er ude med kameraet i lommen...

Det fleste billeder er stubbe eller stammer fundet ved Hindemaj, Pamhuleskov i Haderslev.
Her er måske et ø... god fornøjelse med din jagt!

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark