Naturens spor

Asbjørn arbejder med zink pladen - tegningen af fjerens skaft gøres tydeligere ved at gøre graten dybere - den lille boremaskine med forskellige bit er nem at håndtere - og meget spændende :-)

Metalpladen varmes op over en elplade - sværten påføres og fordeles med lædder dabben.













Pladen tørres af med madpapir - roterende bevægelser med flade fingre.



Pladen er klar til trykning













Trykke processen følges intenst: Læg bøttepapiret i vand i mindst 20 min. Dryp papiret fri for overskydende vand og læg det mellem 2 lag avispapir. Glat forsigtigt vandet af et par gange. Læg trykpladen på et rent kopipapir i trykvalsen, det fugtige ark over, avispapir over,(for at undgå vand i filten) filttæppe over. KØR!!






Det endelige resultat...




..eller måske skal fjerens skaft være tydeligere - eller der skal ridses flere grater, så fjeren får flere stråler?
Inspiration til nye billeder kan hentes på ture - spor i landskabet - eller Jan Kofod Winters hjemmeside med luftfotos af bl.a. naturens spor
Besøg også Tinas blog for inspiration -her og her...

Fjer

Fjer er forunderlige - vi samler fjer og kikker på dem i luppen - vinge- og halefjer - stive fjer og små bløde dun. I luppen kan vi se strålerne på hver side af skaftet - og på hver stråle bistråler som hæfter ind i hinanden næsten som på en lynlås. Se mere om fjer og spor fra fugle på min naturfags blog

En skræmt solsortehun er fløjet mod ruden - vi håber, den kommer sig....

Asbjørn (5 år) tegner fjer med skaft og stråler

Tegningen omsættes til spor på zinkpladen - mon ikke saven er velegnet til ridse et kraftigt skaft. Han eksperimenterer med forskellige søm og skruer til at lave fjerens stråler....

Det færdige resultat - nu bliver det spændende at lave et tryk af pladen - mon Mette har sværte der er blå?

Se Mettes historie om fjeren der ikke blev til fem høns :-)

Har du lyst til at læse mere om fjer, kan jeg anbefale 'Fjer' af Poul Hansen; Natur & Museum; 28. årgang nr. 2 1989; Naturhistorisk Museum.

Forårsspor - planter

FIND FORÅRET

En skovsyre 'fanget' i februar... tag fat på bestemmelse af forårsplanterne på din biotop - se nogle fif på Idas naturfagsblog.
Læg mærke til blomsten nedenfor - kronbladenes form - forestil dig at du er et insekt på jagt efter nektar i bunden af blomsten - prøv evt. forsigtig med en finger... hvad sker der?
Mærk også på plantens stængel - du kan næsten se det på billedet: Den er fikantet. Blomstens og stænglens form er feltkendetegn for plantefamilie læbeblomster - her en guldnælde. Måske kender du døvnælden, som har hvide blomster - og har prøvet af plukke en blomst af og smage på nektareren?

Tag på jagt efter forårsbebudere. Hvordan står det til på din biotop? Se her: Danske-dyr.dk

BEARBEJDNING AF NATUROPLEVELSERNE

Når du igangsætter lege / aktiviteterne med de fund som brugerne gør i naturen, har det betydning for brugerens opfattelse af disse. At lege med pressede, laminerede planter, med fotos eller scanningsbilleder af naturgenstande bearbejder oplevelserne både sprogligt og begrebsmæssigt: Kan du huske hvordan blomstersaften smagte? Prøv at se de små fine hår på den firkantede stægel. Her er en beskrivelse af hvordan du laver laminerede blade til en holdbart habarium - eller billedlotteri mv.

Lav et vendespil med brugernes egne fund - se Idas naturfagsblog

Mere inspiration: Forårsplanter i skoven

God tur :-)

Din biotop - find en spændende...

Få fod på din biotop








Udvælg et sted hvor du har mulighed for at komme ofte - hellere lidt mindre 'vild' natur tættere på din daglige radius... Det vil også være meget fint, hvis du kan besøge din biotop på forskellige tider af døgnet. Se definationen ordet 'biotop' på Tinas blog. Når du har fundet frem til et sted, skal du som noget af det første tjekke, hvem der ejer stedet for at finde ud af, hvilke regler der er for din færden. Du kan finde regler på Skov - og naturstyrelsens hjemmeside

Mange søer og vandløb har beskyttelsesbræmmer, hvor du ikke må færdes. Find et område på ca. 10 x 10 meter - tænk på at det gerne må være et varieret område: Et vandhul og lidt af bredden; en skov med en lysning; overgangen mellem et skovbryn og en eng; et strandområde( både høj og lavvandzone) osv.

Udvælg nogle karakteristiske genstande som du vil følge i den kommende periode - som her en stub. Find et godt sted at sidde :-) og luk op for sanseindtrykkene!

Få øje på naturens spor...

God tur!

Velkommen

Velkommen til værksted, natur & teknik

Mette & Ida

Vinterfugle

Det er en kold tid......

Velkommen til min naturfagsblog - her kan du se finde links til naturfagsbloggene fra studerende i 2007 og 2006 - samt ideer på til aktiviteter i dit eget lokale naturområde (= din biotop). Hvis du allerede nu har lyst til at være natur-aktiv, kan du deltage i den store vinterfugletælling på obsnatur . På siden finder du også materiale, der kan hjælpe dig med at bestemme vinterfuglene. Du kan jo starte med min lille kolde fyr på billedet ovenfor....

Du kan også finde spor fra fugle om vinteren - se her på min blog

God fornøjelse!
Ida

Plantebestemmelse

Vorterod
Det er det enkleste at bestemme planterne på din biotop efterhånden som de kommer op – især når blomsterne springer ud. En del florabøger er nemlig inddelt efter blomsterfarve og måske antallet af kronblade ( de er ofte farvede – her er de gule).


Navn: Vorterod
Familie: Ranunkelfamilien
Findested: Skovbrynet mod syd
Finde dato: 29. marts 2005

Blomsten: 5 gule kron blomster (5 bægerblade)
Bladet: Nyreformet

Særlige kendetegn:Vorter på rødderne samt yngleknopper
(vorter) i blad skederne

Jeg har undtagelsesvis gravet en plante op med rødder, for at kunne vise de specielle ’vorter’ på rødderne.
Pluk ALDRIG fredede planter – tag i stedet et foto af planten på biotopen. Du kan se en liste over fredede dyr og planter på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

Hvis du ønsker at gemme dine planter er en enkel måde – i stedet for som tidligere at presse dem og klistre dem op i et herbarium – er her en god ide:
Lav en master i word, som indeholder de oplysninger om din plante, du ønsker at huske.
Læg planten og masteren i din scanner …. Og du har nu et herbarium, hvor planterne aldrig drysser!

Hvis du har en flora der anvender blomsterfarve til bestemmelse af planten, er du afhængig af at vente til blomsten springer ud. Læg mærke til familien, når du har bestemt planten – efter hånden vil du lære kendetegnene for de større familier at kende.

Bestemmelse af planter

29. Marts 2005: Årets første hvide anemone

Når du skal bestemme planten skal du lægge mærke til:
Farven på kronbladene (her er de hvide) og antallet.
Bladenes form og antal ( her er der 3 håndfligede blade)
Stænglens farve og om den har små fine hår
Evt. røddernes udseende ( anemonen har en jordstængel med fine rodhår)
Voksested og -tid (her april / maj i skov og krat)
Plantefamilien for at øge dit plantekendskab ( her ranunkelfamilien, som er en stor familie)
Har du et match på alle ovenstående, når du kigger i din flora, har du sikkert bestemt din plante rigtigt!

Du kan hente inspiration i Charlottes arbejde med sit plantefund: Et fund - undersøgelse / ny viden - fordybelse og reflektion - nye aktiviteter i professions.... - nye undersøgelser