mandag den 3. september 2012

Tegne trækul

Lav dit eget trækul til at tegne med

                                                                grene fra birk og syren

Vi prøver selv at fremstille trækul til at tegne med - vi har læst os frem til at birk og lind skal være særligt velegnet.Træet skal være i blyants tykke og 10cm lange stykker - vi prøvede både flækkede birketræstykker (det brænde vi havde med), som foreslået - og friske grene (fra ahorn) med og uden bark.


Træstykkerne lagde vi lagvis i en kagedåse med sand - vi satte dåsen ind i gløderne i knap en time. Vi havde lavet et par små huller i dåsens låg.


 Vi lader dåsen køle langsomt af...

Her er de færdige trækul - vi finder ud af at det flækkede træ giver nogle krumme tegnekul, fordi træet vrider sig i varmen - det bedste resultat giver de afbarkede grene, som bliver fine faste og næsten lige ... nu er det bare at komme i gang med at tegne :-)

God fornøjelse!

Forløbet er afprøvet på friluftslivstur med linjefaget værksted, natur og teknik, netuddannelsen, UC Syddanmark 31.08.12


mandag den 13. august 2012

Biotopen - kom godt i gang

Når du har fundet din biotop, skal du tegne en skitse over dit område set fra oven - dette er en del af den første biotop opgave

Jeg har valgt et skovbryn og en fersk eng hvor et lille vandløb løber igennem... Jeg har tegnet en skitse ude på biotopen - set fra oven ser min biotop sådan ud:


Jeg har brugt forskellige kort signaturer til min skitse - herunder kan du se nogle eksempler. Du kan også selv finde på nogle - bare du forklarer hvad de betyder :-)

Jeg har både markeret verdenshjørnerne og målestoksforholdene på min kortskitse - min biotop er ca. 10 x 10 meter.



Læg din skitsen på din blog - sammen med dine fotos vil den give et godt overblik over din biotop.

God fornøjelse!
Ida

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark



torsdag den 31. maj 2012

Overnatningstur

Linjeholdet i VNT (5.semester & 4.sem. merit)
har været på overnatningstur på Houens Odde

Overnatningen foregik i hjemmebygget bivuak eller i telt.


Vi fik lavet en masse bålmad
- grubestegt bison kød med salat og bålbagte kartofler i saltdej samt frisk røgede ørreder med et drys af skovsyre.


Flere beskrivelser og billeder på Ullas blog:

Sydegrube
Bålmad
Kanotur
Muslinger

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

mandag den 5. marts 2012

Landart

Vi har arbejdet med Landart på Årup Strand ved Aabenraa Fjord





Inspiration fra forskellige begreber... her PÅGÅENDE!

Se flere billeder fra dagen på:

Ullas blog

Ilonas blog

Heikes blog
Kays blog
Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

torsdag den 16. februar 2012

Bronzealder stempel

Rejs tilbage i tiden og lav dit eget bronzealder stempel, som du kan bruge til at præge forskellige materialer (ler, saltdej mm.)



God fornøjelse!

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Snemænd

Snemænd bygget af portugiske børn - februar 2012

...alle af genbrugsmaterialer i mangel på sne ;-) Temperaturen i februar er 10-15grader.

fredag den 10. februar 2012

Malelærred

-fremstil dit eget malerlærred...

Sav et stykke træ til, eller brug en hård plade, masonit eller andet...





- den fine udgave er at montere lister på den ene side, 2 x 2 stk

Listerne sømmes på.

- husmandsudgaven, uden lister fungerer også fint, her bliver lærredet bare mere fladt!

Klip eller riv et stykke stof til, det skal være så stort at det kan bukkes rundt på bagsiden.
Man kan bruge lagenlærred, eller en gammel skjorte...
- det kan være man vil udnytte en del af mønsteret i sit billede!?

Smør snedkerlim på plade + lister med en pensel. Bred stoffet ud over og buk rundt på bagsiden. Fastgør med hæftepistol eller tegnestifter.

Grund, dvs. præparer stoffet yderligere med lim og vand 1:1, eller hvid vægmaling.
OBS! hvis man vil udnytte en del af stoffets mønster, skal man selvfølgelig tage højde for det inden man maler hele molevitten over med hvid maling!!

Lad det tørre og fat så pensel og maling...

- man kan jo lave en stribe lærreder klar på én gang så man ikke skal til det næste gang man lige vil fyre et billede af;O)

På denne her måde er der pludselig mulighed for, at lave billeder i et hvilket som helt format, skræddersyet til en hvilken som helst tom plet i ens liv.

Rigtig god fornøjelse og død over standartformater!!