Grafik - linolium

- og kom godt i gang med linoleum...

linoleum
skæreknive
skæreunderlag
plaster!
sværte
valse
glasplade
Japanpapir
Kopipapir til ”tjekskravering”
Trykpresse eller bare en ske!!
Evt. en skål til afskåret linoleum?
Bog til arbejdsnotater...

Tegn motivet op med blyant læg, skærepladen på et skæreunderlag...(ill. ...)

- skær med knive beregnet til formålet. Prøve evt. at skravere over på et stykke papir for at følge med i motivet – husk at trykket bliver spejlvendt så bogstaver og symboler skal vendes.

Tryk sværte ud på en glasplade og vals den jævn. Påfør sværten trykpladen med valse i et jævnt lag – Læg trykpladen på et rent kopipapir i trykvalsen, Japanpapir over, avispapir over(for at undgå overskudsfarve i filten) filttæppe over. KØR!!


God fornøjelse, Mette ;O)

Værksted natur og teknik, UCSyd

Grafik opgave

Kom godt i gang – med koldnål...

Zinkplader 0,8mm-1mm
Plastikspartel
Kobbertrykssværte
Bøttepapir – ex. Zerkall 300gr.
Mellemlægspapir(madpapir)
Kopipapir
Avispapir(far overskudsrulle uden tryk)
Radernåle eller andre redskaber til at ridse med
Palmeolie
Varmeapparat
DAB
Bløde klude
Trykvalse
Vandbalje til iblødsætning
Evt. beskyttelsesbriller hvis man bruger boremaskine?
Bog til arbejdsnotater...
Kamera - arbejdsproces til din blog

Rids motivet i en kobber-, eller zinkplade 0,8 - 1mm. tyk.
Giver en lidt ”ulden” streg – kan blive meget sort(ill. ...) .
Man behøves ingen udluftning da man bruger palmeolie til afrensning = ingen opløsningsmidler!
Gør papiret vådt i vand i mindst 20 min.
Riv papiret over (det har kun et æstetisk formål, og har betydning for helhedsindtrykket – eller udtrykket?!)
Skriv navn bagpå arket af hensyn til tid og str.
- efter iblødlægning tages arket op lægges på aftørringspapiret” (overskudsavispapir)og trykkes af for overskudsvand...

Pressen
Indstil valsetrykket så det er godt stramt!
Sørg for at filten er hel og jævn. Læg kopipapirark ud som ”underlag” til at opfange evt. overskudsfarve.

Kobbertrykssværte
Løft låget og plastikbeskytter – skrab lidt sværte op med en spartel(lad vær at grave – og brug aldrig metalspartel til kobberplader, den ridser).

Hav klude og palmeolie klar til at rense med og madpapir til at gnide overskudsfarve af pladen med.
- en god ide med gummehandsker!!

Trykplader
Kanterne på pladerne skal være slebne og fri for grater – Hvis pladen er bøjet hamres lige så varsomt på +siden(ellers rives papiret i stykker under tryk).

Fremgangsmåde
En elektrisk kogeplade med en metalplade over fungerer som varmeleder og gør tryksværten ”blød”.

Klods pladen op, så der er en rimelig afstand fra varmelegemet til plade.

Læg papir over metalpladen af hensyn til svineri(hav rigeligt papir til at skifte med...)
Læg trykpladen på varmen. Læg sværten over med en BLØD spartel. Ikke for meget!
Brug en ”dab”(som er en læderknap)til at jævne sværten med.
Roter farven med en ostelærredsklud(roterende bevægelser)og eftertør med madpapir(stadig med roterende bevægelser og med ”flade” fingre!)

Dryp trykpapiret fri for overskydende vand og læg det mellem 2 lag avispapir. Glat vandet af 2 gange, ikke for hårdt.!

Læg trykpladen på et rent kopipapir i trykvalsen, det fugtige ark over, avispapir over,(for at undgå vand i filten) filttæppe over. KØR!!

Lad trykket tørre. Vent med at ”glatte” papiret til det er helt tørt – brug evt. en føntørre.

NB: hvis man trykker med pap og andet(som kan trykkes flade)kan tykkelsen god være mellem 2-3 mm eller mere!

KØR!! Se et forløb med naturens spor - Asbjørn 5 år -tegning af motiv (fjer) - arbejde med pladen

God fornøjelse, Mette ;O)
Værksted natur og teknik, UCSyd

Lidt om grafik

Højtryk
Til højtryk anvender man typisk plader af træ eller linoleum, men også metal- og papplader kan bruges. Billedet laves i trykpladen ved at fjerne områder enten med skæreknive eller for metallets vedkommende syre.
Farven lægges på pladen med en gummivalse og trykkes af på papiret i en stokpresse (lodret tryk) eller i en valsepresse uden for stort tryk. Eller simpelthen med bagsiden af en ske!... Man trykker altså fra overfladen af trykpladen (deraf navnet "højtryk"), der er ingen nuancer i farven: Enten er der farve eller også er der hvidt papir. Mellemtonerne opstår illusorisk ved mængden af farvede prikker eller streger ved siden af hinanden.Billedet bliver spejlvendt...

Linoleumssnit:Er som træsnit bortset fra at pladen naturligvis er en anden. Bedst er det gammeldags brune linoleum, men nogle moderne gulv-vinyl-linoliumstyber kan anvendes (meget forskellige at skære i).

Zinkografi: En metalplade bearbejdet på samme måde som til dybtryk, men trykt som højtryk.

Træsnit:Med knive af forskellig form (v-jern eller u-jern) bortskæres områder i træpladen, som i dette tilfælde ofte kaldes "stokken". Det skal helst være en lidt hår træsort med jævn åretegning, men birkefinér kan bruges (flosser dog let).Xylografi er et træsnit skåret i endetræ, dvs på tværs af åreringene.

Dybtryk
Til dybtryk anvendes normalt metalplader: Kobber, zink, jern, aluminium; men man kan også brge andre materialer som akryl eller pap. Hovedsagen er at det er et materiale, som ikke er for tykt, at det kan modstå stort pres og at det lader sig bearbejde. Når man har lavet sit billede kan trykpladen nemlig sammenlignes med et relief – billedet i pladen fremstår som fordybninger eller forhøjninger.
Farven lægges på pladen med en gummivalse og trykkes af på papiret i en stokpresse (lodret tryk) eller i en valsepresse uden for stort tryk. Eller simpelthen med bagsiden af en ske!... Man trykker altså fra overfladen af trykpladen (deraf navnet "højtryk"), der er ingen nuancer i farven: Enten er der farve eller også er der hvidt papir. Mellemtonerne opstår illusorisk ved mængden af farvede prikker eller streger ved siden af hinanden.Billedet bliver spejlvendt...

Trykningen af pladen foregår i en valsepresse på et fugtet bøttepapir(nødvendigt for at gøre papiret smidigt); farven fordeles over hele pladen og tørres af igen, så der kun ligger farve tilbage i fordybningerne(deraf navnet ”dybtryk”).
Efter trykning er farven blevet sat af på papiret og billedet fremstår nu spejlvendt!

Koldnål:Man bruger en særlig specialhærdet nål, som også kaldes en radernål, eller en tørnål og man ridser billedet direkte ned i pladen. Karakteristisk for koldnåls-billedet er graten, som kommer ved at det metal man ridser bort skubber sig op langs kanten. Trykfarven ligger både i ridsen og langs kanten og giver en tyk "ulden" streg i trykket.

Kobberstik:Billedet laves med et særligt værktøj, en "stikkel", som skærer præcise og skarpe linjer i kobberpladen (til denne teknik er kobber absolut bedst, men zink kan bruges). Mellemtonerne opstår dels ved linjens dybde, dels ved mængden af linjer.

Ætsning:I stedet for selv at gøre arbejdet lader man en syrer ætse fordybningerne... På pladen lægges en syrefast asfaltlak (der findes forskellige typer lak, som man anvender alt efter det ønskede resultat); heri tegnes billedet! I dette tilfælde opstår mellemtonerne ved at man lader syren ætse i forskellig tid: Jo længere tid den ætser jo dybere hul; en dyb streg kan indeholde mere farve og trykker derfor en mørkere farve.
Ætser man streger eller små flader kalder man det stregætsning. Fjerner man større flader i lakken og ætser, får man et fladbid, karakteriseret ved en grålig tone i trykket omkranset af en mørk kontur.Hvis man vil undgå dette anvender man en særlig teknik kaldet...
akvatinte: Med fastsmeltet harpikspulver laver man en slags raster på pladen; en hel masse, jævnt fordelte, syrefaste harpiksprikker. Efter ætsningen består pladen egentlig af en hel masse små huller i forskellig dybde, men under trykningen vil pletterne "smelte" sammen og give en jævn ensartet farvetone. (se for inspiration: Bo Valentin )

Værksted natur og teknik, UCSyd

Naturens spor

Asbjørn arbejder med zink pladen - tegningen af fjerens skaft gøres tydeligere ved at gøre graten dybere - den lille boremaskine med forskellige bit er nem at håndtere - og meget spændende :-)

Metalpladen varmes op over en elplade - sværten påføres og fordeles med lædder dabben.













Pladen tørres af med madpapir - roterende bevægelser med flade fingre.



Pladen er klar til trykning













Trykke processen følges intenst: Læg bøttepapiret i vand i mindst 20 min. Dryp papiret fri for overskydende vand og læg det mellem 2 lag avispapir. Glat forsigtigt vandet af et par gange. Læg trykpladen på et rent kopipapir i trykvalsen, det fugtige ark over, avispapir over,(for at undgå vand i filten) filttæppe over. KØR!!






Det endelige resultat...




..eller måske skal fjerens skaft være tydeligere - eller der skal ridses flere grater, så fjeren får flere stråler?
Inspiration til nye billeder kan hentes på ture - spor i landskabet - eller Jan Kofod Winters hjemmeside med luftfotos af bl.a. naturens spor
Besøg også Tinas blog for inspiration -her og her...

Fjer

Fjer er forunderlige - vi samler fjer og kikker på dem i luppen - vinge- og halefjer - stive fjer og små bløde dun. I luppen kan vi se strålerne på hver side af skaftet - og på hver stråle bistråler som hæfter ind i hinanden næsten som på en lynlås. Se mere om fjer og spor fra fugle på min naturfags blog

En skræmt solsortehun er fløjet mod ruden - vi håber, den kommer sig....

Asbjørn (5 år) tegner fjer med skaft og stråler

Tegningen omsættes til spor på zinkpladen - mon ikke saven er velegnet til ridse et kraftigt skaft. Han eksperimenterer med forskellige søm og skruer til at lave fjerens stråler....

Det færdige resultat - nu bliver det spændende at lave et tryk af pladen - mon Mette har sværte der er blå?

Se Mettes historie om fjeren der ikke blev til fem høns :-)

Har du lyst til at læse mere om fjer, kan jeg anbefale 'Fjer' af Poul Hansen; Natur & Museum; 28. årgang nr. 2 1989; Naturhistorisk Museum.