Krukke, kande, krus...

Der er gang i kaffestellene ;-)






Du kan hente inspiration på linket nedenfor - og på udstillingen ikke langt fra seminariet:


Keramik på BaneGården i Åbenrå
Dansk Pottemagerforeningen afholder fællesudstillingen Krukke - Kande - Krus fra d. 10. oktober - 8. november 2009.


Se også dine medstuderendes blogs:

Kop med underkop - Anke
Ler - keramik - raku Christian
Leropgave - Lena
Kugleteknik - kop og underkop Sarah


Og om lidt er kaffen klar...

Bog smør

Frugten fra bøgetræet - bog - smager dejligt og kan anvendes på samme måde som nødder.

Hvis du ikke har lyst til at spise bogene, som beskrevet nedenfor, kan du anvende dem som fuglefoder og på den måde have glæde af dem vinteren over. Så også nogle stykker i en urtepotte med let jord - og måske har du et lille bøgetræ til foråret. Se mere i Frøbogen af Ulla Hasselmark.
Se lækre vaniliekranse med bog på Ankes blog.

Her ser du nødden med - og uden skal. Jeg har valgt at lave bog'smør', som vi vil spise til jernalderkiks - se opskriften på disse samt flere ideer til primitiv madlavning i naturen.
Bog'smøret' er lavet af meget fint - nærmest malede bog... næsten en slags vild marcipan ;-)

Læg mærke til at dolkens skede er lavet af birkebark - et materiale som er meget spændende at arbejde med. Samerne anvendte birkebark til kurve mv. til deres forskellige egendele, fordi materialet er meget let og fleksibelt og dermed ideelt, når de flyttede rundt sammen med deres rener.

Læs mere om aktiviteter med bøg, bøgetræets økologi og kulturhistorie på på Skoven-i-skolens hjemmeside

Ler

Se didaktisk opgave nederst
RAKU YouTube videoer med Simon Leach.



Remedier og materialer man skal have klar (man kan købe sin tang!) - husk hvis I bruger savsmuld, at det skal være rent, forstået på den måde, at det ikke må være med maling,- eller lakrester, limtræ eller noget som helst andet end HELT REELT træ... se her XD

Selvbygget RAKUovn, lavet af en olietønde


...demonstration af hvordan man kan glasere sit LERTØJ. Bemærk hvordan han omrører glasuren jævnligt samt hans økonomisering af dekoration...


Her viser han en RAKUbrænding

...og en brænding mere, hvor det er tydeligt at høre hvorledes glasuren krakelerer


- og vupti, man drejer lige en skål m./ører!









PAPERCLAY
Hvis man kunne tænke sig at arbejde med et videreudviklet lermateriale, nemlig PAPERCLAY, så er der her et inspirerende link til Rosette Gault's hjemmeside - her... - der er et hav af illustrationer, gode råd og anvisninger... surf rundt og bliv inspireret, men HUSK at PAPERCLAY(p.clay - altså ler med papirfibre)fungerer lidt anderledes end 'traditionelt ler, så man kan ikke 'bare' overføre teknikkerne... men man kan blive inspireret!
DREJ vase...
-YouTube til Jer alle - Simon Leach viser her: facinerende proces...

Tjek i det hele taget SIMON LEACH ud på nettet...

( her viser han lige hvordan bunden af en krukker ordnes!!)

Didaktisk opgave

Beskriv dit pædagogiske forløb med ler som materiale og forhold dig til følgende:
1. Hvad har du som pædagog brug for at vide? Faktuel viden?
2. Hvilke arbejdsformer gavner den måde, du mener, at børnene / borgerne lærer på?
3. Hvordan sikrer du at børnene / borgerne har ejerskab til forløbet?
4. Skal børnene / borgerne selv dokumentere under en eller anden form? Hvilke forskellige udtryk skal de have mulighed for at bruge i deres undersøgelser og deres egen dokumentation?
5. Hvilke nye undersøgelser / eksperimenter kunne dit forløb lægge op til?

