Bålmad og spiselige planter

SPISELIGE PLANTER

 

 

Her først i maj er der en overflod af spiselige planter i naturen. Se en god lang liste af muligheder for spiselige planter / skovmad - skove-i-skolen.  Jeg har indsamlet kratvioler i Pamhuleskov.

 

 

 

Jeg har tørret dem på et stykke køkkenrulle i en varm vindueskarm og så vil jeg kandisere dem ved at pensle dem pasteuriserede æggehvider og drysse dem med flormelis

 

 

Det blev til kandiserede violer til et par enkelte muffins, mon ikke jeg skal nå at have samlet lidt flere? Et forløb om violer ud fra en kulturhistorisk vinkel

 

 

BÅLMAD

4.semester har lavet bålmad - og bl.a. krydret kartofler med farsfyld med skovmærke

 

 

 

Kartoffel-dellerne blev bagt i grydeovnen, hvilket gav dem en god sprød overflade. Skovmærke smager lidt hen ad kanel. Smagen var ikke så tydelig i frikadellerne, de smager mere igennem i brød. Se et forløb om skovmærke på undervisningsbloggen

 

Der blev også kogt suppe med skvalderkål, brændenælder, ramsløg, mælkebøtte kronblade - og sikkert meget mere ;-) på bål komfuret.

 

 

Se flere stemningsfulde fotos på Birthes blog - flotte grydebrød på Christinas blog - speltfladbrød og andet godt på Connies blog, samt lækre bagte æbler på Sannes blog

 

God fornøjelse i foråret.

Ida

 

Værksted, natur og teknik - UC Syddanmark - netuddannelsen i Aabenraa

 

 

 



 

 







 



Mælkebøtte aktiviteter

Spis dit ukrudt

 

 

Flere studerende på 4.semester har lavet spændende aktiviteter med mælkebøtter sammen med børnehavebørn.

 

Mælkebøtte gele / marmelade i Connies børnehave

 

Mælkebøtte kaffe i Connies børnehave

 

Mælkebøtte maling Annettes børnehave - og de færdige malerier

Spis også...
Kaspers af mælkebøtte knopper - Ines blog

Mælkebøtte stilke - kogt som asparges - Ines blog

Tusindfryd (bellis) - endnu en spiselig blomst fra kurvblomstfamilien

Marmelade af tusindfryd - Sarahs blog

Læs om planter i en kulturhistorisk sammenhæng i bøger som:

Blomsterne fortæller - historier fra grøftekanten; Svendsen, Hanne Skriver; Forlaget Tanning og Appel 2000

Historien i blomsten; Agersnap, Karen og Jensen, Jan Kjærgaard; Forlaget Kaskelot 1999


Velbekomme :-)
Ida

 

 

Linjefag Værksted, natur og teknik - den netbaserede pædagoguddannelse, UC Syddanmark


Natur drama

Tur til Naturama i Svendborg

Vi bliver præsenteret for museet og det mange muligheder.

 Vi arbejder med temaet evolution med afsæt i de udstillede ud - opgaver findes via QR-tags og gruppernes løsninger filmes med de udleverede ipads og lægges i en fælles dropbox

 Med afsæt i begreber om evolution: Naturlig udvælgelse, tilpasning, variation, selektion m.fl. laves små drama stykker der illustrerer begreberne.

Se mere om Naturama og hent mere viden i det interaktive dyreleksikon Naturbasen

Se flere fotos fra besøget på Winnis blog

Linjefaget 'værksted, natur og teknik', UC Syddanmark, Campus Aabenraa

Mormor mad med mere

Jord til bord opgaven - en historisk tilgang

 I anden del af jord til bord opgaven kan I vælge at fremstille mad med en kulturhistorisk tilgang.

 I kan vælge at 'rejse tilbage til stenalderen' - en anden mulighed er 'mormor mad': Find bollesprøjten frem og prøv at lave jeres egne melboller til suppen eller hvad med æbleskiver med æble i..?

Prøv også nogle af jeres medstuderendes ideer:

• grønkålssuppe på Ayoes blog
• kødrand på Helles blog
• suppe - bæredygtigt mad på Marks blog
• Suppe, steg og is tilberedt samme med de ældre i bofællesskabet - se Majas blog og her

Se også Nationalmuseets blog:  Kokkepigen - historie du kan bruge    , bloggen 'spise med mormor' eller 'Gamle danske opskrifter'

Læs om et forløb i Helles børnehave: Hvor kommer ægget fra? Vi koger & spiser æg 

God fornøjelse og velbekomme :-)
Ida

Linjefaget ' Værksted, natur og teknik, på net-pædagoguddannelsen, University College Syddanmark

Sydegrube

Steg tilberedt i sydegrube

En steg  i sydegrube er virkelig saftig og velsmagende -jeg har prøvet lam, okse, kalkun, ged og kanin alle meget velegnede. Grav et hul - sørg for at gemme græstørvene. Hullet skal være 30-40cm dybt -  bredde og længde afhænger af stegens størrelse. Hullets bund og sider dækkes af sten (ikke flint som springer, når det varmes op). Stenene lægges så tæt sammen som muligt.

Tænd et bål op i hullet - hold det ved lige og lad det brænde i ca. 2timer. Fjern alle gløder fra gruben. Kødet kan pakkes ind i en rugmelsdej og/eller blade - rabarberblade er gode.

Krydder stegen med salt og forskellige urter - vi anvendte ramsløg. Lag stegen i gruben, læg gerne et par varme sten ovenpå stegen også. Gruben lukkes med græstørvene - læg dem på med græssiden nedad - så undgås jord i gruben og tørvene kan anvendes til at sløjfe gruben efterfølgende, således at stedet efterlades uden spor der ikke hurtigt forsvinder.

Stegen blev meget mør og lækker - ligesom stegen nedenfor som blev steg i glødebålet indpakket i saltdej.

Så er der serveret - her på Jans spisegrej...

Forløbet er afprøvet på friluftslivstur med linjefaget 'Værksted, natur og teknik', netuddannelsen, UC Syddanmark 31.08.12

Læs mere om sydegruber hos Lejre Forsøgscenter: Sagnlandet

Museums inspiration

Varm op til din museums opgave med dette historiske computer spil: MAGTENS SEGL, hvor du kan opleve en middelalderstrid i år 1458 - mød både bisper, pirater og munke!

Smedens lærling blæser gang i kullene, så der kan smedes søm i Vikinge Byen i Ribe...

Historien om danskernes mad

Historien om danskernes mad i 15.000 år

En spændende ny kogebog er et samarbejde med Gl Estrup Landbrugsmuseum og Fødevareministeriet - se omtale af bogen på ministeriets hjemmeside

Prøv 'Vikingebondens ølbrød med urter', 'Indbagt svinemørbrad med brændenælder eller skvalderkål'

University College Syddanmark

Bog smør

Frugten fra bøgetræet - bog - smager dejligt og kan anvendes på samme måde som nødder.

Hvis du ikke har lyst til at spise bogene, som beskrevet nedenfor, kan du anvende dem som fuglefoder og på den måde have glæde af dem vinteren over. Så også nogle stykker i en urtepotte med let jord - og måske har du et lille bøgetræ til foråret. Se mere i Frøbogen af Ulla Hasselmark.
Se lækre vaniliekranse med bog på Ankes blog.

Her ser du nødden med - og uden skal. Jeg har valgt at lave bog'smør', som vi vil spise til jernalderkiks - se opskriften på disse samt flere ideer til primitiv madlavning i naturen.
Bog'smøret' er lavet af meget fint - nærmest malede bog... næsten en slags vild marcipan ;-)

Læg mærke til at dolkens skede er lavet af birkebark - et materiale som er meget spændende at arbejde med. Samerne anvendte birkebark til kurve mv. til deres forskellige egendele, fordi materialet er meget let og fleksibelt og dermed ideelt, når de flyttede rundt sammen med deres rener.

Læs mere om aktiviteter med bøg, bøgetræets økologi og kulturhistorie på på Skoven-i-skolens hjemmeside

Fra jord til bord opgave

5. semester: Denne opgave består af individuelle eksperimenter samt gruppearbejde omkring udarbejdelse af et pædagogisk forløb.





Individuelt1. Fremstilling af mejeriprodukter - opskrifter udleveret på seminar
2. Fremstilling af selvvalgt produkter - husk at udfordre jer selv med at prøve nye ting ;-)



GruppenGruppen vælger et fælles emne - enten en historisk tilgang (stenalder -, vikinge - eller middelaldermad) en kulturel tilgang eller en bæredygtig tilgang.
Inspiration og ideer kan hentes på Dansk hjemmeproduktion

Udvælg en målgruppe og udarbejd et pædagogisk forløb. Anvend en didaktisk model - som eksempelvis SMTTE-modellen - eller Hiim & Hippes didaktiske relations model (Se Friluftsliv side 110).

Redegør for hvilken omverdens forståelse I ønsker at fremme gennem jeres forløb. En film til inspiration: Fælles frokost - mere end bare mad fra en børnehave hvor pædagogerne arbejder med at gøre børnene 'mad modige'. Hent også inspiration hos Københavns Madhus

Tag afsæt i kapitlerne 8 (Didaktik og metode) og 10 (Samfund, miljø og teknik)
samt afsnittet Miljøomsorg (Natur og miljø sige 84ff) i grundbogen Natur & mijø i pædagogisk arbejde.
Gruppeopgaven afleveres på Bb

Opgaven skal, ud over overstående, indeholde:

1. links til de individuelle blogge, hvor den enkelte studerendes eksperimenter er dokumenteret





2. litteraturliste med diverse faglitteratur, links - tænk også i litteratur til den valgte målgruppe

Medbring gerne smagsprøver på næste seminar :-)




God fornøjelse!
Ida

Mad med historie

Eksperimenter med at lave mad fra en bestemt historisk periode - en del af 'Fra jord til bord'-opgaven. (se opgaven via dette link)Hvilke tilberedningsteknikker?
Hvilke råvarer?
Hvilken måltidskultur i den pågældende periode?
Læs mere om forskellige tidsperioder i Danmarks historien: Hvad man lavede i hverdagen, hvad man spiste og drak, hvilket tøj man havde på... på Danskhistorie.dk



Ved af undersøge køkkenmøddingen fra Ertebølletiden (5.400 - 4.000 f.kr - jægerstenalderen) har arkæologerne fundet ud af, hvilke råvarer der indgik stenalderjægerens menu:
Pattedyr: Elg, kronhjort, rådyr, vildsvin, hund, pindsvin, urokse, gråsæl, ringsæl, marsvin.
Fugle: Krage, råge, tjur, trane, lappedykker, pelikan, svane m.fl.
Krybdyr og padder: Sumpskildpadde, snog, fro og tudse
Andre dyr: Snegle, muslinger, larver m.fl.
Samt en masse forskellige slags fisk.
Planter: Hasselnød, Agern, tjørn, strandbede, rødder af tagrør, stor nælde, mælkebøtte, strandsennep. Æbler, kirsebær, brombær, slåen, rønnebær. Svampe, tang samt andre rødder og urter.



Hent inspiration på links / litteratur her:
Stenaldermad
En stenalderboplads. Ideer til historiske værkstedsaktiviteter i skolen og friluftslivet; Jørgen Bay & Benny Staal; Skoletjenesten Lejre Forsøgscenter 2003.

Se dine medstuderendes forløb - Jacob laver svineskank med syrnet hvidkål og Camilla laver surdejsbrød

Jernaldermad - Frit efter Gauballemandens sidste måltid ; Randers historiske værksted


Vikingemad - vikingebloggen ; Limfjordsmuseet
 Se  dine medstuderendes vikingeforløb - Brian laver fladbrød med tre slags korn og Annette laver speltpandekager med blåbær og honning, ølgryde og varm æbledrik



Middelaldermad - Storevildmose; middelalder info
Middelaldermad - Kulturhistorie, kilder og 99 opskrifter; Bi Skaarup & Henrik Jacobsen [ISBN-13 978-87-00-37304-4]
Mad og spisevaner i middelalderen; Bi Skaarup; Middelaldercentret Nykøbing F (folder)


Sidste århundredeOldemor opskrifter

Hyld

”Midt i træet sad en gammel, venlig kone med en underlig kjole på, den var ganske grøn ligesom hyldetræets blade og besat med store, hvide hyldeblomster”.
H.C. Andersen

Hyld er en træ med stor anvendelighed og spændende historier - Læs H.C. Andersens eventyr om Hyldemor - her i en lidt nyere udgave af eventyret . I juni er hyldeblomst skærmene dejlige at lave til saft - eller som her dyppet i pandekagedej.
Blomster

Uhm - hyldeblomst pandekager!
Bær
Her plukkes hyldebær - en skøn sensommer eftermiddag.

Bærene afribbes - her vil vi lave en suppe af dem sammen med æble.

Vi bruger tromlen fra en gammel vaskemaskine som bålfad - så har vi god styr på ilden, som får rigelig med ilt gennem hullerne i siden af tromlen. Suppen smages til med sukker og er klar til servering.

Se flere ideer til aktiviviteter med almindelig hyld på hjemmesiden skoven-i-skolen

Værksted natur og teknik, UCSyd

Hyben

Hybenplanten - rynket rose - nedenfor er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. Den er plantet mange steder ved kysterne for at give læ / holde på sandet. Den kan være meget dominerende og fortrænge den naturligt hjemmehørende vegetation. Du kan finde klitrose ved kysten og hunderose i skovbryn og på overdrev - de kan anvendes på samme måde som rynket rose.
”Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte.” Septembers himmel – tekst: Alex Garrf

Glem alt om ubehagelige barndomsminder om kløpulver ned ad ryggen - hyben er en skøn spise. Også selvom det kan være lidt bøvlet at rense. Det er lettest, hvis de ikke er alt for modne. Fra en kollega fik jeg et fif om at fryse hybene første - jeg dog ikke nået at prøve det af selv endnu - læg endelig en kommentar, hvis du har andre gode ideer ;-)

Hybene koges møre i vand.

De kogte hyben moses gennem en si - du kan også bruge en stavblender, hvis du har strøm i nærheden ;-)

Den færdige suppe smages til med sukker efter behag - og evt. citron saft. Serveres med flødeskum!

Se også et forløb om fremstilling af brombærmarmelade - med gode didaktiske overvejelser på Ankes blog
Hent mere inspiration i:
Naturens spisekammer - nye og gamle opskrifter fra mark, skov og strand; Jette Jonsson; Forlaget Mad & Kunst

Skovens bær og frugter; Ulla Wicksell; GADS Forlag - en god kulturhistorisk indledning; bestemmelsesnøgle; spændende opskrifter

God fornøjelse!
Ida

Værksted natur og teknik, UCSyd

På museum - natur & kultur

Find et museum i dit lokalområde – undersøg hvad det indeholder, dvs. gå derind, lad dig opsluge og noter hvad det er der fascinerer. Ring på til museumspædagogen (måske skal du lave en aftale på forhånd?!) Undersøg hvad der er den pædagogiske linie for stedet, hvilken målgruppe man henvender sig til, beskriv hvordan man kan aflæse det i udstillingen. Hvilke hensyn har man taget til børn, til handicappede… etc.
· Hvad inspirerede dig på museum(forhåbentligt noget!) –
· Hvad inspirerede det dig til? (et projekt som du ikke havde mulighed for at udføre hjemme så du blev nødt til at finde et aktivitetshus i dit nærområde så projektet kunne lade sig gøre?! – eller…)
· Opstil et værksted/natur pædagogisk forløb på baggrund af dette
· i forhold til en pædagogisk målgruppe.

Korn gruttet til mel

Eksperimenter med materialet således at du har nogle brugbare erfaringer på baggrund af forløbet – redegør for dette skriftligt(dvs. brug dit studiedokument – lav gerne en PowerPoint!? – forhold dig til formidlingsformen…)
-skitser er gode, delforløb er gode, fejltagelser er gode.
Det er altså vigtigt, at du finder noget på museet, du virkeligt gider arbejde med. Og at du forklarer hvordan, du kommer fra inspirationen til dit projekt… Du kan f.eks have besøgt et hjemstavnsmuseum og fået lyst til at filte, eller besøgt et søfartsmuseum og blevet inspireret til en kæmpe papmacheting med skibbrud, bølger, knækkede master…
Der er altså mange muligheder, så kast Jer ud i det – I må gerne arbejde i grupper, men I skal dokumenter individuelt på bloggen / Bb

Jernalder kiks - bagt af eget mel

Pædagogstuderende i værksted, natur & teknik udforsker deres lokale museer - tag med Anke på Hjemstavnsmuseum ; Sarah på Naturvidenskabelig Museum i Flensborg og med Kim på Ribe Vinkingecenter

Find informationer og ideer til forløb på museer i Region Syddanmark i 'Guldgrube hæftet' - om gode erfaringer med museet i undervisningen. Du kan down loade hæftet her
Find flere informationer på MUSKOs hjemmeside www.musko.dk

God fornøjelse!
Mette & Ida

Værksted, natur & teknik, UCSyddanmark

Plantefarvning

Hvilke spændende planter har du på din biotop? Undersøg om de kan anvendes til plantefarvning...


Rejnfan er almindelig - du finder den især langs veje. Planten har været anvendt til mange formål tilbage i tiden - foder til heste om efteråret, mod indvoldsorm eller når "børn skal vænnes fra diegivning, smørrer moderen sine bystvorter med plantens beske saft." Kilde 'Folk & flora' bind 4 side 277 (Brøndegaard, Rosenkilde og Bagger 1987) - planten kan også anvendes til plantefarvning og giver en smuk grøn-gul farve.

Her eksperimenteres med plantefarvning af en bomuld t-shirt. Det er vigtigt, at vaske t-shirten først, hvis den er ny. Uld er mere velegnet til plantefarvning end bomuld.

Her er det bundter af råuld, der er indfarvet. De studerende - der lavede eksperimeneterne med plantefarvningen ovenfor - fandt ud af, at det er en god ide ikke at blande planter og råuld i farvegryden - men i stedet koge planterne først og si farvebadet, inden ulden blandes i. Alternativt kan planterne lægges i en gazepose. For arbejdet med kartning og spinding af uld se Ankes blog

Her holdes styr på farveprøver af uldgarn farvet med forskellige planter.

En god hjemmeside med eksempler på velegnede farveplanter, samt beskrivelse af arbejdsprocessen - desuden kulturhistoriske informationer om klæde og klædedragt 'At klæde sig på'.

God fornøjelse! Ida

Værksted natur og teknik, UCSyd

Spiselige planter - skovmærke

Indhold:

Forløb med spiselige planter i børnehaven - et eksemplarisk forløb med skovmærke / bukar


..et par teskefulde tørret skovmærke i bollerne!


Mål:
Kortsigtede mål:
-at få kendskab til ( blive fortroelige med) konkrete forårsplanter og deres anvendelses muligheder, for her igennem at øge børnenes omverdens forståelse
- at opleve at indsamle, bearbejde, tilberede og spise planter fra naturen, her under få muligheder for mangeartede sanseindtryk og første håndsoplevelser.

Langsigtede mål:
- at udvikle etik og medansvar for naturen gennem mangeartede naturoplevelser
(Undervisnings materiale om læreplaner og natur & naturfænomener, side 72)

Tegn:
- at børnene kan genkende de konkrete planter
- at børnene udviser interesse for andre forårsplanter: Prøver om de lugter, stiller spørgsmål i forhold til deres anvendelse og fortællinger - digter måske selv små historier, lader planterne indgå i deres lege mv.

Arbejdsformer / læringsrum:
Skovtur med indsamling af planter - førskolegruppen kan evt. selvstændigt indsamleskovmærke med hjælp fra laminerede planter ( se foto nedenfor). Fokus er på børnenes egen aktivitet og sanselige erfaringer. Se Børn, dyr og natur side 76ff - om udvikling i børns erkendelse **

Bearbejdnings muligheder ( sanseligt, sprogligt/begrebsmæssigt mm.):
- at synge "Hvor skoven dog er frisk og stor..." (H. C. Andersen 1850)
- at fremstilling kranse og duft poser "Bønderne her i landet gør krans af bukar, hvilket de hænger i stuen på bjælken og giver god lugt fra sig og bortdriver ond stank. (1648)" Folk & flora bd. 2 s. 164*
- at fortælle om, hvordan fattige folk i gamle dage drog i skoven om natten og plukkede skovmærke for at flette dem til kranse, som de kunne sælge på markedet i byen den næste dag (og andre kulturhistoriske vinkler - se Folk & flora ibid)
- fastholdelse af processen via billeddokumentation - måske fremstille et lille opskriftshæfte, et vendespil eller andet billedmateriale, som børnene kan kigge i.
- finde de tørrede blomster frem i december og bage juleboller, der dufter af skovmærke, forår og "ka' I huske da..."














Lamineret Skovmærke Til tørring...... Tørrede planter

Evaluering:
- pædagogerner evaluere forløbet ud fra de beskrevne mål - og med støtte fra tegnene

Personalets forudsætninger:
Pædagogen må:
- skabe rammer med mulighed for optagethed og eksperimentering - her med planterne
- sørge for at aktiviteten tager sit udgangspunkt i barnets formåen - og er opmærksom på, hvad barnet kan klare alene og hvad det kan klare med en smule støtte (scaffolding) (Se også NUZO - Den Nærmeste UdviklingsZOne - Vygotsky ***)
- have viden om forskellige forårsplanter, deres anvendselsesmuligheder samt kulturhistoriske vinkler
- arbejde bevidst udfra ovenfor beskrevne mål, holde fokus på de beskrevne tegn for her igennem at kunne evaluere / koorigere forløbet (didaktisk kompetance se Natur og miljø i pædagogsik arbejde s. 132ff****)

Rammefaktorer:
Skovmærke er almindelige i muldrige løvskove, den vokser i skyggen og blomstrer i maj - juni.


* Folk & flora. Dansk Etnobotanik; Brøndegaard; V.J.; Forlager Rosenkilde & Bagger; Viborg 1987
** Børn, dyr og natur; Madsen, Bent Leicht; Forlaget Børn & Unge; København 1988.
*** Læreprocesser i 90'erne - Ansvar for egen læring; Konferencerapport; Statens Erhvervpædagogiske Læreruddannelse; Kongsvang Bogtrykkeri A/S; København 1995
**** Natur og miljø i pædagogsik arbejde; Edlev, Lasse T.; Forlaget Munksgaard; København 2004

God pinse!
Ida

PS: " Sine steder i Jylland gik unge piger 2. pinsedag i skoven for at flette 'brudekranse' af skovmærke [.....] hun greb sin krans og kronede den karl hun valgte til sin pinsebrudgom." (Folk & Flora * side 166)

Spiselige planter - en kulturhistorisk vinkel

Vi snakkede om kandiserede violer på 3. seminar - her er en opskrift:




















Lad violerne tørre en smule et par dage. Herefter pensles de med pasteuriserede æggehvider. Drys flourmelis over og lad violer tørre igen. Kan gemmes i en dåse med tæt låg - eller spises straks - MUMS!

Viol eller martsviol kaldes også maria med barnet, hvis man plukker kronbladene af ses en figur som kan tydes som Jomfru Maria med Jesusbarnet.

"Kan anvenedes for brændsår, knust som omslag for hovedpine, der skyldes mad eller drik [tømmermænd?], duften fra violkrans om hovedet værner mod hugorme...." Se mange flere gode råd i Folk & flora bd. 2 side 279ff; Brøndegaard; Rosenkilde og Bagger; Viborg 1987

Litteratur om planter og kulturhistorie samt om spiselige planter:

Vikingekogebogen ; Bloch-Nakkerud, Tom; Forlaget Sesam 2000

Blomsterne fortæller – historier fra grøftekanten; Svendsen, Hanne Skriver; Thaning og Appel 2000

Historien i blomsten; Agersnap Karen m.fl. Kaskelot 1996.

Dansk jagt og skovbrugsmuseum – http://www.jagtskov.dk/

Skvalderkål og pandekager; Hansen, Carsten Gottlieb m.fl.; De Fire Børnehavers Forlag 2000 – http://www.frie.dk/frie/

Skovens bær og frugter; Wicksell, Ulla; Gads Forlag; København 2000

Naturens spisekammer – nye og gamle opskrifter fra mark, skov og strand; Jonsson, Jette Dam: Forlaget Mad og kunst 2003

Naturens køkkenhave; Egholm, Bjarne; Lademann1982

Andre spiselige planter:

Brændenælder - se opskrifter og ideer til forløb samt andre brændenælde iagttagelser på Mariannes blog

Gran - se en opskrift på gransaft på Leas blog

Velbekomme ;-)

Ida