Viser opslag med etiketten Fisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fisk. Vis alle opslag

mandag den 9. september 2013

Fiskeri

Friluftslivsaktivitet



Her fiskes med blink i Storbælt - senere på ugen prøver vi også at fiske med forfang med sandorm.
Det sidste gav en del bundbid, da bundet var stenet. Asbjørn syntes blink og spinnere var sjovest, fordi han så skulle kaste oftere. Desuden var han ikke helt vild med at sætte orm på krogen ;-)
Børn under 18år skal ikke have fisketegn. Se fredningstider og mindstemål for de forskellige fiskearter

 

Undersøgelse af fisk


Disektion af en løje med rogn på Fjord og Bælt Centret.
På fotoet kan man også se gællerne.
 
Hent viden og inspiration i hæftet Fisk - Kanon Natur fra Danmarks Naturfredningsforening - både til artbestemmelse og undersøgelse af fisk.
 

Tilberedning af fisk



Røgning af sildefileter
 


Planket fladfisk (her skrubbe) den ene flået først - sat fast med stål søm eller ståltråd
 
 
Fisk indpakket i saltdej eller våde aviser
( i avisen læg madpapir inderst, så du undgår tryksværte)
 
Røget, planket eller indpakning i våde aviser eller saltdej - mulighederne er mange.Her finder du inspiration på undervisningsbloggen: Fisk på flere måder
Se også tidligere studerende, nu pædagog Kims blog: Fra Å til Bord  hvor han tømmer sin ruse sammen med en flok børn og tilbereder fik.
 
Knæk og bræk!
Ida
 
 Linjefag værksted, natur og teknik, UC Syddanmark


tirsdag den 8. februar 2011

Fisk på flere måder

FISK -RØGET OG INDPAKKET I SALTDEJ ELLER AVISER



Vi ryger sildefileter - læg mærke til de hjemmelavede riste til fiskene. Vi ryger med bøgesavsmuld.

Sild i røg og damp ;-)


Fileterne tager hurtigt farve - og anrettes med frisk persille.


Skrubbefileter krydres med friske urter, enebær eller citron. Vi eksperimenterer med forskellig indpakning - bagepapir med fugtige aviser omkring eller saltdej.

Vent med at pakke fiske ind i saltdejen til bålets gløder er klar - så undgår du at dejen suger væde fra fisken.

Det er lidt besværligt at holde avisen fugtig, så der ikke går ild i den - saltdejspakkerne kræver mindre arbejde og skal kun vendes enkelte gange for at sikre en jævn varme fra gløderne.


Skrubberne i avisen er dampet i sin egen væde og saften fra citronen. Skrubberne i saltdejen er også blevet tilberedt passende. En smart måde at undgå at bruge alufolie!!


God fornøjelse!

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark