Naturfænomener - spire udfordring!

En udfordring: Få jordnødde- og granatæblefrø til at spire og vokse!

Jordnødder

Granatæble

På weekendens seminar blev der givet følgende udfordring: Hvem kan få den højeste jordnødde-plante inden vi mødes på seminaret d. 20. juni? Forløbene dokumenteres på bloggene. Prøv også med granatæble...

1. præmie til den højeste plante:

Her er mit eksperiment inden frøene bliver dækket med jord - jordnødder i de 12 felter til venstre - sået med den spidse ende nedad. En række med granatæble frø med frugtkød, en med frø uden frugtkød og yderst til højre prøver jeg lige tomater igen...

Jeg sår også nogle jordnødder i en glaspotte - og håber at kunne følge med i udviklingen af nødderne nede i jorden.

God spirelyst :-)

Ida

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Naturfænomener - spring 2. del

Jeg har nu været i gang med at afprøve forskellige frøs spireevne - her sætter jeg eksperimentet op 

En del er lykkedes og andet er ikke kommet i gang endnu - jeg har fastholdt processen med en Stop Motion film

Her på oversigten ses hvad der er sået hvor...

Her er hvad jeg troede ville ske - og hvad der er sket her efter 3 uger (med fed)

Chili: spirer hurtigt (1-2 uger) – er ikke spirer endnu

Tomat: spirer efter 2-3 uger - kernerne udenfor skiven spirer først, fordi der er mindre der skal nedbrydes – frøene mugnede for mig, jeg vil lade nogle nye tørre lidt først, har før fået det til at lykkes

Sesamfrø: spirer efter 2-3 uger - frøene er ikke polerede dvs. skallen og kimdelen er ikke fjernet fra frøet – spirer ikke, mon de er behandlet på en alle andet måde så spireevnen er forsvundet / kimet ødelagt?

Hørfrø: spirer hurtigt (1-2 uger). Frøene er hele og med skal. - spirede efter 2 uger – se filmen

Sukkerærter: Spirer ikke - jeg brugt friske ærter, jeg tror de skal tørres før de sås, for at undgå at ærten mugner. – de er ikke spiret. Jeg har lagt nogle til tørring, så jeg vil prøve at så…

Græskarfrø: Spirer ikke - jeg har udvalgt de mest hele kerner, men jeg tror den manglende frøskal har ødelagt spireevnen (se kernerne nedenfor). – de er ikke spiret som forudsagt.

Koriander: spirer efter 2-3 uger. Frøene er hele og med skal – spirede efter 2uger – se filmen

Æble: spirer meget langsomt – er ikke begyndt at spire endnu

Sennep: spirer efter 2-3 uger. Frøene er hele og med skal – spirede allerede efter få dage – se filmen

Nigella frø: spirer efter 2-3 uger. Frøene er hele og med skal – spirede efter 2 uger – se filmen

Kardemomme: Jeg gjorde to forskellige ting, såede en hel kapsel og åbnede en kapsel og såede frøene enkeltvis. Jeg tror de frø jeg har sået enkeltvis spirer efter 2-3 uger. – er ikke begyndt at spire. Jeg prøver igen med nogle nye frø…

Værksted, natur og teknik - UC Syddanmark

Naturfænomener - ligevægt

Inspireret af et forløb fra Science i børnehøjde i Bramming, vil jeg undersøge, hvordan man arbejde med begrebet ligevægt - herunder også begreber som tung og let - med de ældste børnehavebørn. Børnene har allerede eksperimenter lidt med vægte.

Børnene er optagede af at skabe ligevægt i de to skåle med sand og vand 

- er det mon smartest at flytte en kop sand eller vand?

Børnene fra skovbørnehaven i Winchester (England) eksperimentere også med at

 skabe ligevægt- hvor skal vi stå på vippen..? Hov nu stod pædagogen af...hvad nu?

Der skal skabes en ramme der inspirerer til eksperimenter og undren ' setting the stage' ved at medbringe forskellige simple vægte som rummer mulighed for at sammenligne to genstande - hvad er tungest/lettest? Jeg fravælger digitale vægte og vægte med tal skalaer, fordi jeg tænker at arbejdet med begreberne tung, let og ligevægt, kommer før 'hvor tung? / hvad vejer...?' 

