Naturfænomener - spring 2. del

Jeg har nu været i gang med at afprøve forskellige frøs spireevne - her sætter jeg eksperimentet op 

En del er lykkedes og andet er ikke kommet i gang endnu - jeg har fastholdt processen med en Stop Motion film

Her på oversigten ses hvad der er sået hvor...

Her er hvad jeg troede ville ske - og hvad der er sket her efter 3 uger (med fed)

Chili: spirer hurtigt (1-2 uger) – er ikke spirer endnu

Tomat: spirer efter 2-3 uger - kernerne udenfor skiven spirer først, fordi der er mindre der skal nedbrydes – frøene mugnede for mig, jeg vil lade nogle nye tørre lidt først, har før fået det til at lykkes

Sesamfrø: spirer efter 2-3 uger - frøene er ikke polerede dvs. skallen og kimdelen er ikke fjernet fra frøet – spirer ikke, mon de er behandlet på en alle andet måde så spireevnen er forsvundet / kimet ødelagt?

Hørfrø: spirer hurtigt (1-2 uger). Frøene er hele og med skal. - spirede efter 2 uger – se filmen

Sukkerærter: Spirer ikke - jeg brugt friske ærter, jeg tror de skal tørres før de sås, for at undgå at ærten mugner. – de er ikke spiret. Jeg har lagt nogle til tørring, så jeg vil prøve at så…

Græskarfrø: Spirer ikke - jeg har udvalgt de mest hele kerner, men jeg tror den manglende frøskal har ødelagt spireevnen (se kernerne nedenfor). – de er ikke spiret som forudsagt.

Koriander: spirer efter 2-3 uger. Frøene er hele og med skal – spirede efter 2uger – se filmen

Æble: spirer meget langsomt – er ikke begyndt at spire endnu

Sennep: spirer efter 2-3 uger. Frøene er hele og med skal – spirede allerede efter få dage – se filmen

Nigella frø: spirer efter 2-3 uger. Frøene er hele og med skal – spirede efter 2 uger – se filmen

Kardemomme: Jeg gjorde to forskellige ting, såede en hel kapsel og åbnede en kapsel og såede frøene enkeltvis. Jeg tror de frø jeg har sået enkeltvis spirer efter 2-3 uger. – er ikke begyndt at spire. Jeg prøver igen med nogle nye frø…

Værksted, natur og teknik - UC Syddanmark

Naturfænomener - ligevægt

Inspireret af et forløb fra Science i børnehøjde i Bramming, vil jeg undersøge, hvordan man arbejde med begrebet ligevægt - herunder også begreber som tung og let - med de ældste børnehavebørn. Børnene har allerede eksperimenter lidt med vægte.

Børnene er optagede af at skabe ligevægt i de to skåle med sand og vand 

- er det mon smartest at flytte en kop sand eller vand?

Børnene fra skovbørnehaven i Winchester (England) eksperimentere også med at

 skabe ligevægt- hvor skal vi stå på vippen..? Hov nu stod pædagogen af...hvad nu?

Der skal skabes en ramme der inspirerer til eksperimenter og undren ' setting the stage' ved at medbringe forskellige simple vægte som rummer mulighed for at sammenligne to genstande - hvad er tungest/lettest? Jeg fravælger digitale vægte og vægte med tal skalaer, fordi jeg tænker at arbejdet med begreberne tung, let og ligevægt, kommer før 'hvor tung? / hvad vejer...?' 

En vægt med 2 vægtskåle

Denne vægt minder om legepladsens vippe - jeg er spændt på,

 hvilke eksperimenter den kan inspirere til... 

Med udgangspunkt i ting fra institutionen eksperimenteres med ligevægt. Børnene gætter på, om de forskellige genstande de har valgt / fundet  er tunge eller lette, laver evt. forskellige kategorier eller en sortering efter vægt. Herefter vejer de deres udvalgte ting. 

Kan man selv bygge en vægt?

Medbring forskellige materialer så som ting der kan fungere som vægtskåle (plast krus, bøtter med hank, poser med hank osv.), ting der kan fungere som vægtstang - det er vigtigt at finde pinde, grene evt. rundstokke der har samme tykkelse i hele længden; snore til ophæng mm. 

