Melorm

Følg med i billelarvernes fuldstændige forvandling: En livscyklus fra larve til puppe til bille ...som lægger æg, som udvikles til nye larver.
Her kan du få ideer til at passe melorm



Se et meget flot nærbillede af en puppe på Timos blog !
Se også et gammelt indlæg om melorm

Biotoper - krat og eng

Tænker du på at vælge et nærliggende krat område som din biotop...?


Det er væsentligt, at du kan besøge din biotop ofte, hvilket taler for at du vælger et naturområde tæt på :-)

Måske et levende hegn, en tom byggegrund (som du ved ikke lige bliver bebygget), en skrænt eller et overdrev....

Et sådan naturområde vil ligne det mange institutioner har til rådighed - og kan nå til i rimelig gåafstand - også på små ben!

Du finder mange planter, som fortæller en god historie - som almindelig hyld (se: skoven-i-skolen)- i et levende hegn.


Uhm - hyldeblomst pandekager! Eller hvad med tusindfryd (Bellis) i salaten ;-)

Her kan du hente inspiration på dine medstuderendes blogs:

Biotop billeder

Biotop billeder

Biotop billeder

eng planter

Biotoper - ferskvand

Tænker du på at vælge en ferskvand biotop - et vandhul, en sø, et vandløb, en grøft - er det væsentligt at undersøge adgangsforholdene grundigt. Se mere her. Du skal også undersøge hvilke planer, der er for området - jeg har før haft studerende, som har oplevet at deres biotop er blevet fyldt op midt i forløbet :-(



Studerende optagede af at undersøge ferskvands småkravl i Hindemaj ved Haderslev. Lidt dyreliv fra biotopen...

Her kan du hente inspiration på dine medstuderendes blogs:
Slangen i mosen

Biotop tur

Gang i biotopen

Frø fest

Forår på biotopen

Biotoper - stranden

Tænker du på at vælge en strand biotop, er det en god ide at tænke på variation - tidevandszonen og et stykke af klitten, måske en mole / høfde med mulighed for komme længe ud i vandet, samt at opleve de dyr, der lever fasthæftede på sten eller stolper. Tænk også, at det skal være et rart sted at komme året rundt - og så er en kop varmt aldrig af vejen ;-)


Studerende optagede af at undersøge dyrelivet på det lave salte vand...

Giv dig tid til at opdage detaljer på din biotop - mønstre og spor, der måske kan inspirere til din grafik opgave

Kig på dyrelivet - her blåmuslinger og en brandmand

Du kan hente inspiration til din strand biotop hos dine medstuderende: Strandaktiviteter

og fisketur

strand landart

Biotoper - skoven

Tænker du på at vælge et skovområde som din biotop?



Udvælg et konkret område - gerne med nogle særlige karakteristika: Et stort træ, en lysning, en overgang mellem løvskov og nåleskov, et skovbryn. Det vil give dig muligheder for flere variationer i dine iagttagelser. Udvælge bestemte ting du vil følge - og tag fotos du kan lægge på din blog.

Efter et par besøg vil du måske få øje på spor af det dyreliv, der er på din biotop. Når bladene falder af træerne vil reder måske pludseligt blive synlige....

Det er væsentligt at give sig tid til at opdage detaljer! Her myrer og snegleæg.

Her kan du hente skov inspiration hos dine medstuderende: Skovjagt ,
dyrespor forår i skoven

præsentation af biotop
planter i skoven

Om birketræer

Dyrebo

En del fugle klarer redebyggeriet selv, mens andre arter er afhænge af huletræer, sprækker i huse - eller kasser du har sat op. Hulerugende fugle er bl.a. mejser, spurve, stære. Du finder en liste over arter samt målene på kasserne på DOF's hjemmeside eller skoven-i skolen
Og så er det bare at gå i gang...
Asbjørn bygger en musvitkasse.

Du kan også lave kasser til pattedyr: Pindsvin, flagermus
egern

Her har Asbjørn lavet en kasse til mariehøns...

Du kan lave kasser til flere andre insekter også.

Hvis du vil sætte en kasse op på din biotop, er det væsentligt, at du først har undersøgt ejerforholdene, så du har mulighed for at ansøge om tilladelse til ophængning. Regler for færdsel i naturen finder du på Skov - og naturstyrelsens hjemmeside.

Flere ideer til hvordan du kan gøre en forskel i naturen - og sætte spor - fåes i hæftet: Naturen på dagsordenen

udgivet august 2008, som kan downloades gratis.

Naturens spor

Asbjørn arbejder med zink pladen - tegningen af fjerens skaft gøres tydeligere ved at gøre graten dybere - den lille boremaskine med forskellige bit er nem at håndtere - og meget spændende :-)

Metalpladen varmes op over en elplade - sværten påføres og fordeles med lædder dabben.













Pladen tørres af med madpapir - roterende bevægelser med flade fingre.



Pladen er klar til trykning













Trykke processen følges intenst: Læg bøttepapiret i vand i mindst 20 min. Dryp papiret fri for overskydende vand og læg det mellem 2 lag avispapir. Glat forsigtigt vandet af et par gange. Læg trykpladen på et rent kopipapir i trykvalsen, det fugtige ark over, avispapir over,(for at undgå vand i filten) filttæppe over. KØR!!






Det endelige resultat...




..eller måske skal fjerens skaft være tydeligere - eller der skal ridses flere grater, så fjeren får flere stråler?
Inspiration til nye billeder kan hentes på ture - spor i landskabet - eller Jan Kofod Winters hjemmeside med luftfotos af bl.a. naturens spor
Besøg også Tinas blog for inspiration -her og her...