Grafik - linolium

- og kom godt i gang med linoleum...

linoleum
skæreknive
skæreunderlag
plaster!
sværte
valse
glasplade
Japanpapir
Kopipapir til ”tjekskravering”
Trykpresse eller bare en ske!!
Evt. en skål til afskåret linoleum?
Bog til arbejdsnotater...

Tegn motivet op med blyant læg, skærepladen på et skæreunderlag...(ill. ...)

- skær med knive beregnet til formålet. Prøve evt. at skravere over på et stykke papir for at følge med i motivet – husk at trykket bliver spejlvendt så bogstaver og symboler skal vendes.

Tryk sværte ud på en glasplade og vals den jævn. Påfør sværten trykpladen med valse i et jævnt lag – Læg trykpladen på et rent kopipapir i trykvalsen, Japanpapir over, avispapir over(for at undgå overskudsfarve i filten) filttæppe over. KØR!!


God fornøjelse, Mette ;O)

Værksted natur og teknik, UCSyd

Grafik opgave

Kom godt i gang – med koldnål...

Zinkplader 0,8mm-1mm
Plastikspartel
Kobbertrykssværte
Bøttepapir – ex. Zerkall 300gr.
Mellemlægspapir(madpapir)
Kopipapir
Avispapir(far overskudsrulle uden tryk)
Radernåle eller andre redskaber til at ridse med
Palmeolie
Varmeapparat
DAB
Bløde klude
Trykvalse
Vandbalje til iblødsætning
Evt. beskyttelsesbriller hvis man bruger boremaskine?
Bog til arbejdsnotater...
Kamera - arbejdsproces til din blog

Rids motivet i en kobber-, eller zinkplade 0,8 - 1mm. tyk.
Giver en lidt ”ulden” streg – kan blive meget sort(ill. ...) .
Man behøves ingen udluftning da man bruger palmeolie til afrensning = ingen opløsningsmidler!
Gør papiret vådt i vand i mindst 20 min.
Riv papiret over (det har kun et æstetisk formål, og har betydning for helhedsindtrykket – eller udtrykket?!)
Skriv navn bagpå arket af hensyn til tid og str.
- efter iblødlægning tages arket op lægges på aftørringspapiret” (overskudsavispapir)og trykkes af for overskudsvand...

Pressen
Indstil valsetrykket så det er godt stramt!
Sørg for at filten er hel og jævn. Læg kopipapirark ud som ”underlag” til at opfange evt. overskudsfarve.

Kobbertrykssværte
Løft låget og plastikbeskytter – skrab lidt sværte op med en spartel(lad vær at grave – og brug aldrig metalspartel til kobberplader, den ridser).

Hav klude og palmeolie klar til at rense med og madpapir til at gnide overskudsfarve af pladen med.
- en god ide med gummehandsker!!

Trykplader
Kanterne på pladerne skal være slebne og fri for grater – Hvis pladen er bøjet hamres lige så varsomt på +siden(ellers rives papiret i stykker under tryk).

Fremgangsmåde
En elektrisk kogeplade med en metalplade over fungerer som varmeleder og gør tryksværten ”blød”.

Klods pladen op, så der er en rimelig afstand fra varmelegemet til plade.

Læg papir over metalpladen af hensyn til svineri(hav rigeligt papir til at skifte med...)
Læg trykpladen på varmen. Læg sværten over med en BLØD spartel. Ikke for meget!
Brug en ”dab”(som er en læderknap)til at jævne sværten med.
Roter farven med en ostelærredsklud(roterende bevægelser)og eftertør med madpapir(stadig med roterende bevægelser og med ”flade” fingre!)

Dryp trykpapiret fri for overskydende vand og læg det mellem 2 lag avispapir. Glat vandet af 2 gange, ikke for hårdt.!

Læg trykpladen på et rent kopipapir i trykvalsen, det fugtige ark over, avispapir over,(for at undgå vand i filten) filttæppe over. KØR!!

Lad trykket tørre. Vent med at ”glatte” papiret til det er helt tørt – brug evt. en føntørre.

NB: hvis man trykker med pap og andet(som kan trykkes flade)kan tykkelsen god være mellem 2-3 mm eller mere!

KØR!! Se et forløb med naturens spor - Asbjørn 5 år -tegning af motiv (fjer) - arbejde med pladen

God fornøjelse, Mette ;O)
Værksted natur og teknik, UCSyd

Lidt om grafik

Højtryk
Til højtryk anvender man typisk plader af træ eller linoleum, men også metal- og papplader kan bruges. Billedet laves i trykpladen ved at fjerne områder enten med skæreknive eller for metallets vedkommende syre.
Farven lægges på pladen med en gummivalse og trykkes af på papiret i en stokpresse (lodret tryk) eller i en valsepresse uden for stort tryk. Eller simpelthen med bagsiden af en ske!... Man trykker altså fra overfladen af trykpladen (deraf navnet "højtryk"), der er ingen nuancer i farven: Enten er der farve eller også er der hvidt papir. Mellemtonerne opstår illusorisk ved mængden af farvede prikker eller streger ved siden af hinanden.Billedet bliver spejlvendt...

Linoleumssnit:Er som træsnit bortset fra at pladen naturligvis er en anden. Bedst er det gammeldags brune linoleum, men nogle moderne gulv-vinyl-linoliumstyber kan anvendes (meget forskellige at skære i).

Zinkografi: En metalplade bearbejdet på samme måde som til dybtryk, men trykt som højtryk.

Træsnit:Med knive af forskellig form (v-jern eller u-jern) bortskæres områder i træpladen, som i dette tilfælde ofte kaldes "stokken". Det skal helst være en lidt hår træsort med jævn åretegning, men birkefinér kan bruges (flosser dog let).Xylografi er et træsnit skåret i endetræ, dvs på tværs af åreringene.

Dybtryk
Til dybtryk anvendes normalt metalplader: Kobber, zink, jern, aluminium; men man kan også brge andre materialer som akryl eller pap. Hovedsagen er at det er et materiale, som ikke er for tykt, at det kan modstå stort pres og at det lader sig bearbejde. Når man har lavet sit billede kan trykpladen nemlig sammenlignes med et relief – billedet i pladen fremstår som fordybninger eller forhøjninger.
Farven lægges på pladen med en gummivalse og trykkes af på papiret i en stokpresse (lodret tryk) eller i en valsepresse uden for stort tryk. Eller simpelthen med bagsiden af en ske!... Man trykker altså fra overfladen af trykpladen (deraf navnet "højtryk"), der er ingen nuancer i farven: Enten er der farve eller også er der hvidt papir. Mellemtonerne opstår illusorisk ved mængden af farvede prikker eller streger ved siden af hinanden.Billedet bliver spejlvendt...

Trykningen af pladen foregår i en valsepresse på et fugtet bøttepapir(nødvendigt for at gøre papiret smidigt); farven fordeles over hele pladen og tørres af igen, så der kun ligger farve tilbage i fordybningerne(deraf navnet ”dybtryk”).
Efter trykning er farven blevet sat af på papiret og billedet fremstår nu spejlvendt!

Koldnål:Man bruger en særlig specialhærdet nål, som også kaldes en radernål, eller en tørnål og man ridser billedet direkte ned i pladen. Karakteristisk for koldnåls-billedet er graten, som kommer ved at det metal man ridser bort skubber sig op langs kanten. Trykfarven ligger både i ridsen og langs kanten og giver en tyk "ulden" streg i trykket.

Kobberstik:Billedet laves med et særligt værktøj, en "stikkel", som skærer præcise og skarpe linjer i kobberpladen (til denne teknik er kobber absolut bedst, men zink kan bruges). Mellemtonerne opstår dels ved linjens dybde, dels ved mængden af linjer.

Ætsning:I stedet for selv at gøre arbejdet lader man en syrer ætse fordybningerne... På pladen lægges en syrefast asfaltlak (der findes forskellige typer lak, som man anvender alt efter det ønskede resultat); heri tegnes billedet! I dette tilfælde opstår mellemtonerne ved at man lader syren ætse i forskellig tid: Jo længere tid den ætser jo dybere hul; en dyb streg kan indeholde mere farve og trykker derfor en mørkere farve.
Ætser man streger eller små flader kalder man det stregætsning. Fjerner man større flader i lakken og ætser, får man et fladbid, karakteriseret ved en grålig tone i trykket omkranset af en mørk kontur.Hvis man vil undgå dette anvender man en særlig teknik kaldet...
akvatinte: Med fastsmeltet harpikspulver laver man en slags raster på pladen; en hel masse, jævnt fordelte, syrefaste harpiksprikker. Efter ætsningen består pladen egentlig af en hel masse små huller i forskellig dybde, men under trykningen vil pletterne "smelte" sammen og give en jævn ensartet farvetone. (se for inspiration: Bo Valentin )

Værksted natur og teknik, UCSyd

Naturvidenskabsfestival 2009

'Byggesten' Naturvidenskabsfestival 2009 på University College Syd/Aabenraa Pædagogseminarium

torsdag den 24. september 9.00 - 15.00

Studerende fra UCSyds lærer- og pædagoguddannelser har inviteret elever fra Danmarks største specialeskole, Fjordskolen i Aabenraa til at deltage i formiddagens værksteder - 5. klasser fra Aabenraa Kommunes skoler kan tilmelde sig eftermiddagens arrangement på festivalens hjemmeside - her kan du også læse om de sidste 10 års arrangementer.

På den landsdækkende hjemmeside kan du måske finde et arrangement nær dig Dansk Naturvidensskabsformidling
For flere informationer: igu@ucsyd.dk

Edderkoppe terrarie

En korsedderkop i sit hjulspind - efteråret er et godt tidspunkt at gå på jagt efter edderkopper. Vi vil prøve at fange en og holde den i nogle dage, for at se hvordan den laver sit spind og fanger de fluer, vi fodrer den med.
Asbjørn er lidt bange for edderkopper, så terrariet skal være helt tæt bestemmer han. Han skærer et vindue i en skotøjsæske.

En transparent side limes på som vindue i terrariet.

Terrariet indrettes med en potte med jord dækket med mos, således at vi har mulighed for at tilføre terrariet lidt fugt. Desuden placeres nogle grene, således at der er materiale til at hæfte spindets tråde på. Asbjørn har klæbet alle sprækker i skotøjsæsken til med malertape for at edderkoppen ikke smutter ud - han er meget omhyggelig med at tapen klæber tæt til kassen, så edderkoppen ikke hænger fast i tapen. I toppen laves en hul, hvori vi kan fodre - vi lukker hullet med en korkprop.

Nu er terrariet klart til indflytning - hvor hurtig er korsedderkoppen mon til at lave et nyt hjulspind? Nu skal vi have lavet nogle fluefælder, således at vi har helt friskt foder til den. Edderkoppen døbes Basse - og Asbjørn er allerede mere tryg overfor andre edderkopper ude.

Find mere inspiration på dette ældre indlæg - se et forløb på Lenas blog her

God krible-kable-lyst!

