At arbejde naturfagligt på biotopen

Et af VNT-faget centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) er

Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder. 

Hvordan kan man arbejde naturfagligt med biotopen om efteråret?

Flere studerende har igang med at indsamle visne blade - her er det relevant at overveje hvilket naturfagligt læringsudbytte man tænker børnene / borgerne skal have af at arbejde med blade? Jeg tænker ikke kun på navne på træerne men også at opdage naturfænomener, forskelle og ligheder (former, farver, tykkelser, strukturer mm), at sammenligne, at sortere og begynde at kategorisere mv. Hent også didaktiske argumenter i  'Natur og miljø i pædagogisk arbejde' side 48 og frem..

Jeg indsamler blade fra et birketræ og udvælger forskellige farvenuancer fra de næsten grønne til de helt brune. Jeg tørrer dem i en telefonbog og vil prøve at klæbe dem op så farveskiftet bliver tydeligt.

Men hvorfor skifter bladene farve om efteråret? Prøv eksperimentet fra skoven-i-skolen

Du kan stadig nå at bestemme træerne ud fra bladenes udseende - anvend en bestemmelsesdug eller en håndbog som 'Træer og buske i landskabet' - du finder en bestemmelses tavle på skoven-i-skolens hjemmeside:  (se bladnøgle i højre spalte) 

Her er et udpluk af forskellige blade som jeg kan bruge til at arbejde med sortering... udover farve, tykkelse, størrelse,  kunne jeg kigge på formen og særligt bladets kanter også kaldet bladrand:

Birketræets blade har en takket bladrand mens bøget træets blad er helrandet. De næste to er eksempler på sammensatte blade:

Hylden har finnede sammensatte blade, mens kastanjen har fingrede sammensatte blade (det tegnede blad).

Jeg kunne også kigge på bladene med min lup og måske finde ædespor

Efteråret er et godt tidspunkt at kigge efter dyrespor - gemte reder i træerne bliver nu synlige og den fugtige jord er et godt sted at lede efter aftryk efter poter og klove - her et rådyr spor

Se her på undervisningsbloggen, hvordan du laver en afstøbning af sporet i gips.

Her har jeg samlet nogle kogler spist af forskellige dyr - (fra venstre) egern, mus og spætte. Læs mere om kogler og ædespor på skoven-i-skolen

Andre ædespor kunne være uglegylp - se undervisningsbloggen. Ideer til forløb om spor i skoven om efteråret (skoven-i-skolen)

En anden efterårs aktivitet er indsamling af svampe - se Lones blog og Angelikas blog

..endelig er der et væld af aktiviteter med opsætning af fælder og indsamling af små dyr på biotoperne - se Hannes forløb med kartoffelfælder

Det er en god ide at samle en posefuld blade(førn) og en spandfuld jord af de øverste 10-15 cm jord og tage det med indenfor for at sprede det ud på en avis - især nu hvor det bliver koldere. Efterhånden som bladene og jorden bliver varmere indenfor vil det myldre frem... Inspiration fra undervisningsbloggen: Lav dit eget edderkoppe-terrarium eller undersøg hvilke blade regnormene nedbryder hurtigst

God fornøjelse!

Ida

Værksted, natur og teknik - UC Syddanmark

Natur alfabet

Gå på jagt efter alfabetet i naturen

Inspireret at Heikes billeder af former i naturen kom jeg i tanke om en hjemmeside med et natur alfabet og siden er jeg begyndt at lede efter mit eget, når jeg alligevel er ude med kameraet i lommen...

Det fleste billeder er stubbe eller stammer fundet ved Hindemaj, Pamhuleskov i Haderslev.
Her er måske et ø... god fornøjelse med din jagt!

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Naturens spor

Asbjørn arbejder med zink pladen - tegningen af fjerens skaft gøres tydeligere ved at gøre graten dybere - den lille boremaskine med forskellige bit er nem at håndtere - og meget spændende :-)

Metalpladen varmes op over en elplade - sværten påføres og fordeles med lædder dabben.













Pladen tørres af med madpapir - roterende bevægelser med flade fingre.



Pladen er klar til trykning













Trykke processen følges intenst: Læg bøttepapiret i vand i mindst 20 min. Dryp papiret fri for overskydende vand og læg det mellem 2 lag avispapir. Glat forsigtigt vandet af et par gange. Læg trykpladen på et rent kopipapir i trykvalsen, det fugtige ark over, avispapir over,(for at undgå vand i filten) filttæppe over. KØR!!






Det endelige resultat...




..eller måske skal fjerens skaft være tydeligere - eller der skal ridses flere grater, så fjeren får flere stråler?
Inspiration til nye billeder kan hentes på ture - spor i landskabet - eller Jan Kofod Winters hjemmeside med luftfotos af bl.a. naturens spor
Besøg også Tinas blog for inspiration -her og her...

Dyrespor - uglegylp

Hvis du er så heldig at finde uglegylp, prøv forsigtigt at pille det fra hinanden - og du kan være heldig at finde kranier, kogler, tænder og en masse pels. Du kan se slørugle gylp på Maibritts blog - og se her hvad der var i gylpen...

Her er nogle knoglefund fra uglegylp sat op på karton:



Du kan finde flere ideer til arbejde med kranier på min blog og på skolen i skoven

Dyrespor - gipsaftryk

En god måde at samle på dyrespor (her klov aftryk af rådyr), er at lave en gipsafstøbning. Find et tydeligt spor - vær opmærksom på, om jorden er meget fugtig - da synker dyret mere i og sporet bliver større ( og dermed ikke et realistiskt aftryk). Hvis der er faldet småsten eller kviste i sporet, rens det inden du går i gang, så får du et flottere aftryk. Du skal bruge: Karton, en clips, bærger + ske, gips samt vand - evt. en graveske til at løfte sporet op. Se Mai-Britts rådyrespor her.

Jeg har gode erfaringer med at bruge reparationsgips, der tørrer hurtigt. Lav en form af karton, hvis du vil have en ensartet kant på aftrykket - og fyld gipsen i.

Her løftes sporet op....

Det færdige spor - kan børstes rent med en tør børste. Lav en samling - eller brug afstøbningen til at sætte nye spor...måske i sandkassen?

Se et lille filmklip fra Marks biotop januar 2012 hvor han laver afstøbninger af rådyrespor.

God sporjagt!

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Kranier & knogler

Vi fandt et par døde fugleunger i græsset.... og solsortereden er nu forladt!


"Må jeg godt ae dem?" De var helt bløde og blev forsigtigt flyttet over på trehjulerens lad. "De er helt døde..." Men måske bevægede de sig en lille smule nede i hullet i jorden. Jord på - "nu er de helt døde" I sidste uge havde vi begracet et kuld døde museunger i børnehaven - så fugle ungerne skulle også have begravelse med sten og blomster. Måske kigger vi til dem om en måneds tid.... og ser hvor langt nedbrydningen er kommet.