Fra jord til bord - mejeri produkter

Vi eksperimenterer med fremstilling af forskellige mejeriprodukter - jeg har ofte lave yoghurt og forskellige oste. Da vi i øjeblikket spiser en del skyr herhjemme, vil jeg prøve om jeg kan fremstille dette selv...

Jeg har fundet et par opskrifter på nettet - hos Hjemmeproduktion.dk og Hjemmeriet.dk her kan man læse om skyrs oprindelse, en teori beskriver at vikinger fra Norge bragte skyr med til Island, hvor opskriften blev videreudviklet. Du kan læste mere om skyr en en artikel fra Samvirke

Umiddelbart er processen længere end fremstilling af yoghurt og der er flere forskellige trin i opskriften af holde styr på... Her er de ting jeg skal bruge: Mælk, skyr, termometer og gryde til opvarmning af mælken.

1 l mælk opvarmes til ca. 85 grader - her efter afkøles mælken til 38-40grader, hvorefter der tilsættes 2ss skyr. Nu skal mælken med skyr-kulturen stilles et lunt sted -eller i en høkassse / under en dyne i ca. 6 timer, derefter skal den på køl.

Når skyren har stået på køl noget tid flitreres  den gennem et klæde (ostelærred - jeg brugte en stofble) over et dørslag. Du kan bruges vallen (de tynde væske) til at bage med.

Den færdige skyr tilsat frugt, nødder og en smule honning klar til madpakken :-)

Hent også inspiration på dine medstuderendes blogge 

Creme fraiche og/eller tykmælk

Jespers blog

Jannes blog

Ricotta 

Sascha

Smør (af fløde eller creme fraiche)

Henriks blog
Jessicas blog

Efterår på bloggene

- og purpursort står hylden... 

Hyldebærplukning og teamwork

Lidt opsamling fra bloggene på 5.semester

Få opskrifter og fremgangsmåder på rosensaft, gnocchi med brændenælder (som smagte overraskende godt!) og brændenælde te på Sarahs blog 

Friluftsliv - et smart båltype: Dakota fire hole som er hurtigt at tænde, sparer brænde og er let af sløjfe igen - på Charlottes blog - Hvor du også kan læse om fremstilling af blæk og Charlottes overvejelser om friluftlivets muligheder

Hente inspiration til svampeturen på Connies blog og Angelikas blog - og se hvordan du laver en fakkel af dunhamre på Birthes blog, her kan du også se opskrifter på mad med dunhamre 

God fornøjelse!
Ida

Jord til bord - smag på verden

Vælg at lave et forløb om mad med afsæt i en kulturel vinkel - I vælger selv hvilken - begrund jeres valg herunder relevansen  for jeres kommende pædagogiske praksis.

Hele sommeren har diskussionen om mad i daginstitutionerne bølget frem og tilbage - skal frikadellerne være af lammekød eller svin?

Her tilberedes et iransk måltid

 Safran blandes i kogene vand og står og trækker - se her hvordan basmati risene koges

 

Her blandes safran i nogle af risene - der serveres lammefrikadeller og bagt auberginer til - virkelig lækkert :-)

Besøg Kulturcafeen Spice i Haderslev et socialt multietnisk projekt og få inspiration.

Kogebogen: Send flere krydderier kan anbefales - læs mere om projektet fra Indvandrer Kvindecenteret og se en trailer med omtale af bogen.

Mormor mad med mere

Jord til bord opgaven - en historisk tilgang

 I anden del af jord til bord opgaven kan I vælge at fremstille mad med en kulturhistorisk tilgang.

 I kan vælge at 'rejse tilbage til stenalderen' - en anden mulighed er 'mormor mad': Find bollesprøjten frem og prøv at lave jeres egne melboller til suppen eller hvad med æbleskiver med æble i..?

Prøv også nogle af jeres medstuderendes ideer:

• grønkålssuppe på Ayoes blog
• kødrand på Helles blog
• suppe - bæredygtigt mad på Marks blog
• Suppe, steg og is tilberedt samme med de ældre i bofællesskabet - se Majas blog og her

Se også Nationalmuseets blog:  Kokkepigen - historie du kan bruge    , bloggen 'spise med mormor' eller 'Gamle danske opskrifter'

Læs om et forløb i Helles børnehave: Hvor kommer ægget fra? Vi koger & spiser æg 

God fornøjelse og velbekomme :-)
Ida

Linjefaget ' Værksted, natur og teknik, på net-pædagoguddannelsen, University College Syddanmark

Sydegrube

Steg tilberedt i sydegrube

En steg  i sydegrube er virkelig saftig og velsmagende -jeg har prøvet lam, okse, kalkun, ged og kanin alle meget velegnede. Grav et hul - sørg for at gemme græstørvene. Hullet skal være 30-40cm dybt -  bredde og længde afhænger af stegens størrelse. Hullets bund og sider dækkes af sten (ikke flint som springer, når det varmes op). Stenene lægges så tæt sammen som muligt.

Tænd et bål op i hullet - hold det ved lige og lad det brænde i ca. 2timer. Fjern alle gløder fra gruben. Kødet kan pakkes ind i en rugmelsdej og/eller blade - rabarberblade er gode.

Krydder stegen med salt og forskellige urter - vi anvendte ramsløg. Lag stegen i gruben, læg gerne et par varme sten ovenpå stegen også. Gruben lukkes med græstørvene - læg dem på med græssiden nedad - så undgås jord i gruben og tørvene kan anvendes til at sløjfe gruben efterfølgende, således at stedet efterlades uden spor der ikke hurtigt forsvinder.

Stegen blev meget mør og lækker - ligesom stegen nedenfor som blev steg i glødebålet indpakket i saltdej.

Så er der serveret - her på Jans spisegrej...

Forløbet er afprøvet på friluftslivstur med linjefaget 'Værksted, natur og teknik', netuddannelsen, UC Syddanmark 31.08.12

Læs mere om sydegruber hos Lejre Forsøgscenter: Sagnlandet

Historien om danskernes mad

Historien om danskernes mad i 15.000 år

En spændende ny kogebog er et samarbejde med Gl Estrup Landbrugsmuseum og Fødevareministeriet - se omtale af bogen på ministeriets hjemmeside

Prøv 'Vikingebondens ølbrød med urter', 'Indbagt svinemørbrad med brændenælder eller skvalderkål'

University College Syddanmark

Værksted, natur og teknik - bålaktiviteter

4. / 5. semester VNT-studerende laver bålmad

Oste-holdet laver kærnemælks friskost og bruger vallen til jernalderkiks.

Vi bager grydeboller og kanelsnegle.


Vi koger blæretangs suppe og Flemmings sammenkogte hvidkålsgryde

1 stort hvidkål
4-6 store gulerøder (evt. også andre rodfrugter)
1 stk røget bacon el. tern. (ca. 200 gr)
4-6 sitauer løg
3-6 fed hvidløg
Oliven olie el. kokusfedt
mørk balsamico
salt, pepper, muskatnød,sukker,
evt. lidt stærk mørk øl,

Varm fedtstoffet i en stor tykbundet gryde
læg det grov el. fintskårede hvidkål i gryden sammen med de gullerøderne som snittes i skiver af ca. 1 cm tykkelse.læg til sidst bacon i gryden og lad det simre under låg ved jævn varme en halv times tid, vendes et par gange. tilsæt salt , pepper og andre kryderier, sukker og balsamico, hvidløg og løg, evt øl.
lad det hele koge godt sammenendnu el halv times tid , omrøres et par gange. lad det simre under låg til det kålen har den ønskede konsistens.
smag til med dine egne favorit kryderier.

Velbekomme :-)




De røgede sild

Årstidens mad

Spis din biotop

Verdens bedste restaurent NOMA gør... hent din mad i naturen omkring dig!

I starten af februar kan der også findes spiselige planter i naturen - der høstes frisk blæretang ved Tomaj Strand - blåmuslingerne springer vi over og undgår bølger i støvlerne... Vi laver blæretangsuppe

Vi koger blæretangen en halvtimes tid - hvorefter den tages op - og fintsnittede grøntsager tilsættes.

Vi har valgt porrer, gulerødder, løg, jordskokker - de sidste 5 minutter koges tern af mørksej med. Suppen smages til med lidt hvidvin.

Se også en opskrift på blæretangsuppe i 'Vorherres køkkenhave' af Steen Viggo Jensen som har samlet sine opskrifter fra 'Husforbi' i denne spændende kogebog.

Hent også inspiration - få uges opskrift mm. i Claus Meyer Almanak: http://www.almanak.nu/

Prøv også at bruge mynte til sirup og gelé - se Heikes blog

En planket rødspætte!

God fornøjelse!

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

Fra jord til bord - fremstilling af mejeriprodukter

05S baalmad ost og frugt smoer 1
Originally uploaded by idaguldager

Prøv at kerne din eget smør - her anvendes et piskeris snittet ud af et stykke af en grangren.

Der er gang i hjemmeproduktionen på 5. semester: Smørfremstilling af rå mælk - 1.del - 2. del Kims blog Smørreost med urter (kærnemælk) Ankes blog Kærnemælksost Nadjas blog Cremefraiche Sarahs blog Yoghurt Michaels blog
Opgave Jord til bord samt flere ideer kan ses på undervisningsbloggen
Værksted, natur og teknik, UCSyd

Bog smør

Frugten fra bøgetræet - bog - smager dejligt og kan anvendes på samme måde som nødder.

Hvis du ikke har lyst til at spise bogene, som beskrevet nedenfor, kan du anvende dem som fuglefoder og på den måde have glæde af dem vinteren over. Så også nogle stykker i en urtepotte med let jord - og måske har du et lille bøgetræ til foråret. Se mere i Frøbogen af Ulla Hasselmark.
Se lækre vaniliekranse med bog på Ankes blog.

Her ser du nødden med - og uden skal. Jeg har valgt at lave bog'smør', som vi vil spise til jernalderkiks - se opskriften på disse samt flere ideer til primitiv madlavning i naturen.
Bog'smøret' er lavet af meget fint - nærmest malede bog... næsten en slags vild marcipan ;-)

Læg mærke til at dolkens skede er lavet af birkebark - et materiale som er meget spændende at arbejde med. Samerne anvendte birkebark til kurve mv. til deres forskellige egendele, fordi materialet er meget let og fleksibelt og dermed ideelt, når de flyttede rundt sammen med deres rener.

Læs mere om aktiviteter med bøg, bøgetræets økologi og kulturhistorie på på Skoven-i-skolens hjemmeside

Fra jord til bord opgave

5. semester: Denne opgave består af individuelle eksperimenter samt gruppearbejde omkring udarbejdelse af et pædagogisk forløb.





Individuelt1. Fremstilling af mejeriprodukter - opskrifter udleveret på seminar
2. Fremstilling af selvvalgt produkter - husk at udfordre jer selv med at prøve nye ting ;-)



GruppenGruppen vælger et fælles emne - enten en historisk tilgang (stenalder -, vikinge - eller middelaldermad) en kulturel tilgang eller en bæredygtig tilgang.
Inspiration og ideer kan hentes på Dansk hjemmeproduktion

Udvælg en målgruppe og udarbejd et pædagogisk forløb. Anvend en didaktisk model - som eksempelvis SMTTE-modellen - eller Hiim & Hippes didaktiske relations model (Se Friluftsliv side 110).

Redegør for hvilken omverdens forståelse I ønsker at fremme gennem jeres forløb. En film til inspiration: Fælles frokost - mere end bare mad fra en børnehave hvor pædagogerne arbejder med at gøre børnene 'mad modige'. Hent også inspiration hos Københavns Madhus

Tag afsæt i kapitlerne 8 (Didaktik og metode) og 10 (Samfund, miljø og teknik)
samt afsnittet Miljøomsorg (Natur og miljø sige 84ff) i grundbogen Natur & mijø i pædagogisk arbejde.
Gruppeopgaven afleveres på Bb

Opgaven skal, ud over overstående, indeholde:

1. links til de individuelle blogge, hvor den enkelte studerendes eksperimenter er dokumenteret





2. litteraturliste med diverse faglitteratur, links - tænk også i litteratur til den valgte målgruppe

Medbring gerne smagsprøver på næste seminar :-)




God fornøjelse!
Ida

Mad og klima

Bæredygtig madlavning

Transport / handl lokalt

- tag udgangspunkt i de råvarer, de dyrkes / fremstilles i dit lokalområde

Årstiderne / naturens ressourcer

- tag udgangspunkt i de afgrøder der høstes netop nu

Her vilde æbler og hyldebær...

Sæsonskema grøntsager

Studerende på Ankershus laver klima mad

Efterårets danske rodfrugter

Tjek også de spiselige planter på undervisningsbloggen...

Ressource bevidsthed: Energi og bæredygtige tilberedningsteknikker

Høkassen
Stop spild af mad

Et globalt perspektiv

Bæredygtig mad

Mad med historie

Eksperimenter med at lave mad fra en bestemt historisk periode - en del af 'Fra jord til bord'-opgaven. (se opgaven via dette link)Hvilke tilberedningsteknikker?
Hvilke råvarer?
Hvilken måltidskultur i den pågældende periode?
Læs mere om forskellige tidsperioder i Danmarks historien: Hvad man lavede i hverdagen, hvad man spiste og drak, hvilket tøj man havde på... på Danskhistorie.dk



Ved af undersøge køkkenmøddingen fra Ertebølletiden (5.400 - 4.000 f.kr - jægerstenalderen) har arkæologerne fundet ud af, hvilke råvarer der indgik stenalderjægerens menu:
Pattedyr: Elg, kronhjort, rådyr, vildsvin, hund, pindsvin, urokse, gråsæl, ringsæl, marsvin.
Fugle: Krage, råge, tjur, trane, lappedykker, pelikan, svane m.fl.
Krybdyr og padder: Sumpskildpadde, snog, fro og tudse
Andre dyr: Snegle, muslinger, larver m.fl.
Samt en masse forskellige slags fisk.
Planter: Hasselnød, Agern, tjørn, strandbede, rødder af tagrør, stor nælde, mælkebøtte, strandsennep. Æbler, kirsebær, brombær, slåen, rønnebær. Svampe, tang samt andre rødder og urter.



Hent inspiration på links / litteratur her:
Stenaldermad
En stenalderboplads. Ideer til historiske værkstedsaktiviteter i skolen og friluftslivet; Jørgen Bay & Benny Staal; Skoletjenesten Lejre Forsøgscenter 2003.

Se dine medstuderendes forløb - Jacob laver svineskank med syrnet hvidkål og Camilla laver surdejsbrød

Jernaldermad - Frit efter Gauballemandens sidste måltid ; Randers historiske værksted


Vikingemad - vikingebloggen ; Limfjordsmuseet
 Se  dine medstuderendes vikingeforløb - Brian laver fladbrød med tre slags korn og Annette laver speltpandekager med blåbær og honning, ølgryde og varm æbledrik



Middelaldermad - Storevildmose; middelalder info
Middelaldermad - Kulturhistorie, kilder og 99 opskrifter; Bi Skaarup & Henrik Jacobsen [ISBN-13 978-87-00-37304-4]
Mad og spisevaner i middelalderen; Bi Skaarup; Middelaldercentret Nykøbing F (folder)


Sidste århundredeOldemor opskrifter

Strandliv - rejer

Det er spændende at fange sin egen frokost - Asbjørn stryger rejer i bevoksningen af blæretang tæt ved strandkanten og rundt om høfdens store sten
Der er rejer i næsten hver eneste ketchertræk! Vi fanger både alm. rejer / roskilderejer og tangrejer - disse bliver begge røde ved kogning (se nedenfor) - og kan derved kendes fra hesterejen som ikke skifter - men dog sagtens kan spises.

Rejerne koges i ganske få minutter - husk at medbringe drikkevand til at koge i ...

Klar til en skøn rejemad i vandkanten, men sokker og støvler tørrer ;-)

Du kan også plukke blåmuslinger - i alle de måneder der hvor navnet indeholder et 'R', siger Anke. Brug kun de muslinger, der lukker sig, når du tager dem op af havet - og som åbner sig, når du har kogt dem - sorter alle andre fra. Prøv også at tilberede blåmusliger og østers - Ankes blog

Velbekomme!
Ida

På museum - natur & kultur

Find et museum i dit lokalområde – undersøg hvad det indeholder, dvs. gå derind, lad dig opsluge og noter hvad det er der fascinerer. Ring på til museumspædagogen (måske skal du lave en aftale på forhånd?!) Undersøg hvad der er den pædagogiske linie for stedet, hvilken målgruppe man henvender sig til, beskriv hvordan man kan aflæse det i udstillingen. Hvilke hensyn har man taget til børn, til handicappede… etc.
· Hvad inspirerede dig på museum(forhåbentligt noget!) –
· Hvad inspirerede det dig til? (et projekt som du ikke havde mulighed for at udføre hjemme så du blev nødt til at finde et aktivitetshus i dit nærområde så projektet kunne lade sig gøre?! – eller…)
· Opstil et værksted/natur pædagogisk forløb på baggrund af dette
· i forhold til en pædagogisk målgruppe.

Korn gruttet til mel

Eksperimenter med materialet således at du har nogle brugbare erfaringer på baggrund af forløbet – redegør for dette skriftligt(dvs. brug dit studiedokument – lav gerne en PowerPoint!? – forhold dig til formidlingsformen…)
-skitser er gode, delforløb er gode, fejltagelser er gode.
Det er altså vigtigt, at du finder noget på museet, du virkeligt gider arbejde med. Og at du forklarer hvordan, du kommer fra inspirationen til dit projekt… Du kan f.eks have besøgt et hjemstavnsmuseum og fået lyst til at filte, eller besøgt et søfartsmuseum og blevet inspireret til en kæmpe papmacheting med skibbrud, bølger, knækkede master…
Der er altså mange muligheder, så kast Jer ud i det – I må gerne arbejde i grupper, men I skal dokumenter individuelt på bloggen / Bb

Jernalder kiks - bagt af eget mel

Pædagogstuderende i værksted, natur & teknik udforsker deres lokale museer - tag med Anke på Hjemstavnsmuseum ; Sarah på Naturvidenskabelig Museum i Flensborg og med Kim på Ribe Vinkingecenter

Find informationer og ideer til forløb på museer i Region Syddanmark i 'Guldgrube hæftet' - om gode erfaringer med museet i undervisningen. Du kan down loade hæftet her
Find flere informationer på MUSKOs hjemmeside www.musko.dk

God fornøjelse!
Mette & Ida

Værksted, natur & teknik, UCSyddanmark