onsdag den 7. maj 2014
Bålmad og spiselige planter
torsdag den 1. maj 2014
Mælkebøtte aktiviteter
Spis dit ukrudt
Spis også...
Kaspers af mælkebøtte knopper - Ines blog
Mælkebøtte stilke - kogt som asparges - Ines blog
Tusindfryd (bellis) - endnu en spiselig blomst fra kurvblomstfamilien
Marmelade af tusindfryd - Sarahs blog
Læs om planter i en kulturhistorisk sammenhæng i bøger som:
Blomsterne fortæller - historier fra grøftekanten; Svendsen, Hanne Skriver; Forlaget Tanning og Appel 2000
Historien i blomsten; Agersnap, Karen og Jensen, Jan Kjærgaard; Forlaget Kaskelot 1999
Velbekomme :-)
Ida
tirsdag den 14. maj 2013
Friluftsliv og spiselige planter
5.semester på friluftslivs tur til Bergs Plads
Til trods for at kalenderen sagde maj måned - blev vi udfordrede af kulde rekorder i både marts og april, det var således noget småt med spiselige planter -bøgen var eksempelvis ikke sprunget ud og skovmærke planterne ganske små. Det blev dog til en omgang lækker brændenældesuppe
.
Her med Brians fladbrød med tre slags mel som tilbehør.
Se mere på undervisningsbloggen - om sydegrube mad , snitte aktivitet , spiselige planter samt friluftsliv
Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark
mandag den 9. maj 2011
Bålmad i værksted, natur og teknik
Se flere billeder fra tilberedningen af bålmaden og opskrifter på Ines' blog
Her er lidt af menuen:
Trommerstikker (frikadeller) af kyllingekød og skvalderkål
Friskost af kærnemælk med hvidløg, løgkarse og skvalderkål: Opskrift
Jernalderkiks lavet med vallen fra osten, rugmel, honning og hakkede valnødder
Boller med skovmærke: Forløb med skovmærke
Fyldte kartofler pakket ind i saltdej... de ser meget sorte ud, men når man tager saltdejen af...
... finder man en kartoffel fyldt med røræg.
De flotte grydeboller - bagt helt uden opskrift. Smagen af skovmærke er god - måske lidt kardemomme-agtig...
Disse fladbrød med hvidløg og timian drys er også bagt i grydeovnen.
Her er de stolte bolle-bagere. Grydeovnen er en jerngryde med et lag sand i bunden. Ovnen stilles ind i gløderne - sørg for at der både er gøder under gryder og lidt op ad siden. Når ovnen har en passende varme sættes formen med i ovnen - det er vigtigt at formens sider ikke rører ved grydeovnens kanter, da formen derved vil blive for varm. Læg låg på gryden.

fredag den 4. februar 2011
Årstidens mad
I starten af februar kan der også findes spiselige planter i naturen - der høstes frisk blæretang ved Tomaj Strand - blåmuslingerne springer vi over og undgår bølger i støvlerne... Vi laver blæretangsuppe
Vi koger blæretangen en halvtimes tid - hvorefter den tages op - og fintsnittede grøntsager tilsættes.
Vi har valgt porrer, gulerødder, løg, jordskokker - de sidste 5 minutter koges tern af mørksej med. Suppen smages til med lidt hvidvin. Se også en opskrift på blæretangsuppe i 'Vorherres køkkenhave' af Steen Viggo Jensen som har samlet sine opskrifter fra 'Husforbi' i denne spændende kogebog.
Hent også inspiration - få uges opskrift mm. i Claus Meyer Almanak: http://www.almanak.nu/
En planket rødspætte!
God fornøjelse!
Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark
onsdag den 23. september 2009
Bog smør
Se lækre vaniliekranse med bog på Ankes blog.
Her ser du nødden med - og uden skal. Jeg har valgt at lave bog'smør', som vi vil spise til jernalderkiks - se opskriften på disse samt flere ideer til primitiv madlavning i naturen.
Bog'smøret' er lavet af meget fint - nærmest malede bog... næsten en slags vild marcipan ;-)

