Spiring

Saml dine egne frø, kerner og nødder og eksperimenter med spiring...

For 2½ år siden samlede jeg nogle agern med hjem fra en tur i skoven, og plantede dem i en urtepotte. De er nu flyttet udenfor i en krukke hele året og egetræerne er  lige sprunget ud...

 

Som man kan se i forhold til linealen vokser træet fint, men langsomt som alle egetræer gør. Jeg tænker der går endnu nogle år til jeg kan plante egetræerne på friland. Andre træer er noget hurtigere voksende - jeg har en røn som også selv har sået og som nu er på højde med mig.

 

 

I efteråret besøgte jeg en botanisk have i Sydengland og samlede nogle ægte kastanjer med hjem. Jeg har læst mig frem til at Haderslev, hvor jeg bor, ligger på den nordlige kant af den ægte kastanjes udbredelsesområde. Jeg vil prøve at så kastanjerne alligevel og kan jo stille planterne i kukker i et lunt hjørne udenfor de første mange år...

 



Jeg håber ikke at kastanjerne er blevet for tørre til at ville spire.

De fleste kastanjetræer i Danmark er hestekastanjer, som på fotoet her - de kan ikke spises. Kastanjens hvide blomster kaldes lys (fotoet er fra sidste år, for kastanjen blomster først om et par uger sidst i maj måned). Læs mere om hestekastanjer på skoven-i-skolens hjemmeside Charlotte bor i Moldavia - hun følger en ægte kastanje sammen med børnene fra hendes institution

Her i foråret var jeg i Guatemala og besøgte bl.a. en macademia nøddeplantage.

 

Man kan se både de hvide blomster og de umodne grønne nødder på træet.

 

 

Her ses nødder uden skal - de smager virkelig godt! - nødder - og sidst nødder med rest af indtørret frugt. Jeg vil prøve at så de hele nødder indenfor da de hører til i et tropisk klima. Jeg kunne også gå på jagt efter andre hele nødder i supermarkedet og eksperimentere med at så dem.

 

...eller indsamle spirende frø og kerne ude på biotopen som Hanna har gjort - hun har indsamlet spirende ahornfrø og her sat dem i potter





Annette spirer æblekerner

God spirelyst!
Ida

Værksted, natur og teknik - UC Syddanmark, netpædagoguddannelsen i Aabenraa

Bålmad og spiselige planter

SPISELIGE PLANTER

 

 

Her først i maj er der en overflod af spiselige planter i naturen. Se en god lang liste af muligheder for spiselige planter / skovmad - skove-i-skolen.  Jeg har indsamlet kratvioler i Pamhuleskov.

 

 

 

Jeg har tørret dem på et stykke køkkenrulle i en varm vindueskarm og så vil jeg kandisere dem ved at pensle dem pasteuriserede æggehvider og drysse dem med flormelis

 

 

Det blev til kandiserede violer til et par enkelte muffins, mon ikke jeg skal nå at have samlet lidt flere? Et forløb om violer ud fra en kulturhistorisk vinkel

 

 

BÅLMAD

4.semester har lavet bålmad - og bl.a. krydret kartofler med farsfyld med skovmærke

 

 

 

Kartoffel-dellerne blev bagt i grydeovnen, hvilket gav dem en god sprød overflade. Skovmærke smager lidt hen ad kanel. Smagen var ikke så tydelig i frikadellerne, de smager mere igennem i brød. Se et forløb om skovmærke på undervisningsbloggen

 

Der blev også kogt suppe med skvalderkål, brændenælder, ramsløg, mælkebøtte kronblade - og sikkert meget mere ;-) på bål komfuret.

 

 

Se flere stemningsfulde fotos på Birthes blog - flotte grydebrød på Christinas blog - speltfladbrød og andet godt på Connies blog, samt lækre bagte æbler på Sannes blog

 

God fornøjelse i foråret.

Ida

 

Værksted, natur og teknik - UC Syddanmark - netuddannelsen i Aabenraa

 

 

 



 

 







 



Mælkebøtte aktiviteter

Spis dit ukrudt

 

 

Flere studerende på 4.semester har lavet spændende aktiviteter med mælkebøtter sammen med børnehavebørn.

 

Mælkebøtte gele / marmelade i Connies børnehave

 

Mælkebøtte kaffe i Connies børnehave

 

Mælkebøtte maling Annettes børnehave - og de færdige malerier

Spis også...
Kaspers af mælkebøtte knopper - Ines blog

Mælkebøtte stilke - kogt som asparges - Ines blog

Tusindfryd (bellis) - endnu en spiselig blomst fra kurvblomstfamilien

Marmelade af tusindfryd - Sarahs blog

Læs om planter i en kulturhistorisk sammenhæng i bøger som:

Blomsterne fortæller - historier fra grøftekanten; Svendsen, Hanne Skriver; Forlaget Tanning og Appel 2000

Historien i blomsten; Agersnap, Karen og Jensen, Jan Kjærgaard; Forlaget Kaskelot 1999


Velbekomme :-)
Ida

 

 

Linjefag Værksted, natur og teknik - den netbaserede pædagoguddannelse, UC Syddanmark


Haletudser

Vi har før haft haletudser men fik lyst til at prøve igen, da vi kom forbi et vandhul fyldt med haletudser...

Et par dage før vi tog af sted for at fange haletudser, gjorde vi akvariet klar med en stor ren sten og vandhane vand ca. 1/3 op.

I pytterne langs med vandhullet var der mange haletudser der (måske) var strandede - Asbjørn hjalp dem tilbage i vandet. Vi besluttede at fange ca 10 haletudser så de kunne få omkring 1½liter vand hver i akvariet

Fangst ketchen er lavet af en køkken si sat fast på en kæp med gaffa tape. Vi fangede også en del andre dyr og besluttede at tage de mindre med hjem: rygsvømmer nymfer, slørvinge nymfer, hvirvlere og bugsvømmere. De større lader vi blive i vandhullet - så er vi også sikre på at de ikke æder haletudserne. Læs mere om de forskellige vandinsekter på undervisningsbloggen

De skal dog for lige undersøges...

Her er det en vandnymfe-nymfe - man kan se de tre gældeblade bagpå og måske også lige ane vingeanlæggene på ryggen. Se den voksne vandnymfe

Her er haletudserne flyttet over i akvariet - det står på spisebordet så vi kan følge med i udviklingen.

Vi har taget en smule vandplanter med - men også sat en ilt pumpe på akvariet. Det står i skygge, således at vi ikke får en masse alger til at vokse hurtigt i det.

Haletudserne er endnu ikke begyndt at udvikle ben. Pasning af haletudser ses på undervisningsbloggen.

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Fugleunger

Blishøne reden er nu endnu mere skjult end sidst jeg var forbi fordi piletræet er sprunget mere ud. Der er endnu ingen unger i reden.

Der var intet tilbage af lappedykker reden lidt længere henne - måske var den for tæt på kanten, måske har hunde eller andre fugle været på spil. Jeg fik øje på en toppet lappedykker ude på vandet - jeg ved selvfølgelig ikke om det er den samme - jeg vil prøve at finde ud af hvor den har rede.

Til gengæld er der et mylder af græslinger (grågæs) - både på vandet og på græsset

En flok to-årige børn havde travlt med at kigge på gæslingerne, gåselorte i græsset og at indsamle fjer -
Find ideer til aktiviteter med fjer , uglegylp , fuglespor samt redekasser her på undervisningsbloggen.

Læs mere om grågæs på DOFs hjemmeside  Her tre dunede gæslinger. Jeg må følge med i når de begynder at få fjer...

Jeg fandt også en grønbenet rørhøne - mon den har rede et sted i nærheden? Den må være godt gemt under et nedhængende piletræ eller i rør bevoksningen langs kanten, for jeg kan ikke få øje på den.

Jeg håber det bliver lettere, når den får unger - de kan få flere kuld med op til 10-12 æg, så der skulle være en chance....
Den sidste fugl jeg kom tæt på var en ringdue eller skovdue som den også kaldes - den var i gang med at indsamle redemateriale.

Vi har også en due der ruger hjemme i en cypres i haven - i klatretræet - hvor de lige nu flyver til med grene og kvas til reden, som jo ikke er nogen kompliceret konstruktion. Det er en tyrkerdue - sidste forår lagde den reden ovenpå hønsetråden i pergolaen, så der kunne vi nemt følge med

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark
.

Forårsspor - planter

FIND FORÅRET

En skovsyre 'fanget' i februar... tag fat på bestemmelse af forårsplanterne på din biotop - se nogle fif på Idas naturfagsblog.
Læg mærke til blomsten nedenfor - kronbladenes form - forestil dig at du er et insekt på jagt efter nektar i bunden af blomsten - prøv evt. forsigtig med en finger... hvad sker der?
Mærk også på plantens stængel - du kan næsten se det på billedet: Den er fikantet. Blomstens og stænglens form er feltkendetegn for plantefamilie læbeblomster - her en guldnælde. Måske kender du døvnælden, som har hvide blomster - og har prøvet af plukke en blomst af og smage på nektareren?

Tag på jagt efter forårsbebudere. Hvordan står det til på din biotop? Se her: Danske-dyr.dk

BEARBEJDNING AF NATUROPLEVELSERNE

Når du igangsætter lege / aktiviteterne med de fund som brugerne gør i naturen, har det betydning for brugerens opfattelse af disse. At lege med pressede, laminerede planter, med fotos eller scanningsbilleder af naturgenstande bearbejder oplevelserne både sprogligt og begrebsmæssigt: Kan du huske hvordan blomstersaften smagte? Prøv at se de små fine hår på den firkantede stægel. Her er en beskrivelse af hvordan du laver laminerede blade til en holdbart habarium - eller billedlotteri mv.

Lav et vendespil med brugernes egne fund - se Idas naturfagsblog

Mere inspiration: Forårsplanter i skoven

God tur :-)

Spiselige planter - skovmærke

Indhold:

Forløb med spiselige planter i børnehaven - et eksemplarisk forløb med skovmærke / bukar


..et par teskefulde tørret skovmærke i bollerne!


Mål:
Kortsigtede mål:
-at få kendskab til ( blive fortroelige med) konkrete forårsplanter og deres anvendelses muligheder, for her igennem at øge børnenes omverdens forståelse
- at opleve at indsamle, bearbejde, tilberede og spise planter fra naturen, her under få muligheder for mangeartede sanseindtryk og første håndsoplevelser.

Langsigtede mål:
- at udvikle etik og medansvar for naturen gennem mangeartede naturoplevelser
(Undervisnings materiale om læreplaner og natur & naturfænomener, side 72)

Tegn:
- at børnene kan genkende de konkrete planter
- at børnene udviser interesse for andre forårsplanter: Prøver om de lugter, stiller spørgsmål i forhold til deres anvendelse og fortællinger - digter måske selv små historier, lader planterne indgå i deres lege mv.

Arbejdsformer / læringsrum:
Skovtur med indsamling af planter - førskolegruppen kan evt. selvstændigt indsamleskovmærke med hjælp fra laminerede planter ( se foto nedenfor). Fokus er på børnenes egen aktivitet og sanselige erfaringer. Se Børn, dyr og natur side 76ff - om udvikling i børns erkendelse **

Bearbejdnings muligheder ( sanseligt, sprogligt/begrebsmæssigt mm.):
- at synge "Hvor skoven dog er frisk og stor..." (H. C. Andersen 1850)
- at fremstilling kranse og duft poser "Bønderne her i landet gør krans af bukar, hvilket de hænger i stuen på bjælken og giver god lugt fra sig og bortdriver ond stank. (1648)" Folk & flora bd. 2 s. 164*
- at fortælle om, hvordan fattige folk i gamle dage drog i skoven om natten og plukkede skovmærke for at flette dem til kranse, som de kunne sælge på markedet i byen den næste dag (og andre kulturhistoriske vinkler - se Folk & flora ibid)
- fastholdelse af processen via billeddokumentation - måske fremstille et lille opskriftshæfte, et vendespil eller andet billedmateriale, som børnene kan kigge i.
- finde de tørrede blomster frem i december og bage juleboller, der dufter af skovmærke, forår og "ka' I huske da..."














Lamineret Skovmærke Til tørring...... Tørrede planter

Evaluering:
- pædagogerner evaluere forløbet ud fra de beskrevne mål - og med støtte fra tegnene

Personalets forudsætninger:
Pædagogen må:
- skabe rammer med mulighed for optagethed og eksperimentering - her med planterne
- sørge for at aktiviteten tager sit udgangspunkt i barnets formåen - og er opmærksom på, hvad barnet kan klare alene og hvad det kan klare med en smule støtte (scaffolding) (Se også NUZO - Den Nærmeste UdviklingsZOne - Vygotsky ***)
- have viden om forskellige forårsplanter, deres anvendselsesmuligheder samt kulturhistoriske vinkler
- arbejde bevidst udfra ovenfor beskrevne mål, holde fokus på de beskrevne tegn for her igennem at kunne evaluere / koorigere forløbet (didaktisk kompetance se Natur og miljø i pædagogsik arbejde s. 132ff****)

Rammefaktorer:
Skovmærke er almindelige i muldrige løvskove, den vokser i skyggen og blomstrer i maj - juni.


* Folk & flora. Dansk Etnobotanik; Brøndegaard; V.J.; Forlager Rosenkilde & Bagger; Viborg 1987
** Børn, dyr og natur; Madsen, Bent Leicht; Forlaget Børn & Unge; København 1988.
*** Læreprocesser i 90'erne - Ansvar for egen læring; Konferencerapport; Statens Erhvervpædagogiske Læreruddannelse; Kongsvang Bogtrykkeri A/S; København 1995
**** Natur og miljø i pædagogsik arbejde; Edlev, Lasse T.; Forlaget Munksgaard; København 2004

God pinse!
Ida

PS: " Sine steder i Jylland gik unge piger 2. pinsedag i skoven for at flette 'brudekranse' af skovmærke [.....] hun greb sin krans og kronede den karl hun valgte til sin pinsebrudgom." (Folk & Flora * side 166)