tirsdag den 27. oktober 2009
Skrald - kreativitet og bæredygtighed
Komposter det organiske grønne affald - eller giv det til hønsene eller gederne
Og hvad med resten af institutionens affald?
Hvilke fraktioner kan affaldets sorteres i? Besøg den lokale genbrugsstation. Gå på metaljagt med en magnet...
Hvad ved børn om affald og affaldssortering? - læs undersøgelse publiceret på Miljøministeriets hjemmeside (målgruppen er børn i 5.klasse) samt pressemeddelsen om undersøgelsen - titel: Danske børn ved en masse om affald, men sviner alligevel.
Affald er ikke bare affald - hent ideer til, hvordan I kan arbejde kreativt med affald på Skraldiades hjemmeside eller i projektet Ting taler : Fra skrald til kunst og klima - et projekt med inspiration i Henry Heerups skraldekunst - se også Heerup Museet , Rødovre
Se DR indslag om skraldiade projekt i Børnehuset Havanna, Haderslev:Børn skal lære om skrald - dr.dk/Regioner/Syd - hvor børnene bl.a. laver smykker af skrald.
På siden Skarnbassen Skipper finder du en skraldesang
torsdag den 22. oktober 2009
Stoftryk
Div. teknikker er blevet, eller bliver demonstreret på 1. seminar.
Tag udgangspunkt i en fortælling – det kan være et klassiske eventyr, en konflikt eller anden historie med billeddannende elementer i. Udvælg de visuelle elementer i historien. Beslut dig for en enkel ikonografisk form som dekoration til banneret eller trykket. Vælg den smarteste teknik til at udføre trykket eller bemalingen med. Fasthold arbejdsprocessen!
Inden du beslutter dig for den endelige dekoration skal der laves mange skitser og
prøvetryk både med farver, former og forskellige redskaber.. alt dette fastholdes ved hjælp af fotos som du lægger på Flickr.com og siden oploades på Bloggen og Bb - Du kan også scanne eksempler ind og siden oploade!
Den stillede opgave har sit afsæt i en særlig værkstedspædagogisk tænkning – hvordan harmonerer den med ’hobbybøgernes’ tænkning!? (find hobbybøger og tænk!)
Svar lægges som reply på ’stoftrykopgave’ på Bb
Denne opgave hænger sammen med 3D – opgaven og skal således sammentænkes…
.. der er altså nogle faglige, tematiske og tekniske spørgsmål der skal afklares inden du går i gang… hvilke elementer vil du trykke og hvilke skal fremstilles som figurer(næste opgave) til fremførelse af og fuldstændiggørelse af fortællingen…
PÆDAGOGISK- DIDAKTISKE OVERVEJELSER:
• Brugere: Hvilke brugergrupper er projektet velegnet til? Hvilke behov skal / kan projektet tilgodese?
• Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med projektets planlægning og gennemførelse.... (konkrete idéer). Redegør for mål og relevant lovgivning for området.(ex. læreplaner)
•
Pædagogens rolle: I forhold til planlægning (indkøb / organisering), udførelse(deltager/igangsætter) og dokumentation(forventninger, ansvar, formidling mv.) osv.
onsdag den 21. oktober 2009
Biotop 6 opgave
Du kunne arbejde med vind og vejr på biotopen - måle nedbør, temperatur, vindretning / -hastighed, strøm hastighed i vandløb -lav et solur, en vindpose, en regnmåler, en vindmølle...
Kig og bliv klogere på skyer, stjerner mv.
Her en simpel vandmølle - det er væsentligt at arbejde med en eksperimentende tilgang! Afprøv møllen i et vandløb - som underfaldshjul. Arbejd med konstruere modeller af forskelligt materiale - lette eller tunge skovlhjul - hvilken facon får møllen til at løbe hurtigst? Udform en akse der giver den mindst mulige friktion, således at du får et hurtigt møllehjul.
Eller find andre naturfænomener på din biotop, som du synes er spændende...
Se billeder fra René forløb med drager i praktik 2
Arbejde med tal og talforståelse på biotopen
"Kendskab til kategorier som vægt, form og antal."
Hvor mange ben har oliebillen...? Hvad er tungst - lettest? Hvor er der flest - færrest? Er det rundt, spidst, ovalt, buet... Find og undersøg modsætninger / atonymer - hent inspiration i den skønne billedbog 'Anton elsker ymer' af Lillian Brøgger.
Se en lille film, hvor børnene arbejder med at tælle kogler - og lærer noget om mængder og tier-overgange. Der er mange flere inspirerende småfilm på den norske hjemmeside skoleipraksis
Beskriv dit pædagogiske forløb med naturfænomener og forhold dig følgende:
1. Hvad har du som pædagog brug for at vide? Faktuel viden?
2. Hvilke arbejdsformer gavner den måde, du mener, at børnene / borgerne lærer på?
3. Hvordan sikrer du at børnene / borgerne har ejerskab til forløbet?
4. Skal børnene / borgerne selv dokumentere under en eller anden form? Hvilke forskellige udtryk skal de have mulighed for at bruge i deres undersøgelser og deres egen dokumentation?
5. Hvilke nye undersøgelser / eksperimenter kunne dit forløb lægge op til?
Obligatorisk litteratur til denne opgave:
Børn og naturvidenskab, Ingela Elfström m.fl. Akademisk Forlag 2012: Kapitlet Udforskende naturvidenskabeligt arbejde s. 50 – 79 (indscannet på Bb)
Supplerende litteratur:
Resten af børn og naturvidenskab
Niels Ejbye-Ernst's rapport - her. Inddrag gerne anden relevant didaktisk teori.
God fornøjelse!
Ida
tirsdag den 20. oktober 2009
Evolution
Hvorfor er nogle dyr blevet til fossiler / forstenet?
Vættelys - en forstening fra en blæksprutte - ikke af armene - men den bageste del af skallen som findes inden i kroppen. Måske har du fundet en sepiaskal fra en nulevende blæksprutteart?
Evolutionsteorien er basis for al moderne videnskab - og vores måde at opfatte verden på.
Bliv klogere på Evolution.dk eller lyt til P1 udsendelsen Evolution i oceanerne fra 26.09.09
Besøg den spændende Darwin Udstilling på Zoologisk Museum i København - og bliv facineret af biodiversitets væggen, hvalskelletterne i loftet, besøg Galapagos hvor tidevandet skulper i lavaen mellem søløver, blåfodede suler og kæmpe skildpadder - eller stig ombord på det gode skib Beagle...
Fra dino til dyne - havde dinosauruser fjer?
Bogen 'Fuglefjer' af Einhard Bezzel; Forlaget Lindhard & Ringhoft; København 2004 ( http://www.lrforlag.dk/) er rigtig god, når man skal finde ud af, hvilke fjer man har fundet og evt. hvor på fuglen de har siddet.
Fjeren til venstre er svingfjer fra stor flagspætte - sammen med bogen ses iøvrigt 3 fansan fjer, den lange fra halen samt en fjer med vingespejlet fra en gråand andrik i en flot metalblå farve.
Vil du læse mere om fjer - se på Zoologisk museums hjemmeside: http://www.zoologiskmuseum.dk/ Besøg den spændende udstilling 'Fra dino til dyne' - se også http://www.fjer.nu/
Læs mere om evolution i:
Som at tilstå et mord. Darwin og idéen der foranderede verden; Stranger, Hanne; Gyldendal 2009
Danekræ - Danmarks bedste fossiler; Bonde, Niels m.fl.; Gyldendal 2008
Hvis I selv googler 'Evolution' vær opmærksomme på, at I ikke ender på paravidenskabelige sider om intelligent design!
lørdag den 17. oktober 2009
Gram Lergrav
Vi tager på en rejse på mellem 7 - 15 millioner år tilbage i tiden - til en periode, hvor der var havbund, der hvor vi i dag finder Gram Lergrav. Ved at lirke forsigtigt i lerlagene dukker fossiler op - her et af de mange bløddyr, man kan finde i leret: En astartemusling.
Da fossilerne ikke er forstenede, kan de være meget skrøbelige - og måske lettest at gemme i den klump ler, hvor du finder det. Her en kammusling.
Nogen gange finder du bare aftrykket fra et af havdyrene - her en sømus.
Du kan finde mange forskellige slags bløddyr - sneglehuse, muslingeskaller og albueskel - nogle er meget små, andre i bundstykker.
... vi finder også ormegange, øresten fra fisk.
Læs mere i:
Danekræ - Danmarks bedste fossiler: Bonde, Nielse m.fl.; Gyldendal 2008
Gyldendals guide til danske fossiler; Waneck, Jørgen; Gyldendal 2004
mandag den 5. oktober 2009
Dyreholdsopgave
- Dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur og eventuelle links.
- Akvariets, terrariets eller akvariets indretning. Beskrives. Lav evt. en tegning.
- Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem). Før logbog over udviklingen i dyreholdet. I kan evt. vælge at holde dyr der findes på samme biotop ( i skovbunden, i vandhullet mv.), eller foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, edderkopper/fluer, regnorm /skildpadder).
- Natursyn: Beskriv dit natursyn (individuelt) - hvordan afspejles det i jeres valg af dyrehold, aktivitetsforløb mv.? Er der overensstemmelse?
Husk litteraturliste og at linke til udvalgte steder i jeres blogge.
PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER
- Brugere / borgere: Hvilke brugergrupper er dyreholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan det tilgodese?
- Pædagogisk forløb: Udvælg en bruger / borgergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Redegør for mål og relevant lovgivning indenfor området.
- Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
Husk litteraturliste og at linke til udvalgte steder i jeres blogge.
God fornøjelse!
Ida
Biotop 3 opgave
Afprøv forskellige aktiviteter med de dyr og planter, du finder på din biotop. Beskriv disse aktiviteter på din blog - og beskriv ligeledes de pædagogiske / didaktiske overvejelser du gør dig i forbindelse med aktiviteterne.
Benyt billeder / foto / skitser mv. til at fastholde forsøg, produkter, fangstteknikker mv.
Benyt undervisningsbloggens sider til inspiration - her er et udvalg:
Grej til undersøgelse af biotopen
Bestemmelse af småkravl
Småkravl - nedbrydning
Undersøgelse af dyr i saltvand
Undersøgelse af dyr i ferskvand
Plantebestemmelse
Dyrespor:
Uglegylp , gipsaftryk , kranier & kogler, fjer & fugle
Forskellige biotoper:
Krat og eng , ferskvand , strand , skov
torsdag den 1. oktober 2009
Fra jord til bord - fremstilling af mejeriprodukter
Prøv at kerne din eget smør - her anvendes et piskeris snittet ud af et stykke af en grangren.
Der er gang i hjemmeproduktionen på 5. semester: Smørfremstilling af rå mælk - 1.del - 2. del Kims blog Smørreost med urter (kærnemælk) Ankes blog Kærnemælksost Nadjas blog Cremefraiche Sarahs blog Yoghurt Michaels blog
Opgave Jord til bord samt flere ideer kan ses på undervisningsbloggen
Værksted, natur og teknik, UCSyd