Læs mere om aktiviteter med bøg, bøgetræets økologi og kulturhistorie på på Skoven-i-skolens hjemmeside
fredag den 4. september 2009
Hyld
H.C. Andersen
Hyld er en træ med stor anvendelighed og spændende historier - Læs H.C. Andersens eventyr om Hyldemor - her i en lidt nyere udgave af eventyret . I juni er hyldeblomst skærmene dejlige at lave til saft - eller som her dyppet i pandekagedej.
Blomster
Uhm - hyldeblomst pandekager!Bær
Her plukkes hyldebær - en skøn sensommer eftermiddag.
Bærene afribbes - her vil vi lave en suppe af dem sammen med æble.
Vi bruger tromlen fra en gammel vaskemaskine som bålfad - så har vi god styr på ilden, som får rigelig med ilt gennem hullerne i siden af tromlen. Suppen smages til med sukker og er klar til servering.Se flere ideer til aktiviviteter med almindelig hyld på hjemmesiden skoven-i-skolen
Hyben
”Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte.” Septembers himmel – tekst: Alex GarrfGlem alt om ubehagelige barndomsminder om kløpulver ned ad ryggen - hyben er en skøn spise. Også selvom det kan være lidt bøvlet at rense. Det er lettest, hvis de ikke er alt for modne. Fra en kollega fik jeg et fif om at fryse hybene første - jeg dog ikke nået at prøve det af selv endnu - læg endelig en kommentar, hvis du har andre gode ideer ;-)
Hybene koges møre i vand.
De kogte hyben moses gennem en si - du kan også bruge en stavblender, hvis du har strøm i nærheden ;-)Hent mere inspiration i:
Naturens spisekammer - nye og gamle opskrifter fra mark, skov og strand; Jette Jonsson; Forlaget Mad & Kunst
Ida
Værksted natur og teknik, UCSyd
mandag den 29. maj 2006
Spiselige planter - skovmærke

Indhold:
Forløb med spiselige planter i børnehaven - et eksemplarisk forløb med skovmærke / bukar

..et par teskefulde tørret skovmærke i bollerne!
Mål:
Kortsigtede mål:
-at få kendskab til ( blive fortroelige med) konkrete forårsplanter og deres anvendelses muligheder, for her igennem at øge børnenes omverdens forståelse
- at opleve at indsamle, bearbejde, tilberede og spise planter fra naturen, her under få muligheder for mangeartede sanseindtryk og første håndsoplevelser.
Langsigtede mål:
- at udvikle etik og medansvar for naturen gennem mangeartede naturoplevelser
(Undervisnings materiale om læreplaner og natur & naturfænomener, side 72)
Tegn:
- at børnene kan genkende de konkrete planter
- at børnene udviser interesse for andre forårsplanter: Prøver om de lugter, stiller spørgsmål i forhold til deres anvendelse og fortællinger - digter måske selv små historier, lader planterne indgå i deres lege mv.
Arbejdsformer / læringsrum:
Skovtur med indsamling af planter - førskolegruppen kan evt. selvstændigt indsamleskovmærke med hjælp fra laminerede planter ( se foto nedenfor). Fokus er på børnenes egen aktivitet og sanselige erfaringer. Se Børn, dyr og natur side 76ff - om udvikling i børns erkendelse **
Bearbejdnings muligheder ( sanseligt, sprogligt/begrebsmæssigt mm.):
- at synge "Hvor skoven dog er frisk og stor..." (H. C. Andersen 1850)
- at fremstilling kranse og duft poser "Bønderne her i landet gør krans af bukar, hvilket de hænger i stuen på bjælken og giver god lugt fra sig og bortdriver ond stank. (1648)" Folk & flora bd. 2 s. 164*
- at fortælle om, hvordan fattige folk i gamle dage drog i skoven om natten og plukkede skovmærke for at flette dem til kranse, som de kunne sælge på markedet i byen den næste dag (og andre kulturhistoriske vinkler - se Folk & flora ibid)
- fastholdelse af processen via billeddokumentation - måske fremstille et lille opskriftshæfte, et vendespil eller andet billedmateriale, som børnene kan kigge i.
- finde de tørrede blomster frem i december og bage juleboller, der dufter af skovmærke, forår og "ka' I huske da..."



Lamineret Skovmærke Til tørring...... Tørrede planter
Evaluering:
- pædagogerner evaluere forløbet ud fra de beskrevne mål - og med støtte fra tegnene
Personalets forudsætninger:
Pædagogen må:
- skabe rammer med mulighed for optagethed og eksperimentering - her med planterne
- sørge for at aktiviteten tager sit udgangspunkt i barnets formåen - og er opmærksom på, hvad barnet kan klare alene og hvad det kan klare med en smule støtte (scaffolding) (Se også NUZO - Den Nærmeste UdviklingsZOne - Vygotsky ***)
- have viden om forskellige forårsplanter, deres anvendselsesmuligheder samt kulturhistoriske vinkler
- arbejde bevidst udfra ovenfor beskrevne mål, holde fokus på de beskrevne tegn for her igennem at kunne evaluere / koorigere forløbet (didaktisk kompetance se Natur og miljø i pædagogsik arbejde s. 132ff****)
Rammefaktorer:
Skovmærke er almindelige i muldrige løvskove, den vokser i skyggen og blomstrer i maj - juni.

* Folk & flora. Dansk Etnobotanik; Brøndegaard; V.J.; Forlager Rosenkilde & Bagger; Viborg 1987
** Børn, dyr og natur; Madsen, Bent Leicht; Forlaget Børn & Unge; København 1988.
*** Læreprocesser i 90'erne - Ansvar for egen læring; Konferencerapport; Statens Erhvervpædagogiske Læreruddannelse; Kongsvang Bogtrykkeri A/S; København 1995
**** Natur og miljø i pædagogsik arbejde; Edlev, Lasse T.; Forlaget Munksgaard; København 2004
God pinse!
Ida
PS: " Sine steder i Jylland gik unge piger 2. pinsedag i skoven for at flette 'brudekranse' af skovmærke [.....] hun greb sin krans og kronede den karl hun valgte til sin pinsebrudgom." (Folk & Flora * side 166)
mandag den 8. maj 2006
Spiselige planter - en kulturhistorisk vinkel

Vi snakkede om kandiserede violer på 3. seminar - her er en opskrift:



Lad violerne tørre en smule et par dage. Herefter pensles de med pasteuriserede æggehvider. Drys flourmelis over og lad violer tørre igen. Kan gemmes i en dåse med tæt låg - eller spises straks - MUMS!
Viol eller martsviol kaldes også maria med barnet, hvis man plukker kronbladene af ses en figur som kan tydes som Jomfru Maria med Jesusbarnet.
"Kan anvenedes for brændsår, knust som omslag for hovedpine, der skyldes mad eller drik [tømmermænd?], duften fra violkrans om hovedet værner mod hugorme...." Se mange flere gode råd i Folk & flora bd. 2 side 279ff; Brøndegaard; Rosenkilde og Bagger; Viborg 1987
Litteratur om planter og kulturhistorie samt om spiselige planter:
Vikingekogebogen ; Bloch-Nakkerud, Tom; Forlaget Sesam 2000
Blomsterne fortæller – historier fra grøftekanten; Svendsen, Hanne Skriver; Thaning og Appel 2000
Historien i blomsten; Agersnap Karen m.fl. Kaskelot 1996.
Dansk jagt og skovbrugsmuseum – http://www.jagtskov.dk/
Skvalderkål og pandekager; Hansen, Carsten Gottlieb m.fl.; De Fire Børnehavers Forlag 2000 – http://www.frie.dk/frie/
Skovens bær og frugter; Wicksell, Ulla; Gads Forlag; København 2000
Naturens spisekammer – nye og gamle opskrifter fra mark, skov og strand; Jonsson, Jette Dam: Forlaget Mad og kunst 2003
Naturens køkkenhave; Egholm, Bjarne; Lademann1982
Andre spiselige planter:
Brændenælder - se opskrifter og ideer til forløb samt andre brændenælde iagttagelser på Mariannes blog
Gran - se en opskrift på gransaft på Leas blog
Velbekomme ;-)
Ida





