Spiring

Saml dine egne frø, kerner og nødder og eksperimenter med spiring...

For 2½ år siden samlede jeg nogle agern med hjem fra en tur i skoven, og plantede dem i en urtepotte. De er nu flyttet udenfor i en krukke hele året og egetræerne er  lige sprunget ud...

 

Som man kan se i forhold til linealen vokser træet fint, men langsomt som alle egetræer gør. Jeg tænker der går endnu nogle år til jeg kan plante egetræerne på friland. Andre træer er noget hurtigere voksende - jeg har en røn som også selv har sået og som nu er på højde med mig.

 

 

I efteråret besøgte jeg en botanisk have i Sydengland og samlede nogle ægte kastanjer med hjem. Jeg har læst mig frem til at Haderslev, hvor jeg bor, ligger på den nordlige kant af den ægte kastanjes udbredelsesområde. Jeg vil prøve at så kastanjerne alligevel og kan jo stille planterne i kukker i et lunt hjørne udenfor de første mange år...

 



Jeg håber ikke at kastanjerne er blevet for tørre til at ville spire.

De fleste kastanjetræer i Danmark er hestekastanjer, som på fotoet her - de kan ikke spises. Kastanjens hvide blomster kaldes lys (fotoet er fra sidste år, for kastanjen blomster først om et par uger sidst i maj måned). Læs mere om hestekastanjer på skoven-i-skolens hjemmeside Charlotte bor i Moldavia - hun følger en ægte kastanje sammen med børnene fra hendes institution

Her i foråret var jeg i Guatemala og besøgte bl.a. en macademia nøddeplantage.

 

Man kan se både de hvide blomster og de umodne grønne nødder på træet.

 

 

Her ses nødder uden skal - de smager virkelig godt! - nødder - og sidst nødder med rest af indtørret frugt. Jeg vil prøve at så de hele nødder indenfor da de hører til i et tropisk klima. Jeg kunne også gå på jagt efter andre hele nødder i supermarkedet og eksperimentere med at så dem.

 

...eller indsamle spirende frø og kerne ude på biotopen som Hanna har gjort - hun har indsamlet spirende ahornfrø og her sat dem i potter





Annette spirer æblekerner

God spirelyst!
Ida

Værksted, natur og teknik - UC Syddanmark, netpædagoguddannelsen i Aabenraa

Planter og dyr

4.semester er gået i gang med plante- eller dyrehold.

DYREHOLD
Mette, Trine, Birthe og Connie har besluttet at holde myrer.

Her er nogle bladskærermyrer jeg har fotograferet i Honduras.

 De bærer bladene med tilbage til tuen, her tygger de bladene og

dyrker svampe på dem. Ret avancheret synes jeg ;-)

 

Se Connies myrefilm 

 

PLANTEHOLD

Annette, Anja, Søren og Vibeke sår og dyrker:

- Ananas

- Blomsterkarse
- Bønne (evt. pralbønne)

- Solsikke

- Græskar (evt. pyntegræskar)

- Æblekerner

Søren eksperimenter med at dyrke i gele . Anja undersøger solsikkens rødder. Vibeke eksperimenter med at få en ananas top til at vokse. Annette prikler om (søger for at spirerne har mere plads)

Måske er der flere af jer der vil dyste på højden af solsikker? - her er mine fra forrige år

 

Allan, Marleen, Sarah og Angelica dyrker tomater og andre selvvalgte salat ingredienser

 

Anders, Christina og Sanne - haver til maver - dyrker tomater og augurker samt andre selvvalgte ting

 

Ine (link2) Tine og Charlotte dyrker kartofler og bønner

 

 

Jeg har ikke fået spist al min grønkål, så nu er den gået i stok og er begyndt at blomstre. Mon jeg kan høste egne frø fra den - det må prøves...

 

 

 

 

 

 

God fornøjelse!

Ida

 

Linjefag værksted, natur og teknik, netuddannelse på UC Syddanmark

 

 



Sundhedshave

Indtryk fra besøg i Terapihaven Narcadia  i Arboretet i Hørsholm

Haven er inddelt i mange mindre rum som hver for appellere til forskellige aktiviteter og brugere. Bålpladsen er et godt sted at samles. Se 'Ildens magi' af Thorben Lundø for inspiration til mange forskellige aktiviteter omkring bålet - og om ilden betydning for mennesket gennem tiden.

Et rum der måske indbyder til at sætte sig stille med ryggen mod træet og kigge ud over landskabet. Platformen er kun 1 meter over terræn da der ikke er rækværk men naturligt faldunderlag
Man sidder også lidt i læ op ad stammen under grenene når det regner.

Dette rum er omkranset af høje graner - den lille sø er meget lavvandet og på en stille dag spejler træerne sig i vandoverfladen. Fra dette rum er der ikke udsyn over terrænet men opad mod himlen indrammet af granerne hvis man lægger sig ned på bænken eller i græsset. Mellem træerne er der plantet spiselige planter som skovsyre, løgkarse og andre naturligt hjemmehørende arter. Dette kræver mindre pasning og giver en større biodiversitet (flere insekter og fugle).

Ud fra bygningen går en gangbro ind mellem træerne og opbløder på denne måde overgangen mellem inde og ude. I området var der også et vandløb, køkkenhave, højbede, flere små søer, fuglekasser og bistader.

Teoretisk baserer terapihaven sig bl.a. på Kaplan og Kaplans forskning "ART – Attentive Restoration
Theory" - om den Spontan opmærksomhed’ mennesket anvender i naturen - i modsætning til ’Den målrettede opmærksomhed’ som anvendes i bymiljøer. Denne forskning er også anvendt i "Børns udeleg - betingelser og betydning" af Patrik Grahn - her kan du læse om den på dansk.

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Spiring og plantehold

Det pædagogiske forløb - tre forskellige tilgange

1.Struktureret forløb med få valgmuligheder - og stor forudsigelighed. Her har pædagogen på forhånd udvalgt hvilke frø der skal sås og hvordan. Muligt læringsindhold: Viden om spiring af et enkelt frø - udvikling fra frø til kimplante, såning af noget der kan spises...

2.Semi-struktureret forløb med udvalgte valgmuligheder. Her har pædagogen på forhånd udvalgt en række forskellige frø. Her kan indtænkes frø der spirer hurtigt / er velegnede til målgruppen, frø der bliver til planter der kan anvendes i pædagogiske sammenhænge mv.

 Forløbet kan gøres mere åbnet ved at lade brugerne komme med forslag til forskellige eksperimenter omkring dyrkningsforhold som eksperimenter med at så i forskellige vækstmedier (jord, sand, savsmuld, grus, papir) og formulere hypoteser omkring hvad der vil spire og hvorfor - og omkring hvordan plantens videre vækst vil være. Her nedenfor har 6-7årige engelske børn udvalg 4 forskellige vækstmedier (grydesvampe, kompost, avispapir og savsmuld) og tegnet var de tror der vil ske med et solsikkefrø.

Processen fastholdes løbende med fotos - ud fra disse snakkes om hvad der skete, om der skete noget andet end forventet og hvorfor? Muligt læringsindhold: Viden om frø spiring og sammenhæng mellem spiring og vækstmedie. Erfaringer med at formulere hypoteser og teste disse. (naturfaglig arbejdsmetode - se 'Natur og miljø i pædagogisk arbejde' side 69 og 'Børn og naturvidenskab' side 9 -19) Der kunne også eksperimenteres med lysforhold eller mængden af vand. Her er det væsentligt at overvej hvilke eksperimenter der vil opleves som værende relevante for målgruppen - og hvilke de allerede kender svaret på.

.

 

3. Åbent forløb -  hvad er frø? Hvor finder vi dem i vores hverdag? På jagt efter egne frø i nærmiljøet ude og inde.

Dette forløb rummer mulighed for større ejerskab i det der tages afsæt i barnet / borgerens konkrete hverdag og de forforståelser som barnet/borgeren har omkring frø. (Om forforståelse se 'Natur og miljø..' side 52) Som ovenfor vil det være muligt at formulere spørgsmål og hypoteser - her omkring hvilke frø der vil spire og hvorofor. Det besluttes hvordan man finder ud af hvilke frø der kan spire (test design). Og herefter at afprøve dette. Og som ovenfor fastholdes løbende og erfaringer opsamles til sidst - hold hypoteserne? Hvor / hvor ikke?
Denne tilgang kaldes også en inquiry-baseret tilgang til læring eller IBSE (Inquiry Based Science Education) - læse mere om denne tilgang på Fibonacci projektets hjemmeside www.fibonacci-project.dk Det er dokumenteret at øget ejerskab til forløb fremmer større læringsudbytte.

Det mulige læringsindhold i de tre ovenstående eksempler kan formuleres meget mere præcist, når I -  i jeres planteholdsopgave - udvælger en konkret målgruppe - her har jeg formuleret brede muligheder, men det vil være væsentligt at I kobler jeres mål til læreplaner mv.

God spirelyst!
Ida Guldager

Linjefaget Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Planteholdsopgave

På jagt efter frø - Asbjørn samler ærter til nye ærteplanter... Godkendelse af valg af emne: Af emnet skal fremgå, hvilke plantehold gruppen vil arbejde med samt hvilken foreløbig litteratur, der anvendes (ud over den obligatoriske). Det forventes at alle i studiegruppen har et plantehold og fastholder proces og refleksioner på egen blog. Emneformuleringen afleveres på Blackboard. Der udarbejdes en pasningsvejledning på 8 - 10 A4 sider. Opgaven afleveres på Black board. Studiegrupperne er opponenter på hinanden opgaver. Følgende punkter skal indgå i beskrivelsen af jeres planteforløb (række­følgen er underordnet): NATURFAGLIGE OVERVEJELSER:

• Planternes behov: Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele. Formeringsformer. Angiv litteratur og eventuelle links.


• Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning.


• Kredsløb: Tegn kredsløbet for en af jeres planter (økosystemet). Før logbog over udviklingen i planteholdet.


• Natursyn: Beskriv dit natursyn (individuelt) - hvordan afspejles det i jeres valg af aktivitetsforløb mv.? Er der overensstemmelse? Husk litteraturliste og at linke til udvalgte steder i jeres blogge. PÆDAGOGISK- DIDAKTISKE OVERVEJELSER:


• Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?


• Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter.... (konkrete idéer). Redegør for mål og relevant lovgivning for området.


• Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.


• Husk litteraturliste og at linke til udvalgte steder i jeres blogge.

Hent inspiration til aktiviteter med frø og spiring på undervisningsbloggen God fornøjelse Ida

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark