fredag den 13. december 2013

Sten



Hvorfor har sten forskellige farver og former?

 
 
 
På den norske forskerfrø hjemmeside arbejder børnene i dagtilbudet med at lære stenene i deres omgivelser at kende. De finder prikkede ting i institutionen - tøj, legetøj, ting fra køkkenet og meget mere. Nu kender alle begrebet 'prikket' Herefter går de ud og leder efter prikkede sten. 
Se forløbet: De prikkede sten (magmatiske bjergarter)

Senere arbejder de også med: De stribede sten
Find flere ideer til aktiviteter og til litteratur om emnet på undervisningsbloggen
God fornøjelse!

Linjefaget værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

 

torsdag den 5. december 2013

Dyrehold

4.semester har etableret dyrehold som de følger i 3 måneder

 
 
Kanin i græsningsbur i en engelsk skovbørnehave / Forrest School -
William havde en lang snak med kaninen
 
Annies Agame spiser Annettes melorm og Klaus' græshopper - er nogle spændende dyrehold at følge - se bl.a. fuldstændig forvandling hos melskrubbelarverne (melorm) og ufuldstændig forvandling hos græshopperne
 
Besøg også høns hos Lene og Dorte - følg med i kyllingernes udvikling og de pædagogiske
overvejelser.

I Dominiks regnorme hold kan man bl.a.følge ormenes omrøring af jordlagene
 
 
De studerende har VNT som linjefag på UC Syddanmark


mandag den 2. december 2013

Udstilling

Hvordan lave en udstilling i VNT?

Hvordan formidle mine VNT projekter til fremlæggelser og prøver...

Hvilke rammer?

Fremlæggelse af projekter på 2. , 4. og 5.semester foregår med hele holdet i samme lokale (tjek hvilket i skemaet). Som en tommelfinger-regel afsættes der 10 minutter pr. studerende (dette er afhængigt af holdstørrelse). Der er borde og opslagstavler til rådighed (opslagstavler findes på gangen ved auditoriet / under trappen - ved lokale S.02). Sørg selv for at låne kabeltromler på biblioteket. Fremlæggelsen er ikke primær digital men består af en udstilling af semestrets arbejder -og viser både processer og færdige produkter.

Forhold dig til formidlingen

Overvej hvordan dine forløb / aktiviteter / processer / produkter / eksperimenter formidles på en æstetisk måde
 

 
 Udstilling af tegneprocesser samt materialer fra biotopen
 
 
 
 Tegning og tryk med blade som motiv
 
 

 
 Udstilling fra en strandbiotop - i den gule balje er der krabber og rejer (iltpumpe kan lånes på seminariet)

 

Forløb med spiselige planter

Tag rummet i brug


Tag med under jordoverfladen og oplev de dyr og planter der lever der.


Her er udstillingen rammet ind i plastfolie med kik huller til de forskellige dukker




God fornøjelse!


Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

mandag den 7. oktober 2013

Naturfænomener - spiring

Hvordan ser det ud når noget spirer?

 
Jeg vil lave en iMotion optagelse af spring af karsefrø - det er udfordrende at få fotograferet skålen med karse fra samme vinkel hver gang. Jeg bruges funktionen onion skin, hvor jeg kan se omridset af det tidligere foto, når jeg tager det næste.
 
 
Fotosekvensen fastholder spireprocessen - her bagefter fik jeg den ide at jeg kunne have angivet antallet af dage (tiden) på en lap papir i det ene hjørne. På den sammenklippede film får man ikke rigtigt indtryk af hvor langt tid der er gået fra første til sidste foto. De er taget over 8 dage - på forskellige tidspunkter af dagen (det ses ved at skyggen ændrer sig).
 
Jeg vil prøve at spire nogle enkelte store frø og placere dem så man også kan se udviklingen af roden og ikke kun som her kimbladene. Måske et pralbønnefrø vil være velegnet...? På Camillas blog kan du se en fotoserie med spiring af en bønne
 
 




tirsdag den 1. oktober 2013

Evolution i Gram Lergrav

Tids tørresnor


 
 
Big Bang, ilt i atmosfæren, de første insekter, den sidste istid slutter - og mange flere facts placeres kronologisk på en tidslinje - og vi får en oplevelse af tidsfaktoren i livets opståen og udviklingen. Det er en udfodring af jonglere til de lange tidsintervaller...
 




Efter besøg i udstillingen er fossiljagten i gang - se meget mere på Tines blog og Jørgens blog

Helena har lavet museums opgave med afsæt i Gram Lergrav.

Linjefaget Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

mandag den 9. september 2013

Fiskeri

Friluftslivsaktivitet



Her fiskes med blink i Storbælt - senere på ugen prøver vi også at fiske med forfang med sandorm.
Det sidste gav en del bundbid, da bundet var stenet. Asbjørn syntes blink og spinnere var sjovest, fordi han så skulle kaste oftere. Desuden var han ikke helt vild med at sætte orm på krogen ;-)
Børn under 18år skal ikke have fisketegn. Se fredningstider og mindstemål for de forskellige fiskearter

 

Undersøgelse af fisk


Disektion af en løje med rogn på Fjord og Bælt Centret.
På fotoet kan man også se gællerne.
 
Hent viden og inspiration i hæftet Fisk - Kanon Natur fra Danmarks Naturfredningsforening - både til artbestemmelse og undersøgelse af fisk.
 

Tilberedning af fisk



Røgning af sildefileter
 


Planket fladfisk (her skrubbe) den ene flået først - sat fast med stål søm eller ståltråd
 
 
Fisk indpakket i saltdej eller våde aviser
( i avisen læg madpapir inderst, så du undgår tryksværte)
 
Røget, planket eller indpakning i våde aviser eller saltdej - mulighederne er mange.Her finder du inspiration på undervisningsbloggen: Fisk på flere måder
Se også tidligere studerende, nu pædagog Kims blog: Fra Å til Bord  hvor han tømmer sin ruse sammen med en flok børn og tilbereder fik.
 
Knæk og bræk!
Ida
 
 Linjefag værksted, natur og teknik, UC Syddanmark


fredag den 6. september 2013

Naturfænomener - gær

Hvorfor hæver brød? Hvad er gær?

 
Jeg vil prøve at fastholde hæve processen med min iPad - APPen iMotion HD som jeg sætter til at tage et foto hver 3.minut. Første udfordring er at få iPaden stillet op - det løses med et gammelt nodestativ
 





Og så er det bare at vente....



Denne lille film kunne bruges som inspiration til at formulere undrespørgsmålene som dem jeg indledte med - hvorfor hæver brød og hvad er gær?
Hvordan kan jeg undersøge hvorfor brød hæver - måske skal jeg undersøge hvilke ting i dejen der har betydning...? Mængden er gær, sukker, mel? Væskens temperatur? Rummets temperatur?
Jeg må opstille eksperimenter hvor jeg undersøger en ting af gangen.

Jeg har også fundet ud af at jeg skal indstille iPaden til at tage flere fotos således at filmen bliver langsommere og det bliver lettere at se hvad der foregår.

Fortsættelse følger... måske har du fået lyst til at prøve? Eksperimenter som dette kan indgå i biotop 6 opgaven.

God fornøjelse!
Ida