Indtryk fra besøg i Terapihaven Narcadia i Arboretet i Hørsholm
Haven er inddelt i mange mindre rum som hver for appellere til forskellige aktiviteter og brugere. Bålpladsen er et godt sted at samles. Se 'Ildens magi' af Thorben Lundø for inspiration til mange forskellige aktiviteter omkring bålet - og om ilden betydning for mennesket gennem tiden.
Et rum der måske indbyder til at sætte sig stille med ryggen mod træet og kigge ud over landskabet. Platformen er kun 1 meter over terræn da der ikke er rækværk men naturligt faldunderlag
Man sidder også lidt i læ op ad stammen under grenene når det regner.
Dette rum er omkranset af høje graner - den lille sø er meget lavvandet og på en stille dag spejler træerne sig i vandoverfladen. Fra dette rum er der ikke udsyn over terrænet men opad mod himlen indrammet af granerne hvis man lægger sig ned på bænken eller i græsset. Mellem træerne er der plantet spiselige planter som skovsyre, løgkarse og andre naturligt hjemmehørende arter. Dette kræver mindre pasning og giver en større biodiversitet (flere insekter og fugle).
Ud fra bygningen går en gangbro ind mellem træerne og opbløder på denne måde overgangen mellem inde og ude. I området var der også et vandløb, køkkenhave, højbede, flere små søer, fuglekasser og bistader.
Teoretisk baserer terapihaven sig bl.a. på Kaplan og Kaplans forskning "ART – Attentive Restoration
Theory" - om den Spontan opmærksomhed’ mennesket anvender i naturen - i modsætning til ’Den målrettede opmærksomhed’ som anvendes i bymiljøer. Denne forskning er også anvendt i "Børns udeleg - betingelser og betydning" af Patrik Grahn - her kan du læse om den på dansk.
Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark
Ingen kommentarer:
Send en kommentar