Obligatorisk litteratur til denne opgave:

Jesper Froda og Suzanne Ringsted. ’Plant et værksted’. 3 udg. (2008). Gyldendal. Bl.a. kap. Arne Trageton.



Supplerende litteratur:
Børn og naturvidenskab, Ingela Elfström m.fl. Akademisk Forlag 2012: Kapitlet Udforskende naturvidenskabeligt arbejde.
Vis, hva´ du gør…

På tur med 2. semester VNT

Abkær Mose 19. september 2009
Didaktiske overvejselser på den første 'Værksted, natur og teknik' linjefagstur - formålet med turen er at få begyndende kendskab til - og afprøve forskelligt indsamlings- og undersøgelsesgrej (ketcher, kuvetter, fotobakker og diverse lupper), at anvende bestemmelsesdug samt forskellige håndbøger. Søen i Abkær Mose rummer et bredt udvalg af ferskvandssmåkravl - og dermed muligheden for, at give et indblik i systematik, levevis og livscykler. Fokus er altså HANDS ON!
Se oversigts kort og info om Abkær højmose

Soldug er en kødædende plante og en af karakterplanterne i den næringsfattige højmose. Klik og se en god animation af højmosens dannelse

I søen fangede vi forskellige:
INSEKTER

Vandbiller

Vandkalv - her stor vandkalv.
En vandkalve (billedet er fra en tidligere tur) Læg mærke til de kraftige kindbakker foran på hovedet (minder om dem du finder på en skolopender) - kindbakkerne bruges til at fastholde byttet - gennem dem spøjtes en gift der både lammer byttet og opløser det indefra. Vandkalven har - som alle biller - fuldstændig forvandling: ÆG - LARVE - PUPPE -VOKSEN


Vandtæger (Næbmundende insekter)
Rygsvømmer med bagkroppen i vandoverfladen for at udskifte luften i hårbræmmen under dækvingerne.
Stavtæge med det lange ånderør i vandoverfladen - kaldes vandets vandrende pind, da den sidder stille på planter og venter på et byttedyr. Forbenene kan gribe omkring byttet ved at folde det yderste led sammen (som en lommekniv)

Skorpionstægen har (som stavtægen) et langt ånderør. Hvis du vil prøve at holde skopionstægen i et akvarie, skal du sørge for noget den kan kravle op på og nå overfladen - den er nemlig ikke en særlig god svømmer. Hvis du finder en skorpionstæge med et kortere ånderør er det en nymfe. Vandtæger har ufuldstændigt forvandlig: ÆG - NYMFE- NYMFE - NYMFE...- VOKSEN
SPINDLERE
Vandedderkop
Vandedderkoppen har 8 ben - modsat alle dyrene overfor, som alle har 6 ben og er insekter.
Læg mærke ting luftboblen på eddekoppens bagkrop. Edderkoppen laver et spind mellem vandplanterne, på spindets underside afsætter den sin luftboble. Når boblen er stor nok, kravler edderkoppen ind i den - og boblen funger som en 'dykkerklokke'.
Se mere om ferskvands biotoper på undervisningsbloggen.

God fornøjelse!
Ida

Biotop 5 opgave

Friluftsaktiviteter på – eller med inspiration i din biotop.


Udfodrer dig selv og afprøv ukendte områder - man kan jo blive overrasket over friluftsliv ;-) Se bare hvordan tidligere årgange har oplevet dette Lenas blog og Rikkes blog

Læs Perspektiv på friluftslivets pædagogik af Björn Tordsson; Haderslev : CVU Sønderjylland, 2006 [37.147969] kapitel 1: Hvad er ”friluftslivs pædagogik” og kapitel 5: ”Sammenhængende naturoplevelse”

Supplerende litteratur: kapitel 9: Friluftsliv og pædagogiske metoder i grundbogen 'Friluftsliv. Natur, samfund og pædagogik; Peter Bentsen m.fl.; Munksgaard 2009 - og hent desuden inspiration i bogens 3. del (side 170 og frem...)

Reflekter over de pædagogiske muligheder i friluftslivs aktiviteter.

Primitivmadlavning, stormkøkken, bål og bålmad:
Se undervisningsbloggen - ildslagning og tøndersvamp

De 100 bedste Trangia opskrifter, Palle Johansen og Tina Stummann (red.)

Kogekunst i gløder; Helen Holm og Leon Møller, Spejderforlaget 2000
Mad over bål; Ida List Lrasen m.fl. DR Multimedie 2003
Om bål og bålmad med børn; Dansk Legeplads Selskab 2000
Spejderkogebogen - gode idéer til mad over bål; Spejderforlaget 2003
Ildens Magi; Torbern Lundø; 55 grader nord 2003
Bålkogebog: Kogekunst på lejr, DDS

Suppelerende littratur om friluftsliv:
Perspektiv på friluftslivets pædagogik; Björn Tordson; Forlag CVU Sønderjylland 2006
Friluftsliv under forandring; Søren Andkjær (red.); Forlaget Bavnebanke 2005
Børn, friluftsliv og natur - en brugsbog i naturpædagogik; Steffen Holberg; Forlaget Børn & Unge 2007

Sejlads

Fiskeri






















Saltning og røgning af sildefilter

Rejer
Ål Kims blog

Spis naturen
Blåmuslinger og østers Ankes blog
Brombær Ankes blog og Malenes blog
Brændenælde gratin Ankes blog
Hyben
Hyld
Rejer
Skvalderkål boller Lenas blog
Skovmærke (forår)
Violer
Ål Kims blog
Vorherres Køkkenhave; Steen Viggo Jensen; Forlaget REVLING 2009 [Køkkenhaven.dk]
Naturens spisekammer - nye og gamle opskrifter fra mark, skov og strand; Jette Dam Jonsson; Forlaget Mad & Kunst 2003
Naturens køkkenhave; Bjarne Egholm; Lademann

Træklatring
Du kan jo også klatre på vandrette liner...

Overnatning primitivt
Byg en bivuak -

og meget mere....

Fra jord til bord opgave

5. semester: Denne opgave består af individuelle eksperimenter samt gruppearbejde omkring udarbejdelse af et pædagogisk forløb.





Individuelt1. Fremstilling af mejeriprodukter - opskrifter udleveret på seminar
2. Fremstilling af selvvalgt produkter - husk at udfordre jer selv med at prøve nye ting ;-)



GruppenGruppen vælger et fælles emne - enten en historisk tilgang (stenalder -, vikinge - eller middelaldermad) en kulturel tilgang eller en bæredygtig tilgang.
Inspiration og ideer kan hentes på Dansk hjemmeproduktion

Udvælg en målgruppe og udarbejd et pædagogisk forløb. Anvend en didaktisk model - som eksempelvis SMTTE-modellen - eller Hiim & Hippes didaktiske relations model (Se Friluftsliv side 110).

Redegør for hvilken omverdens forståelse I ønsker at fremme gennem jeres forløb. En film til inspiration: Fælles frokost - mere end bare mad fra en børnehave hvor pædagogerne arbejder med at gøre børnene 'mad modige'. Hent også inspiration hos Københavns Madhus

Tag afsæt i kapitlerne 8 (Didaktik og metode) og 10 (Samfund, miljø og teknik)
samt afsnittet Miljøomsorg (Natur og miljø sige 84ff) i grundbogen Natur & mijø i pædagogisk arbejde.
Gruppeopgaven afleveres på Bb

Opgaven skal, ud over overstående, indeholde:

1. links til de individuelle blogge, hvor den enkelte studerendes eksperimenter er dokumenteret





2. litteraturliste med diverse faglitteratur, links - tænk også i litteratur til den valgte målgruppe

Medbring gerne smagsprøver på næste seminar :-)




God fornøjelse!
Ida

Mad og klima

Bæredygtig madlavning

Transport / handl lokalt

- tag udgangspunkt i de råvarer, de dyrkes / fremstilles i dit lokalområde

Årstiderne / naturens ressourcer

- tag udgangspunkt i de afgrøder der høstes netop nu

Her vilde æbler og hyldebær...

Sæsonskema grøntsager

Studerende på Ankershus laver klima mad

Efterårets danske rodfrugter

Tjek også de spiselige planter på undervisningsbloggen...

Ressource bevidsthed: Energi og bæredygtige tilberedningsteknikker

Høkassen
Stop spild af mad

Et globalt perspektiv

Bæredygtig mad

Mad med historie

Eksperimenter med at lave mad fra en bestemt historisk periode - en del af 'Fra jord til bord'-opgaven. (se opgaven via dette link)Hvilke tilberedningsteknikker?
Hvilke råvarer?
Hvilken måltidskultur i den pågældende periode?
Læs mere om forskellige tidsperioder i Danmarks historien: Hvad man lavede i hverdagen, hvad man spiste og drak, hvilket tøj man havde på... på Danskhistorie.dk



Ved af undersøge køkkenmøddingen fra Ertebølletiden (5.400 - 4.000 f.kr - jægerstenalderen) har arkæologerne fundet ud af, hvilke råvarer der indgik stenalderjægerens menu:
Pattedyr: Elg, kronhjort, rådyr, vildsvin, hund, pindsvin, urokse, gråsæl, ringsæl, marsvin.
Fugle: Krage, råge, tjur, trane, lappedykker, pelikan, svane m.fl.
Krybdyr og padder: Sumpskildpadde, snog, fro og tudse
Andre dyr: Snegle, muslinger, larver m.fl.
Samt en masse forskellige slags fisk.
Planter: Hasselnød, Agern, tjørn, strandbede, rødder af tagrør, stor nælde, mælkebøtte, strandsennep. Æbler, kirsebær, brombær, slåen, rønnebær. Svampe, tang samt andre rødder og urter.



Hent inspiration på links / litteratur her:
Stenaldermad
En stenalderboplads. Ideer til historiske værkstedsaktiviteter i skolen og friluftslivet; Jørgen Bay & Benny Staal; Skoletjenesten Lejre Forsøgscenter 2003.

Se dine medstuderendes forløb - Jacob laver svineskank med syrnet hvidkål og Camilla laver surdejsbrød

Jernaldermad - Frit efter Gauballemandens sidste måltid ; Randers historiske værksted


Vikingemad - vikingebloggen ; Limfjordsmuseet
 Se  dine medstuderendes vikingeforløb - Brian laver fladbrød med tre slags korn og Annette laver speltpandekager med blåbær og honning, ølgryde og varm æbledrik



Middelaldermad - Storevildmose; middelalder info
Middelaldermad - Kulturhistorie, kilder og 99 opskrifter; Bi Skaarup & Henrik Jacobsen [ISBN-13 978-87-00-37304-4]
Mad og spisevaner i middelalderen; Bi Skaarup; Middelaldercentret Nykøbing F (folder)


Sidste århundredeOldemor opskrifter

Strandliv - rejer

Det er spændende at fange sin egen frokost - Asbjørn stryger rejer i bevoksningen af blæretang tæt ved strandkanten og rundt om høfdens store sten
Der er rejer i næsten hver eneste ketchertræk! Vi fanger både alm. rejer / roskilderejer og tangrejer - disse bliver begge røde ved kogning (se nedenfor) - og kan derved kendes fra hesterejen som ikke skifter - men dog sagtens kan spises.

Rejerne koges i ganske få minutter - husk at medbringe drikkevand til at koge i ...

Klar til en skøn rejemad i vandkanten, men sokker og støvler tørrer ;-)

Du kan også plukke blåmuslinger - i alle de måneder der hvor navnet indeholder et 'R', siger Anke. Brug kun de muslinger, der lukker sig, når du tager dem op af havet - og som åbner sig, når du har kogt dem - sorter alle andre fra. Prøv også at tilberede blåmusliger og østers - Ankes blog

Velbekomme!
Ida

Strandliv - dyreliv på stranden

Få fod på din strand biotop





For at få et overblik over din strand biotop er det nødvendigt at anskaffe noget basis grej - se denne blog side





Undersøg de forskellige levesteder - og du vil finde de forskellige dyr der er tilpasset livet netop dér.

Undersøg sten på bunden, stolper eller høfder.
- her lever de fastvoksede som blåmuslinger, rurer, kolonier af mosdyr - eller de krybende som lever af at raspe algelaget af sten og stolper som strandsnegle.

De svømmende i vandet - men også gemt i tangskoven - hvor du også finder de bundlevende / kravlende. Svømmende: Fisk som tangnål, sandkutling, forskellinge rejer.

Kravlende som krabber

De nedgravede finder du lettest, hvis du medbringer en greb - nedenfor ser du sandormens pølse af fordøjet sand - den har spist det døde organiske materiale (på samme måde som en regnorm i jorden). Du finder også muslinger, som hjertemuslinger, nedgravede i bunden.

Læs mere om strand biotoper - prøv også at stryge rejer - vi var heldige at møde en kystfisker, der lige havde tømt sin ruse - Asbjørn synes det er spændende at undersøge fisken og glæder sig til en makrel mad ;-)

Gang i 2. semester VNT

For en uge siden starten det nye linjehold i værksted, natur og teknik, net. Der er allerede godt gang i flere af biotoperne - se:

Christines eng

Ines' skov

Lottes skovsø

Thorbjørns krat / vandløb

... meget meget fin fordeling på forskellige naturtyper ;-)

Efteråret er på vej - de første blade er ved at få en gyldent skær.

Værksted, natur & teknik, UCSyd

Hyld

”Midt i træet sad en gammel, venlig kone med en underlig kjole på, den var ganske grøn ligesom hyldetræets blade og besat med store, hvide hyldeblomster”.
H.C. Andersen

Hyld er en træ med stor anvendelighed og spændende historier - Læs H.C. Andersens eventyr om Hyldemor - her i en lidt nyere udgave af eventyret . I juni er hyldeblomst skærmene dejlige at lave til saft - eller som her dyppet i pandekagedej.
Blomster

Uhm - hyldeblomst pandekager!
Bær
Her plukkes hyldebær - en skøn sensommer eftermiddag.

Bærene afribbes - her vil vi lave en suppe af dem sammen med æble.

Vi bruger tromlen fra en gammel vaskemaskine som bålfad - så har vi god styr på ilden, som får rigelig med ilt gennem hullerne i siden af tromlen. Suppen smages til med sukker og er klar til servering.

Se flere ideer til aktiviviteter med almindelig hyld på hjemmesiden skoven-i-skolen

Værksted natur og teknik, UCSyd

Hyben

Hybenplanten - rynket rose - nedenfor er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. Den er plantet mange steder ved kysterne for at give læ / holde på sandet. Den kan være meget dominerende og fortrænge den naturligt hjemmehørende vegetation. Du kan finde klitrose ved kysten og hunderose i skovbryn og på overdrev - de kan anvendes på samme måde som rynket rose.
”Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte.” Septembers himmel – tekst: Alex Garrf

Glem alt om ubehagelige barndomsminder om kløpulver ned ad ryggen - hyben er en skøn spise. Også selvom det kan være lidt bøvlet at rense. Det er lettest, hvis de ikke er alt for modne. Fra en kollega fik jeg et fif om at fryse hybene første - jeg dog ikke nået at prøve det af selv endnu - læg endelig en kommentar, hvis du har andre gode ideer ;-)

Hybene koges møre i vand.

De kogte hyben moses gennem en si - du kan også bruge en stavblender, hvis du har strøm i nærheden ;-)

Den færdige suppe smages til med sukker efter behag - og evt. citron saft. Serveres med flødeskum!

Se også et forløb om fremstilling af brombærmarmelade - med gode didaktiske overvejelser på Ankes blog
Hent mere inspiration i:
Naturens spisekammer - nye og gamle opskrifter fra mark, skov og strand; Jette Jonsson; Forlaget Mad & Kunst

Skovens bær og frugter; Ulla Wicksell; GADS Forlag - en god kulturhistorisk indledning; bestemmelsesnøgle; spændende opskrifter

God fornøjelse!
Ida

Værksted natur og teknik, UCSyd