Ida

Værksted natur og teknik, UCSyd

Tegning

Når du har læst ”Plant et værksted” s. 11-42. skal du finde en stak forskellige blyanter frem.
Nogle hårde H 1-6 og nogle bløde B 1-6 (6 er den blødeste, sorteste)
Gå på opdagelse i din by, i dit hus – bliv væk fra haven med mindre du har et redskabsskur!!
Nu skal du finde en detalje som du finder særligt behag ved – Ikke et helt hus men gerne et vindue eller en sprosse, et hængsel, eller en dims… Ofte er vores huse pyntet med en masse detaljer, detaljer vi ikke går og ser til dagligt, men som alligevel har en betydning for vores trivsel.
Gør dig den ulejlighed at få øje på disse igen.
Når du går ud og handler så kig på denne ”pynt” frem for på udsalgsskiltene i vinduerne. Kig op der er et spir, kig ned der er en rist, kig ind (måske gi´r det kaffe!) eller du får øje på en flot dør, et smukt kighul, en voldsom brevsprække, et sjovt håndtag osv.osv…

Det er altså detaljen der er spændende her.

(den menneskeskabte detalje, ikke organiske ting - blomster, bier og børn)

TEKSTOPGAVE
Når du så har tegnet og tegnet og set og visket og tegnet og måske tegnet emnet på flere ark papir vil jeg bede dig om at :

1. beskrive din OPLEVELSE ved at tegne.
var det hyggeligt, fandt du fordybelse, kunne du lide den ( fordybelsen altså roen?) var det irriterende og hvorfor?
2. Hvad tror du dette kan bruges til?
Hvilke kvaliteter er der forbundet med at få øje på og fastholde behagelige ting i ens umiddelbare nærhed?
3. Hvad har det med kultur at gøre? – afleveringer på tråden i blackboard. Dine overvejelser samt dine vidunderlige tegninger!! Læg også din tegning på din blog - gerne også forsøgene undervejs ;-) Udveksl erfaringer i studiegruppen / kommenter på hinandens blogge.

Tegningerne må fylde hvad det skal være men teksten max.½A4.

Og husk hvis man vil have at en tegning skal ligne 100 % så kan man ligeså godt tage et fotografi. Der findes en MASSE tegneregler i denne verden - på denne hjemmeside finder du et tegnekursus - men den regel I under alle omstændigheder skal benytte jer af er at SE og SE og SE (Hvis I ser på nogle af landets illustratorer vil I opdage, at de nok kan fastholde en stemning og nærmest tegne en følelse, men der er også meget vide rammer for stregen)– Pointen er altså at jeres tegninger ikke er rigtige på en bestemt måde, og at det er jeres OPLEVELSE, det ENGAGEMENT som jeres tegning udviser der er det centrale.

God arbejdslyst

Mette

Værksted natur og teknik, UCSyd

Plantefarvning

Hvilke spændende planter har du på din biotop? Undersøg om de kan anvendes til plantefarvning...


Rejnfan er almindelig - du finder den især langs veje. Planten har været anvendt til mange formål tilbage i tiden - foder til heste om efteråret, mod indvoldsorm eller når "børn skal vænnes fra diegivning, smørrer moderen sine bystvorter med plantens beske saft." Kilde 'Folk & flora' bind 4 side 277 (Brøndegaard, Rosenkilde og Bagger 1987) - planten kan også anvendes til plantefarvning og giver en smuk grøn-gul farve.

Her eksperimenteres med plantefarvning af en bomuld t-shirt. Det er vigtigt, at vaske t-shirten først, hvis den er ny. Uld er mere velegnet til plantefarvning end bomuld.

Her er det bundter af råuld, der er indfarvet. De studerende - der lavede eksperimeneterne med plantefarvningen ovenfor - fandt ud af, at det er en god ide ikke at blande planter og råuld i farvegryden - men i stedet koge planterne først og si farvebadet, inden ulden blandes i. Alternativt kan planterne lægges i en gazepose. For arbejdet med kartning og spinding af uld se Ankes blog

Her holdes styr på farveprøver af uldgarn farvet med forskellige planter.

En god hjemmeside med eksempler på velegnede farveplanter, samt beskrivelse af arbejdsprocessen - desuden kulturhistoriske informationer om klæde og klædedragt 'At klæde sig på'.

God fornøjelse! Ida

Værksted natur og teknik, UCSyd