SPISELIGE PLANTER
Her først i maj er der en overflod af spiselige planter i naturen. Se en god lang liste af muligheder for spiselige planter / skovmad - skove-i-skolen. Jeg har indsamlet kratvioler i Pamhuleskov.
Jeg har tørret dem på et stykke køkkenrulle i en varm vindueskarm og så vil jeg kandisere dem ved at pensle dem pasteuriserede æggehvider og drysse dem med flormelis
Det blev til kandiserede violer til et par enkelte muffins, mon ikke jeg skal nå at have samlet lidt flere? Et forløb om violer ud fra en kulturhistorisk vinkel
BÅLMAD
4.semester har lavet bålmad - og bl.a. krydret kartofler med farsfyld med skovmærke
Kartoffel-dellerne blev bagt i grydeovnen, hvilket gav dem en god sprød overflade. Skovmærke smager lidt hen ad kanel. Smagen var ikke så tydelig i frikadellerne, de smager mere igennem i brød. Se et forløb om skovmærke på undervisningsbloggen
Der blev også kogt suppe med skvalderkål, brændenælder, ramsløg, mælkebøtte kronblade - og sikkert meget mere ;-) på bål komfuret.
Se flere stemningsfulde fotos på Birthes blog - flotte grydebrød på Christinas blog - speltfladbrød og andet godt på Connies blog, samt lækre bagte æbler på Sannes blog
God fornøjelse i foråret.
Ida
Værksted, natur og teknik - UC Syddanmark - netuddannelsen i Aabenraa
Ingen kommentarer:
Send en kommentar