Spiring og plantehold

Det pædagogiske forløb - tre forskellige tilgange

1.Struktureret forløb med få valgmuligheder - og stor forudsigelighed. Her har pædagogen på forhånd udvalgt hvilke frø der skal sås og hvordan. Muligt læringsindhold: Viden om spiring af et enkelt frø - udvikling fra frø til kimplante, såning af noget der kan spises...

2.Semi-struktureret forløb med udvalgte valgmuligheder. Her har pædagogen på forhånd udvalgt en række forskellige frø. Her kan indtænkes frø der spirer hurtigt / er velegnede til målgruppen, frø der bliver til planter der kan anvendes i pædagogiske sammenhænge mv.

 Forløbet kan gøres mere åbnet ved at lade brugerne komme med forslag til forskellige eksperimenter omkring dyrkningsforhold som eksperimenter med at så i forskellige vækstmedier (jord, sand, savsmuld, grus, papir) og formulere hypoteser omkring hvad der vil spire og hvorfor - og omkring hvordan plantens videre vækst vil være. Her nedenfor har 6-7årige engelske børn udvalg 4 forskellige vækstmedier (grydesvampe, kompost, avispapir og savsmuld) og tegnet var de tror der vil ske med et solsikkefrø.

Processen fastholdes løbende med fotos - ud fra disse snakkes om hvad der skete, om der skete noget andet end forventet og hvorfor? Muligt læringsindhold: Viden om frø spiring og sammenhæng mellem spiring og vækstmedie. Erfaringer med at formulere hypoteser og teste disse. (naturfaglig arbejdsmetode - se 'Natur og miljø i pædagogisk arbejde' side 69 og 'Børn og naturvidenskab' side 9 -19) Der kunne også eksperimenteres med lysforhold eller mængden af vand. Her er det væsentligt at overvej hvilke eksperimenter der vil opleves som værende relevante for målgruppen - og hvilke de allerede kender svaret på.

.

 

3. Åbent forløb -  hvad er frø? Hvor finder vi dem i vores hverdag? På jagt efter egne frø i nærmiljøet ude og inde.

Dette forløb rummer mulighed for større ejerskab i det der tages afsæt i barnet / borgerens konkrete hverdag og de forforståelser som barnet/borgeren har omkring frø. (Om forforståelse se 'Natur og miljø..' side 52) Som ovenfor vil det være muligt at formulere spørgsmål og hypoteser - her omkring hvilke frø der vil spire og hvorofor. Det besluttes hvordan man finder ud af hvilke frø der kan spire (test design). Og herefter at afprøve dette. Og som ovenfor fastholdes løbende og erfaringer opsamles til sidst - hold hypoteserne? Hvor / hvor ikke?
Denne tilgang kaldes også en inquiry-baseret tilgang til læring eller IBSE (Inquiry Based Science Education) - læse mere om denne tilgang på Fibonacci projektets hjemmeside www.fibonacci-project.dk Det er dokumenteret at øget ejerskab til forløb fremmer større læringsudbytte.

Det mulige læringsindhold i de tre ovenstående eksempler kan formuleres meget mere præcist, når I -  i jeres planteholdsopgave - udvælger en konkret målgruppe - her har jeg formuleret brede muligheder, men det vil være væsentligt at I kobler jeres mål til læreplaner mv.

God spirelyst!
Ida Guldager

Linjefaget Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Undre spørgsmål

I den didaktiske tilgang 'Inquiry-Based Science and Mathematics Education' / IBSME er børnenes undre-spørgsmål centrale i læringsprocessen. Hvordan skabes et læringsmiljø der fremmer børnenes spørgslyst?

UDVIKLING AF ET IBSME-LÆRINGSMILJØ
Her er der valgt at tage udgangspunkt i en lille Utube film, det kunne også være en tur ud i institutionens / SFOens nærmiljø på udkig efter fugle. Se filmen her

Filmen viser fugle der søger efter føde i snedækket landskab - stop filmen efter 2:47 – her starter fuglefodring. Tanken er at børnene skal begynde at undre sig over, hvad fuglene spiser om vinteren, hvad forskellige fugle spiser (forskelle på næb eller andre morfologiske træk, adfærd mm.)


UDFORSKENDE UNDERSØGELSER At formulere spørgsmål (eksempler på spørgsmål stillet af børn i SFOalderen)
Hvad spiser fuglene? / Hvad spiser fuglene når det er så koldt / sne?
Hvad drikker fuglene?
Hvorfor hakker spætten i bænker?
Hvorfor ser fuglen( grønirisken) så stor og rund ud? / Hvorfor stritter den med fjerene? Hvad hedder de forskellige fugle?
Hvorfor har fuglene ikke lige store næb?
Hvordan kan fuglene holde varmen i sneen?
Hvor sover / bor fuglene om natten?

Udvælgelse af spørgsmål (fokusering af undersøgelsen)
Her kan pædagogen med fordel skelne mellem to kategorier af spørgsmål: Produktive og uproduktivespørgsmål. Et eksempel på et uproduktivt spørgsmål er ’Hvad hedder de forskellige fugle?’ – dette kan tjekkes via håndbøger eller danske-dyr.dk , da det er konkrete fakts som ikke lægger op til at børnene undersøger noget.
Et produktive spørgsmål:'Hvad spiser fuglene' –dette vil kunne undersøges. Emnet for undersøgelser er således: Hvad spiser fuglene om vinteren?

Med børnenes diskuteres ideer til, hvordan vi kan undersøge, hvad de forskellige fugle spiser om vinteren, vi snakker også om, hvad vi tror fuglene spiser.

SFO-børns bud på hvad fuglene spiser: Havregryn, fedtkugler, bær, frø, brød, bog(fra bøgetræet), biller, mariehøns, solsikkefrø, korn…
Kan vi lave foderpladser til forskellige typer af foder? Snak om hvordan man op- samler undersøgelsesdata: Skal fodret vejes? Hvis ja, hvor ofte? Har det betydning hvor / hvor højt fodret placeres? Hvor længe skal vi fodre?



ARBEJDE UNDERSØGENDE
Hvilke fugle spiser hvilket foder?


SYSTEMATISERING AF DATA
Hvilke mønstre findes i de indsamlede data? Kan der udledes sammenhænge? Kategorisering af de forskellige fodertyper- er der sammenhæng mellem hvilke arter der spiser hvad? Hvad kender de forskellige arter – kig eksempelvis på fødesøgningsadfærd, næb størrelse mm.

VALIDERING
Opsamling og systematisering af erfaringer
Hvad har andre fundet ud af - kig i bøger og læs om fuglenes fødevalg - sammenlign med jeres observationer / data.


God fornøjelse!
Ida

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Naturoplevelser med børn

BØRNS FORFORSTÅELSE

Hvordan arbejde med at arbejde med at afdække barnets forforståelse inden en pædagogisk aktivitet i naturen?

Se Timos overvejelser omkring, hvordan og hvorfor han vil lade børnene tegne det, de tror lever i en sø, inden de besøger den.

Tegningerne herover er tegnet af børnene i alderen 3 - 6år. De har tegnet dyr, der lever i jorden. Læg mærke til hovedet på bænkebideren herunder - tegnet som barnet også ville tegne et menneske (en skemategning). Læs mere om den billedsproglige udvikling side 175ff i 'Plant et værksted' (3. udgave).

Mon det er en jordmide?

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark