Naturen tæt på - arbejde med ditigal stereolup

På seminaret i oktober arbejder vi med undersøgelse af dyr i skovbunden og i ferskvand

En forunderlig verden åbner sig, når vi zoomer ind med den digitale lup - og blæser billederne op via projektoren...

Et ædespor - måske er bøgeloppens larves værk - dette ædespor kaldes også en mine.

Her er det galler også på bøgeblade lavet af en bøgegalmyg.

Vi har brugt en digital der kobles til computeren via UBS.- den kan forstørre op til 200gange. Se også små film med dafnier og vandlopper optaget med digital lup på Heikes blog

Linjefaget 'værksted, natur og teknik' UC Syddanmark, Campus Aabenraa

Småkravl - flere idéer

Oplevelser
Der er mange muligheder for spændende aktiviteter med småkravl.
Brug dine sanser til at undersøge dyrene:
· Er det hurtigt /langsomt?
· Er det blødt eller hårdt? Måske håret?
· Er det rundt / aflangt….
· Er det mørkt eller lyst?
· Hvad laver det?
· Lugter det?
· Hvordan bevæger det sig…?
· Hvordan spiser det…?
· Hvor har du fundet det?
· …
· …

Konkrete oplevelser med småkravlsdyr stimulerer brugerens sproglige udvikling. Hjælp med at sætte begreber på de sanselige oplevelser, således at begrebsindlæringen styrkes. Læs om sprogudvikling og kommunikation i naturen side 30 i materialet 'Grønne spirer' af Lasse Thomas Edlev (Udarbejdet for Friluftsrådet 2005)

Dokumentation
Brug fotos af situationer / oplevelser eller af ting brugerne har fremstillet (eks. tegninger). Dette giver mulighed for senere at bearbejde oplevelserne - du kan snakke med brugerne om, hvad de har lavet - således bliver dokumentationen en del af den pædagogiske aktivitet samt af brugernes læring, idet det giver dem mulighed for at fastholde deres oplevelser og erfaringer.













"Se, hvad jeg fandt i min kartoffelfælde....!"

Tegninger af de småkravl, du finder, kan være med til at skærpe din iagttagelsesevne. Se hvordan Katja bruger en skitsebog til at fastholde sine småkravlsfund. Det er også tydeligt på Adams tegning, at han har studeret sin mariehøne grundigt sammen med Dorte Rønn - læg mærke til, hvordan han har tegnet både ben og især mundelene meget tydeligt!

Aktiviteter
En god ide til en aktivitet med regnorme
finder du i Mariannes blog: Hvilke blade vil regnormen måske helst spise?

1. Fyld en bakke med jord
2. Opdel bakken i flere rum ved hjælp af snore
3. Find 3 regnorm til hvert rum og læg dem ovenpå jorden
4. Læg de blade, du vil undersøge om regnormen spiser ovenpå hvert rum
5. Stil bakken mørk og kølig - vand evt. en smule undervejs

Hvad mon der sker i løbet af 2 - 3 uger??

Du kan sagtens bruge efterårsblade, du finder på din biotop, bare du stadig kan se hvilket træ de stammer fra. Hvis du bruger blade, hvor nedbrydningen er begyndt vil regnormene hurtigere begynde at trække dem ned i jorden.

Hvis du vil undersøge hvordan regnormene blander jordlagene - laver omrøring - se Jannie blog
God fornøjelse!
Ida
Værksted natur og teknik, UCSyd

Edderkoppe terrarie

En korsedderkop i sit hjulspind - efteråret er et godt tidspunkt at gå på jagt efter edderkopper. Vi vil prøve at fange en og holde den i nogle dage, for at se hvordan den laver sit spind og fanger de fluer, vi fodrer den med.
Asbjørn er lidt bange for edderkopper, så terrariet skal være helt tæt bestemmer han. Han skærer et vindue i en skotøjsæske.

En transparent side limes på som vindue i terrariet.

Terrariet indrettes med en potte med jord dækket med mos, således at vi har mulighed for at tilføre terrariet lidt fugt. Desuden placeres nogle grene, således at der er materiale til at hæfte spindets tråde på. Asbjørn har klæbet alle sprækker i skotøjsæsken til med malertape for at edderkoppen ikke smutter ud - han er meget omhyggelig med at tapen klæber tæt til kassen, så edderkoppen ikke hænger fast i tapen. I toppen laves en hul, hvori vi kan fodre - vi lukker hullet med en korkprop.

Nu er terrariet klart til indflytning - hvor hurtig er korsedderkoppen mon til at lave et nyt hjulspind? Nu skal vi have lavet nogle fluefælder, således at vi har helt friskt foder til den. Edderkoppen døbes Basse - og Asbjørn er allerede mere tryg overfor andre edderkopper ude.

Find mere inspiration på dette ældre indlæg - se et forløb på Lenas blog her

God krible-kable-lyst!

Ida

Værksted natur og teknik, UCSyd

Bestemmelse af småkravl

Siden er under opbygning ;-)

Her er lige en oliebille til Winnie:



Se Winnies løbebille her

Melorm

Følg med i billelarvernes fuldstændige forvandling: En livscyklus fra larve til puppe til bille ...som lægger æg, som udvikles til nye larver.
Her kan du få ideer til at passe melorm



Se et meget flot nærbillede af en puppe på Timos blog !
Se også et gammelt indlæg om melorm

Småkravl - duft fælder

"Plys' første idé var, at de skulle grave en meget dyb grav, når så Elefantdyret kom gående, så ville den falde ned i graven og -
"Hvorfor?" spurgte Grislingen.
"Hvorfor hvad for noget?" spurgte Plys.
"Hvorfor skulle den falde deri?" " [Peter Plys bogen; A. A. Milne; Gyldendal 1967 - side 52]





Måske har du allerede prøvet at sætte fælder op på din biotop.....? Jeg plejer at bruge plastbægere, så kan jeg lave små huller i bunden- således at evt. regnvand kan komme ud - der er ikke meget sjov ved druknede småkravl. Lidt blade eller mos giver skjulemuligheder i glasset - men det er alligevel en meget god ide at checke glasset dagligt - ellers finder du kun en type af dyr, nemlig rovdyr....
Du kan også lave et lille tag henover fælden (hævet fra bægerets kant med et par sten), så undgår du både regnvand og for megen varme (udtørring) i din fælde.

".... Plys sagde hele tiden til sig selv: "Blot jeg kunne finde på en måde," for han var sikker på, at Elefantdyr kunne fanges, når blot man vidste, hvordan man skulle bære sig ad.
"Sæt nu," sagde Grislingen, "at du gerne ville fange mig, hvordan ville du så bære dig ad?"
"Jo, nu skal du høre: Jeg ville lave en fælde, og så ville jeg sætte en krukke honning i fælden, og så ville du lugte honningen, og så ville du gå i fælden ---" " [Peter Plys bogen; A. A. Milne; Gyldendal 1967 - side 54]



Hvis du har brugere med til at grave fælder ned, lad dem komme med ideer til en småkravls menu - vi puttede agurk, spegepølse, råt (lamme-)kød, ananas og rå kartoffel i vore fælder.

Småkravl: Farvelokning

Det er spændende at gå på insektjagt - her er en ide til at lokke flyvende insekter til på en solrig dag. Placer forskellige stykker farvet karton på et solbeskinnet område. Hvilken farve mon lokker flest insekter til?









Man har ikke den fulde forståelse af insekters farvesyn, men man ved at de ikke kan opfatte farven rød. Til gengæld er de i stand til at opfatte ultraviolette farver på blomsterne, der ikke er synlige for det menneskelig øje. Man ved at blandt andet bier og sommerfugler benytter deres uv-syn til at finde frem til blomsternes nektar - og som her en humlebi.





Kontraster mellem blomsternes farver, som hos stedmoderblomster, gør dem lettere at få øje på - det samme gælder for mange blomster samlet i en skærm, som hos hyld.








....eller mange blomster samlet på en fælles kurvbund / kurvblomstfamilien som tusindfryd (bellis).







Anvendt litteratur:
Den farvede verden [side 23: Dyrenes farvesyn]; Peter Norrild; Eksperimentarium - TEMA; København 1994.
Felthåndbog over Nordeuropas flora [side 278 - 279: Insekttiltrækning - Farve og duft]; Alastair Flitter; Palundans Naturbøger; Århus 1987

Flere ideer til farvelokning finder du på

Småkravl : Mariehønse-oplevelser med en 3 årig

Vi har fundet rigtig mange mariehøns - den almindelige syvplettede. Nogle kunne vi godt få til at 'flyve op til vor Herre'...
Men en enkelt havde ikke overlevet vinteren. Den var nemmere at undersøge - vi kiggede på benene og fandt de klare flyvevinger under de farvede dækvinger.

Jeg tegnede lidt af det, vi kunne se i luppen.











Vi læser 'Rejsen til Krible Krableland' af Charlotte Blay og Lillian Brøgger (Gyldendal 2001) - den handler om en dreng, der skal hjælpe sin bedstemor med at finde et dyr, der kan spise bladlusene på hendes roser. En rejse i insekternes verden. Og snakker om, at vi må finde nogle bladlus, når det bliver varmere.


I efteråret lavede vi et mariehønse-bo af bambus og blomsterstængler fra haven - måske er det derfor, vi finder så mange mariehøns?















På vores birketræ plejer der at være mange bladlus. Jeg håber, vi kan finde mariehønseæg - opleve larverne, der spiser bladlus og se pubberne på undersiden af bladene! Måske kan vi også se andre dyr, der spiser bladlus?

Du finder flere mariehønse erfaringer i Trips blog

Ida

Småkravl - fælder

Det er spændende at fange småkravl i forskellige fælder. Her en kartoffelfælde, som er let at lave .... hvad mon vi fanger?

En stor kartoffel deles på langs og udhules med en teske.



















Lav nogle små døre / vinduer i kanten af kartoflen.























Fælden holdes sammen med elastikker - nu er kartoffelfælden færdig.























Grav en hul et sted i skyggen under lidt vegetation.

















Indgangene skal være i niveau med jorden - dæk evt. fælden med lidt blade eller andet. Husk at kigge til fælden hver dag!


Du kan følge Karins dagplejebørn og deres kartoffelfælder her og her. Og husk at tålmodighed belønnes se Ines fælder to, fire og otte dage efter, hun har lagt den i jorden.

Værksted, natur og teknik; University College Syddanmark