Jeg afprøver på forhånd at bygge en vægt - da min bambuspind er ret glat, sætter jeg hankene fast på pinden med lednings strips, så bøtter ikke falder af, når eksperimenterne går igang.


Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Naturfænomener - vind

Jeg er blevet inspireret af de thailandske vindmøller på Christinas blog til at eksperimentere med at bygge vindmøller.

Jeg bruger en tom eddikeflaske - og planlægger byggeriet af min mølle. Jeg må beslutte:

1. hvor mange vinger skal møllen have?
2. hvor lange skal de være?
3. hvilke vinkel skal vingerne drejes i (i forhold til 'kroppen' / flasken)?
4. hvordan jeg sikrer at akslen i møllen, får mindst mulig friktion, så vingerne drejer hurtigst muligt?
5. hvordan jeg sikrer møllen hænger vandret ( i vatter)?
6. hvordan jeg får akslen med møllen til at hænge stabilt?

Jeg beslutter mig for at lave 4 vinger (1.) fordi plastikken i flasken er ret tynd og jeg tænker ikke mellemrummene mellem vingerne skal være for smalle, så de ikke flækker. Jeg tegner vingerne op med tusch, så jeg er sikker på at de bliver lige store, så møllen ikke får 'slagside'

Jeg beslutter at vingerne skal fylde hele de lige stykke af flasken, således at de bliver længst mulige (2.).

Placering af akslen (4.)  - det viste sig at være svært at lave et cirkelrundt hul i bunden af flasken - og det blev ikke lettere af, at jeg havde skåret siderne åbne. I min næste mølle vil jeg begynde med hullet i bunden.

Jeg beslutter at bruge plaståbningen / tuden fra en juicekarton, da den passer i diameter med flaskens åbning og desuden er lavet af glat plastik, så jeg på den måde mindsker friktionen (gnidningsmodstanden) mod akslen (4.)

Her er tuden fra juicekartonen limet på hullet i flasken - så er det bare at vente på at det tørrer...

Nu er møllen færdig og hænger til afprøvning udenfor.

Jeg har hængt en hulsten i en snor under møllen for at undgå at møllen hænger på samme sted (5. og 6.). Foreløbigt er det vindstille - mon vingerne har den rette vinkel (3.)? Jeg må eksperimentere med dette, når det begynder at blæse...

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Naturfænomener - spiring

Hvordan ser det ud når noget spirer?

 

Jeg vil lave en iMotion optagelse af spring af karsefrø - det er udfordrende at få fotograferet skålen med karse fra samme vinkel hver gang. Jeg bruges funktionen onion skin, hvor jeg kan se omridset af det tidligere foto, når jeg tager det næste.

 

 

Fotosekvensen fastholder spireprocessen - her bagefter fik jeg den ide at jeg kunne have angivet antallet af dage (tiden) på en lap papir i det ene hjørne. På den sammenklippede film får man ikke rigtigt indtryk af hvor langt tid der er gået fra første til sidste foto. De er taget over 8 dage - på forskellige tidspunkter af dagen (det ses ved at skyggen ændrer sig).

 

Jeg vil prøve at spire nogle enkelte store frø og placere dem så man også kan se udviklingen af roden og ikke kun som her kimbladene. Måske et pralbønnefrø vil være velegnet...? På Camillas blog kan du se en fotoserie med spiring af en bønne

 

 







Naturfænomener - gær

Hvorfor hæver brød? Hvad er gær?

 

Jeg vil prøve at fastholde hæve processen med min iPad - APPen iMotion HD som jeg sætter til at tage et foto hver 3.minut. Første udfordring er at få iPaden stillet op - det løses med et gammelt nodestativ

 



Og så er det bare at vente....

Denne lille film kunne bruges som inspiration til at formulere undrespørgsmålene som dem jeg indledte med - hvorfor hæver brød og hvad er gær?
Hvordan kan jeg undersøge hvorfor brød hæver - måske skal jeg undersøge hvilke ting i dejen der har betydning...? Mængden er gær, sukker, mel? Væskens temperatur? Rummets temperatur?
Jeg må opstille eksperimenter hvor jeg undersøger en ting af gangen.

Jeg har også fundet ud af at jeg skal indstille iPaden til at tage flere fotos således at filmen bliver langsommere og det bliver lettere at se hvad der foregår.

Fortsættelse følger... måske har du fået lyst til at prøve? Eksperimenter som dette kan indgå i biotop 6 opgaven.

God fornøjelse!
Ida

Vejret

Kig på skyerne - hvorfor er de forskellige? Hvilken betydning har det? Kan man se på skyerne hvordan vejret bliver?


Her er nogle links til inspiration:
DMI - kend din skyEMU - skyer
Climate minds - om skyer og klima

Materiale til bestemmelse af skyer

Undersøg vejret og byg din egen vejrstation - eller vimpel, vindpose og måske en vejrhane?
Skoven-i-skolen: Byg din egen vejrstationBørneliv.dk : Børnehavens egen vejrstation
Lav en vindhastighedsmåler som børnene på billedet.

Experimentarium: Byg din egen vejrhane  (du finder andre eksperimenter på Experimentariets hjemmeside )

Du kan også bygge en vindpose - den er velegnet til at vise hvor meget det blæser.



Hvis du vil koble en kulturhistorisk dimension på, læs om vind og vejrvarsler - og en værkstedsfaglig vinkel på emnet - undervisningsmetraile fra Skagen Museum: Har du set dagens vejr

Mal vejudsigten!

God fornøjelse... Ida

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Biotop 6 opgave

Natur og naturfænomener - inspiration til arbejdet på din biotop i næste netperiode.

Du kunne arbejde med vind og vejr på biotopen - måle nedbør, temperatur, vindretning / -hastighed, strøm hastighed i vandløb -lav et solur, en vindpose, en regnmåler, en vindmølle...
Kig og bliv klogere på skyer, stjerner mv.




Her en simpel vandmølle - det er væsentligt at arbejde med en eksperimentende tilgang! Afprøv møllen i et vandløb - som underfaldshjul. Arbejd med konstruere modeller af forskelligt materiale - lette eller tunge skovlhjul - hvilken facon får møllen til at løbe hurtigst? Udform en akse der giver den mindst mulige friktion, således at du får et hurtigt møllehjul.

Eller find andre naturfænomener på din biotop, som du synes er spændende...


Se billeder fra René forløb med drager i praktik 2

Arbejde med tal og talforståelse på biotopen
"Kendskab til kategorier som vægt, form og antal."



Hvor mange ben har oliebillen...? Hvad er tungst - lettest? Hvor er der flest - færrest? Er det rundt, spidst, ovalt, buet... Find og undersøg modsætninger / atonymer - hent inspiration i den skønne billedbog 'Anton elsker ymer' af Lillian Brøgger.
Se en lille film, hvor børnene arbejder med at tælle kogler - og lærer noget om mængder og tier-overgange. Der er mange flere inspirerende småfilm på den norske hjemmeside skoleipraksis

Beskriv dit pædagogiske forløb med naturfænomener og forhold dig følgende:
1. Hvad har du som pædagog brug for at vide? Faktuel viden?
2. Hvilke arbejdsformer gavner den måde, du mener, at børnene / borgerne lærer på?
3. Hvordan sikrer du at børnene / borgerne har ejerskab til forløbet?
4. Skal børnene / borgerne selv dokumentere under en eller anden form? Hvilke forskellige udtryk skal de have mulighed for at bruge i deres undersøgelser og deres egen dokumentation?
5. Hvilke nye undersøgelser / eksperimenter kunne dit forløb lægge op til?

Obligatorisk litteratur til denne opgave:
Børn og naturvidenskab, Ingela Elfström m.fl. Akademisk Forlag 2012: Kapitlet Udforskende naturvidenskabeligt arbejde s. 50 – 79 (indscannet på Bb)


Supplerende litteratur:
Resten af børn og naturvidenskab
Niels Ejbye-Ernst's rapport - her. Inddrag gerne anden relevant didaktisk teori.


God fornøjelse!
Ida