En vægt med 2 vægtskåle

Denne vægt minder om legepladsens vippe - jeg er spændt på,

 hvilke eksperimenter den kan inspirere til... 

Med udgangspunkt i ting fra institutionen eksperimenteres med ligevægt. Børnene gætter på, om de forskellige genstande de har valgt / fundet  er tunge eller lette, laver evt. forskellige kategorier eller en sortering efter vægt. Herefter vejer de deres udvalgte ting. 

Kan man selv bygge en vægt?

Medbring forskellige materialer så som ting der kan fungere som vægtskåle (plast krus, bøtter med hank, poser med hank osv.), ting der kan fungere som vægtstang - det er vigtigt at finde pinde, grene evt. rundstokke der har samme tykkelse i hele længden; snore til ophæng mm. 

Jeg afprøver på forhånd at bygge en vægt - da min bambuspind er ret glat, sætter jeg hankene fast på pinden med lednings strips, så bøtter ikke falder af, når eksperimenterne går igang.


Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Naturfænomener - vind

Jeg er blevet inspireret af de thailandske vindmøller på Christinas blog til at eksperimentere med at bygge vindmøller.

Jeg bruger en tom eddikeflaske - og planlægger byggeriet af min mølle. Jeg må beslutte:

1. hvor mange vinger skal møllen have?
2. hvor lange skal de være?
3. hvilke vinkel skal vingerne drejes i (i forhold til 'kroppen' / flasken)?
4. hvordan jeg sikrer at akslen i møllen, får mindst mulig friktion, så vingerne drejer hurtigst muligt?
5. hvordan jeg sikrer møllen hænger vandret ( i vatter)?
6. hvordan jeg får akslen med møllen til at hænge stabilt?

Jeg beslutter mig for at lave 4 vinger (1.) fordi plastikken i flasken er ret tynd og jeg tænker ikke mellemrummene mellem vingerne skal være for smalle, så de ikke flækker. Jeg tegner vingerne op med tusch, så jeg er sikker på at de bliver lige store, så møllen ikke får 'slagside'

Jeg beslutter at vingerne skal fylde hele de lige stykke af flasken, således at de bliver længst mulige (2.).

Placering af akslen (4.)  - det viste sig at være svært at lave et cirkelrundt hul i bunden af flasken - og det blev ikke lettere af, at jeg havde skåret siderne åbne. I min næste mølle vil jeg begynde med hullet i bunden.

Jeg beslutter at bruge plaståbningen / tuden fra en juicekarton, da den passer i diameter med flaskens åbning og desuden er lavet af glat plastik, så jeg på den måde mindsker friktionen (gnidningsmodstanden) mod akslen (4.)

Her er tuden fra juicekartonen limet på hullet i flasken - så er det bare at vente på at det tørrer...

Nu er møllen færdig og hænger til afprøvning udenfor.

Jeg har hængt en hulsten i en snor under møllen for at undgå at møllen hænger på samme sted (5. og 6.). Foreløbigt er det vindstille - mon vingerne har den rette vinkel (3.)? Jeg må eksperimentere med dette, når det begynder at blæse...

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Naturfænomener - spiring

Naturfænomener er mange forskellige ting - de fleste forbinder begrebet med større fænomener som vulkanudbrud, regnbuer eller som i fredags (20.03.15) med solformørkelse. Jeg var til BigBang / naturfagsdidaktisk konference i Roskilde og så desværre kun et kort 10 sekunders glimt, da det var temmelig overskyet. Ifølge den Store Danske Ordbog er et naturfænomen en "foreteelse i naturen".

Istedet vil jeg undersøge et mindre naturfænomen - spiring. I min salat til den efterfølgende konferencefrokost fandt jeg nogle meget små... peberfrugter eller chili'er. Er der nogen der kender navnet?

Jeg troede først det var tomater, men da jeg fik lukket en op, kunne jeg se, at den var fyldt med mange små hvide kerner. Jeg besluttede at fiske en håndfuld op af salaten og tage dem med hjem for at prøve at så dem.

Jeg synes det er spændende at eksperimentere med frø, der ikke lige kommer ud af en købt frøpose, så jeg finder følgende ting i køkkenskabene som jeg også vil prøve at så: Nigella frø / Jomfru i det grønne, kardemomme kapsler, hørfrø, sesamfrø, sennepsfrø, korianderfrø og græskarkerner. Jeg vil også prøve nogle friske ting, som jeg håber kunne flytte ud i haven senere: udover de små chili'er, cherrytomater, sukkerærter og æblekerner.

Jeg laver en plan over min spirebakke, da jeg ved fra tidligere år at mine etikker har det med at blive våde og ulæselige :-S Jeg markerer øverste venstre højre og gør det samme på spirebakken, så der ikke går ged i, hvad der er sået hvor, når jeg drejer kassen, så at sikre at alt får lys... På købte frøposer er der ofte en tegning af kimplanten (se første blade), men den hjælp har jeg ikke her.

Her er frøene inden jeg dækker dem med et tyndt lagt jord - min tommelfingerregler er, at frø skal lige så langt ned i jorden, som det er tykt. Tomaten sår jeg på to forskellige måder - både en hel skive og kernerne piller ud. Jeg har gode erfaringer med at lade jordens bakterier nedbryde den spirehæmmende hinde omkring tomatkernerne. Nu vil jeg prøve at sammenligne.

Jeg vil også formulere hypoteser for, hvad jeg tror der sker:

Chili: spirer hurtigt (1-2 uger)

Tomat: spirer efter 2-3 uger - kernerne udenfor skiven spirer først, fordi der er mindre der skal nedbrydes
Sesamfrø: spirer efter 2-3 uger - frøene er ikke polerede dvs. skallen og kimdelen er ikke fjernet fra frøet. Polerede (hvide) sesamfrø spirer ikke.

Hørfrø: spirer hurtigt (1-2 uger). Frøene er hele og med skal.

Sukkerærter: Spirer ikke - jeg brugt friske ærter, jeg tror de skal tørres før de sås, for at undgå at ærten mugner.

Græskarfrø: Spirer ikke - jeg har udvalgt de mest hele kerner, men jeg tror den manglende frøskal har ødelagt spireevnen (se kernerne nedenfor)

Koriander: spirer efter 2-3 uger. Frøene er hele og med skal

Æble: spirer meget langsomt 

Sennep: spirer efter 2-3 uger. Frøene er hele og med skal

Nigella frø: spirer efter 2-3 uger. Frøene er hele og med skal

Kardemomme: Jeg gjorde to forskellige ting, såede en hel kapsel og åbnede en kapsel og såede frøene enkeltvis. Jeg tror de frø jeg har sået enkeltvis spirer efter 2-3 uger. Se foto nedenfor

Græskar kerne og kardemomme kapsler og frø

Da de flere mine frø jo er krydderier afhænger spireevnen af, hvordan de er blevet behandlet inden i kom i poserne, På kardemommen kan jeg læse, at de er uden tilsat farve og konserveringsmidler. De fleste af de øvrige frø er økologiske, men hvordan er deres spireevne? Jeg har sået 3-4 frø i hvert rum, men dette er selvfølgelig langtfra nok til at kunne sige noget generel om de forskellige frøs spireevne.

Nu er det bare at vande og vente...

Finde mange flere ideer her på undervisningsbloggen:. label spiring - jeg kan også anbefale Spirebogen af Ulla Dietl; Forlaget Vingefang 2013. Her dyrker hun bl.a. jordnødder - det kunne jeg tænke mig at prøve :-)
God fornøjelse!

Ida

Værksted, natur og teknik - UC Syddanmark

Fra jord til bord - mejeri produkter

Vi eksperimenterer med fremstilling af forskellige mejeriprodukter - jeg har ofte lave yoghurt og forskellige oste. Da vi i øjeblikket spiser en del skyr herhjemme, vil jeg prøve om jeg kan fremstille dette selv...

Jeg har fundet et par opskrifter på nettet - hos Hjemmeproduktion.dk og Hjemmeriet.dk her kan man læse om skyrs oprindelse, en teori beskriver at vikinger fra Norge bragte skyr med til Island, hvor opskriften blev videreudviklet. Du kan læste mere om skyr en en artikel fra Samvirke

Umiddelbart er processen længere end fremstilling af yoghurt og der er flere forskellige trin i opskriften af holde styr på... Her er de ting jeg skal bruge: Mælk, skyr, termometer og gryde til opvarmning af mælken.

1 l mælk opvarmes til ca. 85 grader - her efter afkøles mælken til 38-40grader, hvorefter der tilsættes 2ss skyr. Nu skal mælken med skyr-kulturen stilles et lunt sted -eller i en høkassse / under en dyne i ca. 6 timer, derefter skal den på køl.

Når skyren har stået på køl noget tid flitreres  den gennem et klæde (ostelærred - jeg brugte en stofble) over et dørslag. Du kan bruges vallen (de tynde væske) til at bage med.

Den færdige skyr tilsat frugt, nødder og en smule honning klar til madpakken :-)

Hent også inspiration på dine medstuderendes blogge 

Creme fraiche og/eller tykmælk

Jespers blog

Jannes blog

Ricotta 

Sascha

Smør (af fløde eller creme fraiche)

Henriks blog
Jessicas blog

At arbejde naturfagligt på biotopen

Et af VNT-faget centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) er

Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder. 

Hvordan kan man arbejde naturfagligt med biotopen om efteråret?

Flere studerende har igang med at indsamle visne blade - her er det relevant at overveje hvilket naturfagligt læringsudbytte man tænker børnene / borgerne skal have af at arbejde med blade? Jeg tænker ikke kun på navne på træerne men også at opdage naturfænomener, forskelle og ligheder (former, farver, tykkelser, strukturer mm), at sammenligne, at sortere og begynde at kategorisere mv. Hent også didaktiske argumenter i  'Natur og miljø i pædagogisk arbejde' side 48 og frem..

Jeg indsamler blade fra et birketræ og udvælger forskellige farvenuancer fra de næsten grønne til de helt brune. Jeg tørrer dem i en telefonbog og vil prøve at klæbe dem op så farveskiftet bliver tydeligt.

Men hvorfor skifter bladene farve om efteråret? Prøv eksperimentet fra skoven-i-skolen

Du kan stadig nå at bestemme træerne ud fra bladenes udseende - anvend en bestemmelsesdug eller en håndbog som 'Træer og buske i landskabet' - du finder en bestemmelses tavle på skoven-i-skolens hjemmeside:  (se bladnøgle i højre spalte) 

Her er et udpluk af forskellige blade som jeg kan bruge til at arbejde med sortering... udover farve, tykkelse, størrelse,  kunne jeg kigge på formen og særligt bladets kanter også kaldet bladrand:

Birketræets blade har en takket bladrand mens bøget træets blad er helrandet. De næste to er eksempler på sammensatte blade:

Hylden har finnede sammensatte blade, mens kastanjen har fingrede sammensatte blade (det tegnede blad).

Jeg kunne også kigge på bladene med min lup og måske finde ædespor

Efteråret er et godt tidspunkt at kigge efter dyrespor - gemte reder i træerne bliver nu synlige og den fugtige jord er et godt sted at lede efter aftryk efter poter og klove - her et rådyr spor

Se her på undervisningsbloggen, hvordan du laver en afstøbning af sporet i gips.

Her har jeg samlet nogle kogler spist af forskellige dyr - (fra venstre) egern, mus og spætte. Læs mere om kogler og ædespor på skoven-i-skolen

Andre ædespor kunne være uglegylp - se undervisningsbloggen. Ideer til forløb om spor i skoven om efteråret (skoven-i-skolen)

En anden efterårs aktivitet er indsamling af svampe - se Lones blog og Angelikas blog

..endelig er der et væld af aktiviteter med opsætning af fælder og indsamling af små dyr på biotoperne - se Hannes forløb med kartoffelfælder

Det er en god ide at samle en posefuld blade(førn) og en spandfuld jord af de øverste 10-15 cm jord og tage det med indenfor for at sprede det ud på en avis - især nu hvor det bliver koldere. Efterhånden som bladene og jorden bliver varmere indenfor vil det myldre frem... Inspiration fra undervisningsbloggen: Lav dit eget edderkoppe-terrarium eller undersøg hvilke blade regnormene nedbryder hurtigst

God fornøjelse!

Ida

Værksted, natur og teknik - UC Syddanmark