Studerende optagede af at undersøge ferskvands småkravl i Hindemaj ved Haderslev. Lidt dyreliv fra biotopen...onsdag den 10. september 2008
Biotoper - ferskvand
Tænker du på at vælge en ferskvand biotop - et vandhul, en sø, et vandløb, en grøft - er det væsentligt at undersøge adgangsforholdene grundigt. Se mere her. Du skal også undersøge hvilke planer, der er for området - jeg har før haft studerende, som har oplevet at deres biotop er blevet fyldt op midt i forløbet :-(
Studerende optagede af at undersøge ferskvands småkravl i Hindemaj ved Haderslev. Lidt dyreliv fra biotopen...
Studerende optagede af at undersøge ferskvands småkravl i Hindemaj ved Haderslev. Lidt dyreliv fra biotopen...Biotoper - stranden
Tænker du på at vælge en strand biotop, er det en god ide at tænke på variation - tidevandszonen og et stykke af klitten, måske en mole / høfde med mulighed for komme længe ud i vandet, samt at opleve de dyr, der lever fasthæftede på sten eller stolper. Tænk også, at det skal være et rart sted at komme året rundt - og så er en kop varmt aldrig af vejen ;-)
Studerende optagede af at undersøge dyrelivet på det lave salte vand...
Giv dig tid til at opdage detaljer på din biotop - mønstre og spor, der måske kan inspirere til din grafik opgave
Studerende optagede af at undersøge dyrelivet på det lave salte vand...
Giv dig tid til at opdage detaljer på din biotop - mønstre og spor, der måske kan inspirere til din grafik opgaveBiotoper - skoven
Tænker du på at vælge et skovområde som din biotop?
Udvælg et konkret område - gerne med nogle særlige karakteristika: Et stort træ, en lysning, en overgang mellem løvskov og nåleskov, et skovbryn. Det vil give dig muligheder for flere variationer i dine iagttagelser. Udvælge bestemte ting du vil følge - og tag fotos du kan lægge på din blog.
Udvælg et konkret område - gerne med nogle særlige karakteristika: Et stort træ, en lysning, en overgang mellem løvskov og nåleskov, et skovbryn. Det vil give dig muligheder for flere variationer i dine iagttagelser. Udvælge bestemte ting du vil følge - og tag fotos du kan lægge på din blog.søndag den 24. august 2008
Dyrebo
En del fugle klarer redebyggeriet selv, mens andre arter er afhænge af huletræer, sprækker i huse - eller kasser du har sat op. Hulerugende fugle er bl.a. mejser, spurve, stære. Du finder en liste over arter samt målene på kasserne på DOF's hjemmeside eller skoven-i skolenOg så er det bare at gå i gang...
Asbjørn bygger en musvitkasse.Du kan også lave kasser til pattedyr: Pindsvin, flagermus
egern
Du kan lave kasser til flere andre insekter også.
Hvis du vil sætte en kasse op på din biotop, er det væsentligt, at du først har undersøgt ejerforholdene, så du har mulighed for at ansøge om tilladelse til ophængning. Regler for færdsel i naturen finder du på Skov - og naturstyrelsens hjemmeside.
Hvis du vil sætte en kasse op på din biotop, er det væsentligt, at du først har undersøgt ejerforholdene, så du har mulighed for at ansøge om tilladelse til ophængning. Regler for færdsel i naturen finder du på Skov - og naturstyrelsens hjemmeside.
Flere ideer til hvordan du kan gøre en forskel i naturen - og sætte spor - fåes i hæftet: Naturen på dagsordenen
udgivet august 2008, som kan downloades gratis.
tirsdag den 15. april 2008
Naturens spor
Asbjørn arbejder med zink pladen - tegningen af fjerens skaft gøres tydeligere ved at gøre graten dybere - den lille boremaskine med forskellige bit er nem at håndtere - og meget spændende :-)

Metalpladen varmes op over en elplade - sværten påføres og fordeles med lædder dabben.

Pladen tørres af med madpapir - roterende bevægelser med flade fingre.
Pladen er klar til trykning
Trykke processen følges intenst: Læg bøttepapiret i vand i mindst 20 min. Dryp papiret fri for overskydende vand og læg det mellem 2 lag avispapir. Glat forsigtigt vandet af et par gange. Læg trykpladen på et rent kopipapir i trykvalsen, det fugtige ark over, avispapir over,(for at undgå vand i filten) filttæppe over. KØR!!

Det endelige resultat...

..eller måske skal fjerens skaft være tydeligere - eller der skal ridses flere grater, så fjeren får flere stråler?
Inspiration til nye billeder kan hentes på ture - spor i landskabet - eller Jan Kofod Winters hjemmeside med luftfotos af bl.a. naturens spor
Besøg også Tinas blog for inspiration -her og her...

Metalpladen varmes op over en elplade - sværten påføres og fordeles med lædder dabben.

Pladen tørres af med madpapir - roterende bevægelser med flade fingre.
Pladen er klar til trykningTrykke processen følges intenst: Læg bøttepapiret i vand i mindst 20 min. Dryp papiret fri for overskydende vand og læg det mellem 2 lag avispapir. Glat forsigtigt vandet af et par gange. Læg trykpladen på et rent kopipapir i trykvalsen, det fugtige ark over, avispapir over,(for at undgå vand i filten) filttæppe over. KØR!!

Det endelige resultat...

..eller måske skal fjerens skaft være tydeligere - eller der skal ridses flere grater, så fjeren får flere stråler?
Inspiration til nye billeder kan hentes på ture - spor i landskabet - eller Jan Kofod Winters hjemmeside med luftfotos af bl.a. naturens spor
Besøg også Tinas blog for inspiration -her og her...
mandag den 17. marts 2008
Fjer
Fjer er forunderlige - vi samler fjer og kikker på dem i luppen - vinge- og halefjer - stive fjer og små bløde dun. I luppen kan vi se strålerne på hver side af skaftet - og på hver stråle bistråler som hæfter ind i hinanden næsten som på en lynlås. Se mere om fjer og spor fra fugle på min naturfags blog
En skræmt solsortehun er fløjet mod ruden - vi håber, den kommer sig....

Asbjørn (5 år) tegner fjer med skaft og stråler

Tegningen omsættes til spor på zinkpladen - mon ikke saven er velegnet til ridse et kraftigt skaft. Han eksperimenterer med forskellige søm og skruer til at lave fjerens stråler....
Det færdige resultat - nu bliver det spændende at lave et tryk af pladen - mon Mette har sværte der er blå?
En skræmt solsortehun er fløjet mod ruden - vi håber, den kommer sig....
Asbjørn (5 år) tegner fjer med skaft og stråler

Tegningen omsættes til spor på zinkpladen - mon ikke saven er velegnet til ridse et kraftigt skaft. Han eksperimenterer med forskellige søm og skruer til at lave fjerens stråler....
Det færdige resultat - nu bliver det spændende at lave et tryk af pladen - mon Mette har sværte der er blå?Se Mettes historie om fjeren der ikke blev til fem høns :-)
Har du lyst til at læse mere om fjer, kan jeg anbefale 'Fjer' af Poul Hansen; Natur & Museum; 28. årgang nr. 2 1989; Naturhistorisk Museum.
Forårsspor - planter
FIND FORÅRET
En skovsyre 'fanget' i februar... tag fat på bestemmelse af forårsplanterne på din biotop - se nogle fif på Idas naturfagsblog.
Læg mærke til blomsten nedenfor - kronbladenes form - forestil dig at du er et insekt på jagt efter nektar i bunden af blomsten - prøv evt. forsigtig med en finger... hvad sker der?
Mærk også på plantens stængel - du kan næsten se det på billedet: Den er fikantet. Blomstens og stænglens form er feltkendetegn for plantefamilie læbeblomster - her en guldnælde. Måske kender du døvnælden, som har hvide blomster - og har prøvet af plukke en blomst af og smage på nektareren?
Tag på jagt efter forårsbebudere. Hvordan står det til på din biotop? Se her: Danske-dyr.dk
BEARBEJDNING AF NATUROPLEVELSERNE

En skovsyre 'fanget' i februar... tag fat på bestemmelse af forårsplanterne på din biotop - se nogle fif på Idas naturfagsblog.Læg mærke til blomsten nedenfor - kronbladenes form - forestil dig at du er et insekt på jagt efter nektar i bunden af blomsten - prøv evt. forsigtig med en finger... hvad sker der?
Mærk også på plantens stængel - du kan næsten se det på billedet: Den er fikantet. Blomstens og stænglens form er feltkendetegn for plantefamilie læbeblomster - her en guldnælde. Måske kender du døvnælden, som har hvide blomster - og har prøvet af plukke en blomst af og smage på nektareren?Tag på jagt efter forårsbebudere. Hvordan står det til på din biotop? Se her: Danske-dyr.dk
BEARBEJDNING AF NATUROPLEVELSERNE
Når du igangsætter lege / aktiviteterne med de fund som brugerne gør i naturen, har det betydning for brugerens opfattelse af disse. At lege med pressede, laminerede planter, med fotos eller scanningsbilleder af naturgenstande bearbejder oplevelserne både sprogligt og begrebsmæssigt: Kan du huske hvordan blomstersaften smagte? Prøv at se de små fine hår på den firkantede stægel. Her er en beskrivelse af hvordan du laver laminerede blade til en holdbart habarium - eller billedlotteri mv.


Lav et vendespil med brugernes egne fund - se Idas naturfagsblog
Mere inspiration: Forårsplanter i skoven
God tur :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)








