lørdag den 11. april 2009

Spiring

Vi går på spirejagt i køkkenet - rodfrugter til topspiring, kerner, nødder, korn...
Vi vil lave vores egne tomatplanter - Asbjørn vil helst bruge dem til ketchup ;-) En enkelt skive lægges på jorden - rundt om hver kerne er en lille hinde, der hæmmer spiringen - denne nedbrydes af bakterierne i jorden og kernerne vil spire. Nogle anbefaler at pille kernerne ud af tomaten, vaske dem og tørre dem på et stykke køkkenrulle inden såning. Hinden nedbrydes også, når tomaten spises - jeg havde tomatplanter i min hønsegård, fordi hønsene af og til blev fodret med tomat ;-)




Tomatskiven efter et par uger - klar til at blive priklet ud (fordelt i potter, således af den enkelte plante får mere plads)

Her er noget af høsten fra en enkelt skive tomat sidste sommer - knapt modne endnu...



Et par indlæg fra min naturfagsblog:

tirsdag den 31. marts 2009

På biotopen

Hvad skal du have med, når du skal undersøge din biotop?
Du kommer langt med enkelte ting du måske allerede har hjemme:
- en balje, gerne hvid det giver god kontrast til de fleste af de dyr du finder?
- en lup, den på billedet koster en tier - du kan også vælge en dåselup, så du har lup og indsamlingsglas i et....
- graveske eller lille skovl samt en dolk er også fint at have med, så du kan undersøge de øverste jordlag eller en gammel stub
Hvis du har vand på din biotop, er en fangstketche uundværlig - ovenfor ser du materialer til en meget enkelt udgave - en afbarket kæp, en køkkensi og noget gaffatape til at fastgøre siens håndtag til kæppen (du kan også anvende spændbånd). Det er min erfaring af denne ketche kan holde til flere års brug - en anden fordel er, at den så enkelt, at også små børn kan være med til at lave den!

Hvordan finder du ud af, hvad det er du har fundet?

Her kommer links til forskellige netsider med bestemmelse:
Fif til plantebestemmelse
Har dit småkravl 6 ben - tjek danske insekter
Bestemmelse af danske dyr

Ideer til skovaktiviteter med dyr & planter

Hvilke håndbøger ...
Start evt. med at låne forskellige flora på biblioteket - det er noget subjektivt, hvilken type flora folk synes er bedst til plantebestemmelse. Du kan finde flora-bøger opdelt efter plantefamilier, voksesteder (biotoper) eller farven på kronbladene. Jeg foretrækker en familie opdelt flora - med lidt øvelse bliver feltkendetegnene (læbeblomster har firkantede stængler osv.) for de enkelte familier en indgang til at finde frem til den enkelte blomst i floraen. Farver på kronbladene kan kun bruges, når planten blomstrer og voksesteds opdelingen er ikke en 100% sikker (hvornår er man i skoven, i skovbrynet eller på det åbne land...). Endelig kan man vælge med planter gengivet med foto eller tegning - jeg finder, at man får flest detaljer med på en tegning, så det foretrækker jeg.

Håndbøger til bestemmelse af småkravl - her er GADs serie 'Smådyr i ...' meget anbefalelsesværdig - de er meget bedre end Politikens 'Hvad finder jeg i...'

mandag den 2. marts 2009

Melorm

Følg med i billelarvernes fuldstændige forvandling: En livscyklus fra larve til puppe til bille ...som lægger æg, som udvikles til nye larver.
Her kan du få ideer til at passe melorm



Se et meget flot nærbillede af en puppe på Timos blog !
Se også et gammelt indlæg om melorm

onsdag den 10. september 2008

Biotoper - krat og eng

Tænker du på at vælge et nærliggende krat område som din biotop...?


Det er væsentligt, at du kan besøge din biotop ofte, hvilket taler for at du vælger et naturområde tæt på :-)

Måske et levende hegn, en tom byggegrund (som du ved ikke lige bliver bebygget), en skrænt eller et overdrev....

Et sådan naturområde vil ligne det mange institutioner har til rådighed - og kan nå til i rimelig gåafstand - også på små ben!



Du finder mange planter, som fortæller en god historie - som almindelig hyld (se: skoven-i-skolen)- i et levende hegn.


Uhm - hyldeblomst pandekager! Eller hvad med tusindfryd (Bellis) i salaten ;-)




Her kan du hente inspiration på dine medstuderendes blogs:














Biotoper - ferskvand

Tænker du på at vælge en ferskvand biotop - et vandhul, en sø, et vandløb, en grøft - er det væsentligt at undersøge adgangsforholdene grundigt. Se mere her. Du skal også undersøge hvilke planer, der er for området - jeg har før haft studerende, som har oplevet at deres biotop er blevet fyldt op midt i forløbet :-(



Studerende optagede af at undersøge ferskvands småkravl i Hindemaj ved Haderslev. Lidt dyreliv fra biotopen...


Her kan du hente inspiration på dine medstuderendes blogs:
Slangen i mosen





Biotoper - stranden

Tænker du på at vælge en strand biotop, er det en god ide at tænke på variation - tidevandszonen og et stykke af klitten, måske en mole / høfde med mulighed for komme længe ud i vandet, samt at opleve de dyr, der lever fasthæftede på sten eller stolper. Tænk også, at det skal være et rart sted at komme året rundt - og så er en kop varmt aldrig af vejen ;-)


Studerende optagede af at undersøge dyrelivet på det lave salte vand...


Giv dig tid til at opdage detaljer på din biotop - mønstre og spor, der måske kan inspirere til din grafik opgave




Kig på dyrelivet - her blåmuslinger og en brandmand









Du kan hente inspiration til din strand biotop hos dine medstuderende: Strandaktiviteter

Biotoper - skoven

Tænker du på at vælge et skovområde som din biotop?



Udvælg et konkret område - gerne med nogle særlige karakteristika: Et stort træ, en lysning, en overgang mellem løvskov og nåleskov, et skovbryn. Det vil give dig muligheder for flere variationer i dine iagttagelser. Udvælge bestemte ting du vil følge - og tag fotos du kan lægge på din blog.

Efter et par besøg vil du måske få øje på spor af det dyreliv, der er på din biotop. Når bladene falder af træerne vil reder måske pludseligt blive synlige....


Det er væsentligt at give sig tid til at opdage detaljer! Her myrer og snegleæg.



Her kan du hente skov inspiration hos dine medstuderende: Skovjagt ,
dyrespor
forår i skoven