Spiring og plantehold

Det pædagogiske forløb - tre forskellige tilgange

1.Struktureret forløb med få valgmuligheder - og stor forudsigelighed. Her har pædagogen på forhånd udvalgt hvilke frø der skal sås og hvordan. Muligt læringsindhold: Viden om spiring af et enkelt frø - udvikling fra frø til kimplante, såning af noget der kan spises...

2.Semi-struktureret forløb med udvalgte valgmuligheder. Her har pædagogen på forhånd udvalgt en række forskellige frø. Her kan indtænkes frø der spirer hurtigt / er velegnede til målgruppen, frø der bliver til planter der kan anvendes i pædagogiske sammenhænge mv.

 Forløbet kan gøres mere åbnet ved at lade brugerne komme med forslag til forskellige eksperimenter omkring dyrkningsforhold som eksperimenter med at så i forskellige vækstmedier (jord, sand, savsmuld, grus, papir) og formulere hypoteser omkring hvad der vil spire og hvorfor - og omkring hvordan plantens videre vækst vil være. Her nedenfor har 6-7årige engelske børn udvalg 4 forskellige vækstmedier (grydesvampe, kompost, avispapir og savsmuld) og tegnet var de tror der vil ske med et solsikkefrø.

Processen fastholdes løbende med fotos - ud fra disse snakkes om hvad der skete, om der skete noget andet end forventet og hvorfor? Muligt læringsindhold: Viden om frø spiring og sammenhæng mellem spiring og vækstmedie. Erfaringer med at formulere hypoteser og teste disse. (naturfaglig arbejdsmetode - se 'Natur og miljø i pædagogisk arbejde' side 69 og 'Børn og naturvidenskab' side 9 -19) Der kunne også eksperimenteres med lysforhold eller mængden af vand. Her er det væsentligt at overvej hvilke eksperimenter der vil opleves som værende relevante for målgruppen - og hvilke de allerede kender svaret på.

.

 

3. Åbent forløb -  hvad er frø? Hvor finder vi dem i vores hverdag? På jagt efter egne frø i nærmiljøet ude og inde.

Dette forløb rummer mulighed for større ejerskab i det der tages afsæt i barnet / borgerens konkrete hverdag og de forforståelser som barnet/borgeren har omkring frø. (Om forforståelse se 'Natur og miljø..' side 52) Som ovenfor vil det være muligt at formulere spørgsmål og hypoteser - her omkring hvilke frø der vil spire og hvorofor. Det besluttes hvordan man finder ud af hvilke frø der kan spire (test design). Og herefter at afprøve dette. Og som ovenfor fastholdes løbende og erfaringer opsamles til sidst - hold hypoteserne? Hvor / hvor ikke?
Denne tilgang kaldes også en inquiry-baseret tilgang til læring eller IBSE (Inquiry Based Science Education) - læse mere om denne tilgang på Fibonacci projektets hjemmeside www.fibonacci-project.dk Det er dokumenteret at øget ejerskab til forløb fremmer større læringsudbytte.

Det mulige læringsindhold i de tre ovenstående eksempler kan formuleres meget mere præcist, når I -  i jeres planteholdsopgave - udvælger en konkret målgruppe - her har jeg formuleret brede muligheder, men det vil være væsentligt at I kobler jeres mål til læreplaner mv.

God spirelyst!
Ida Guldager

Linjefaget Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark