Biotoper - stranden

Tænker du på at vælge en strand biotop, er det en god ide at tænke på variation - tidevandszonen og et stykke af klitten, måske en mole / høfde med mulighed for komme længe ud i vandet, samt at opleve de dyr, der lever fasthæftede på sten eller stolper. Tænk også, at det skal være et rart sted at komme året rundt - og så er en kop varmt aldrig af vejen ;-)


Studerende optagede af at undersøge dyrelivet på det lave salte vand...

Giv dig tid til at opdage detaljer på din biotop - mønstre og spor, der måske kan inspirere til din grafik opgave

Kig på dyrelivet - her blåmuslinger og en brandmand

Du kan hente inspiration til din strand biotop hos dine medstuderende: Strandaktiviteter

og fisketur

strand landart

Biotoper - skoven

Tænker du på at vælge et skovområde som din biotop?



Udvælg et konkret område - gerne med nogle særlige karakteristika: Et stort træ, en lysning, en overgang mellem løvskov og nåleskov, et skovbryn. Det vil give dig muligheder for flere variationer i dine iagttagelser. Udvælge bestemte ting du vil følge - og tag fotos du kan lægge på din blog.

Efter et par besøg vil du måske få øje på spor af det dyreliv, der er på din biotop. Når bladene falder af træerne vil reder måske pludseligt blive synlige....

Det er væsentligt at give sig tid til at opdage detaljer! Her myrer og snegleæg.

Her kan du hente skov inspiration hos dine medstuderende: Skovjagt ,
dyrespor forår i skoven

præsentation af biotop
planter i skoven

Om birketræer

Dyrebo

En del fugle klarer redebyggeriet selv, mens andre arter er afhænge af huletræer, sprækker i huse - eller kasser du har sat op. Hulerugende fugle er bl.a. mejser, spurve, stære. Du finder en liste over arter samt målene på kasserne på DOF's hjemmeside eller skoven-i skolen
Og så er det bare at gå i gang...
Asbjørn bygger en musvitkasse.

Du kan også lave kasser til pattedyr: Pindsvin, flagermus
egern

Her har Asbjørn lavet en kasse til mariehøns...

Du kan lave kasser til flere andre insekter også.

Hvis du vil sætte en kasse op på din biotop, er det væsentligt, at du først har undersøgt ejerforholdene, så du har mulighed for at ansøge om tilladelse til ophængning. Regler for færdsel i naturen finder du på Skov - og naturstyrelsens hjemmeside.

Flere ideer til hvordan du kan gøre en forskel i naturen - og sætte spor - fåes i hæftet: Naturen på dagsordenen

udgivet august 2008, som kan downloades gratis.

Naturens spor

Asbjørn arbejder med zink pladen - tegningen af fjerens skaft gøres tydeligere ved at gøre graten dybere - den lille boremaskine med forskellige bit er nem at håndtere - og meget spændende :-)

Metalpladen varmes op over en elplade - sværten påføres og fordeles med lædder dabben.













Pladen tørres af med madpapir - roterende bevægelser med flade fingre.



Pladen er klar til trykning













Trykke processen følges intenst: Læg bøttepapiret i vand i mindst 20 min. Dryp papiret fri for overskydende vand og læg det mellem 2 lag avispapir. Glat forsigtigt vandet af et par gange. Læg trykpladen på et rent kopipapir i trykvalsen, det fugtige ark over, avispapir over,(for at undgå vand i filten) filttæppe over. KØR!!






Det endelige resultat...




..eller måske skal fjerens skaft være tydeligere - eller der skal ridses flere grater, så fjeren får flere stråler?
Inspiration til nye billeder kan hentes på ture - spor i landskabet - eller Jan Kofod Winters hjemmeside med luftfotos af bl.a. naturens spor
Besøg også Tinas blog for inspiration -her og her...

Fjer

Fjer er forunderlige - vi samler fjer og kikker på dem i luppen - vinge- og halefjer - stive fjer og små bløde dun. I luppen kan vi se strålerne på hver side af skaftet - og på hver stråle bistråler som hæfter ind i hinanden næsten som på en lynlås. Se mere om fjer og spor fra fugle på min naturfags blog

En skræmt solsortehun er fløjet mod ruden - vi håber, den kommer sig....

Asbjørn (5 år) tegner fjer med skaft og stråler

Tegningen omsættes til spor på zinkpladen - mon ikke saven er velegnet til ridse et kraftigt skaft. Han eksperimenterer med forskellige søm og skruer til at lave fjerens stråler....

Det færdige resultat - nu bliver det spændende at lave et tryk af pladen - mon Mette har sværte der er blå?

Se Mettes historie om fjeren der ikke blev til fem høns :-)

Har du lyst til at læse mere om fjer, kan jeg anbefale 'Fjer' af Poul Hansen; Natur & Museum; 28. årgang nr. 2 1989; Naturhistorisk Museum.

Forårsspor - planter

FIND FORÅRET

En skovsyre 'fanget' i februar... tag fat på bestemmelse af forårsplanterne på din biotop - se nogle fif på Idas naturfagsblog.
Læg mærke til blomsten nedenfor - kronbladenes form - forestil dig at du er et insekt på jagt efter nektar i bunden af blomsten - prøv evt. forsigtig med en finger... hvad sker der?
Mærk også på plantens stængel - du kan næsten se det på billedet: Den er fikantet. Blomstens og stænglens form er feltkendetegn for plantefamilie læbeblomster - her en guldnælde. Måske kender du døvnælden, som har hvide blomster - og har prøvet af plukke en blomst af og smage på nektareren?

Tag på jagt efter forårsbebudere. Hvordan står det til på din biotop? Se her: Danske-dyr.dk

BEARBEJDNING AF NATUROPLEVELSERNE

Når du igangsætter lege / aktiviteterne med de fund som brugerne gør i naturen, har det betydning for brugerens opfattelse af disse. At lege med pressede, laminerede planter, med fotos eller scanningsbilleder af naturgenstande bearbejder oplevelserne både sprogligt og begrebsmæssigt: Kan du huske hvordan blomstersaften smagte? Prøv at se de små fine hår på den firkantede stægel. Her er en beskrivelse af hvordan du laver laminerede blade til en holdbart habarium - eller billedlotteri mv.

Lav et vendespil med brugernes egne fund - se Idas naturfagsblog

Mere inspiration: Forårsplanter i skoven

God tur :-)

Din biotop - find en spændende...

Få fod på din biotop








Udvælg et sted hvor du har mulighed for at komme ofte - hellere lidt mindre 'vild' natur tættere på din daglige radius... Det vil også være meget fint, hvis du kan besøge din biotop på forskellige tider af døgnet. Se definationen ordet 'biotop' på Tinas blog. Når du har fundet frem til et sted, skal du som noget af det første tjekke, hvem der ejer stedet for at finde ud af, hvilke regler der er for din færden. Du kan finde regler på Skov - og naturstyrelsens hjemmeside

Mange søer og vandløb har beskyttelsesbræmmer, hvor du ikke må færdes. Find et område på ca. 10 x 10 meter - tænk på at det gerne må være et varieret område: Et vandhul og lidt af bredden; en skov med en lysning; overgangen mellem et skovbryn og en eng; et strandområde( både høj og lavvandzone) osv.

Udvælg nogle karakteristiske genstande som du vil følge i den kommende periode - som her en stub. Find et godt sted at sidde :-) og luk op for sanseindtrykkene!

Få øje på naturens spor...

God tur!