Ildslagning & tøndersvamp

Lige siden stenalderen har man brugt tøndersvamp / fyrsvamp til fængmateriale, når der skulle tændes bål. For at opnå de bedste fæng-egenskaber skæres eller saves svampen i tynde skiver. Brug den brune, fløjlsbløde del af svampen. Stykkerne skal være på størrelse med en femmer. Herefter lægges svampestykker i blød i askelud ( en blanding af ½ aske - ½ vand som er meget basisk) i et døgn - eller koges i luden i to timer.

Du kan slå ild med et ildstål - vikingetidsudgaven (som ovenfor) kan købes i Lejre forsøgscenter . Tag en tur langs stranden og find nogle stykker flint med skarpe kanter.

Placer fyrsvampen ovenpå flintestenen (flos kanten på svampen så overfladen bliver større). Hold ildstålet i ventre hånd og slå på flinten med stålet med løst håndled ( som hvis du strøg med en violinbue). Det kræver meget stor tålmodighed at få ild i fyrsvampen - men de fleste kan lære at slå gnister på flinten. Lykkes det at en glød rammer fyrsvampen pustes meget forsigtigt - og svampes placeres ved noget der fænger let f.eks. tynde strimler birkebark.
Andre ideer til historie aktiviteter med naturmaterialer (bl.a. mere primitive ildtændings metoder) kan findes i: En stenalderboplads. Idder til historiske værkstedsaktiviteter og tværfagligt arbejde i skolen og friluftslivet; Bay, Jørgen og Staal, Benny; Skoletjenesten Lejreforsøgscenter 2003.

God fornøjelse!

Værksted natur og teknik, UCSyd

Småkravl - flere idéer

Oplevelser
Der er mange muligheder for spændende aktiviteter med småkravl.
Brug dine sanser til at undersøge dyrene:
· Er det hurtigt /langsomt?
· Er det blødt eller hårdt? Måske håret?
· Er det rundt / aflangt….
· Er det mørkt eller lyst?
· Hvad laver det?
· Lugter det?
· Hvordan bevæger det sig…?
· Hvordan spiser det…?
· Hvor har du fundet det?
· …
· …

Konkrete oplevelser med småkravlsdyr stimulerer brugerens sproglige udvikling. Hjælp med at sætte begreber på de sanselige oplevelser, således at begrebsindlæringen styrkes. Læs om sprogudvikling og kommunikation i naturen side 30 i materialet 'Grønne spirer' af Lasse Thomas Edlev (Udarbejdet for Friluftsrådet 2005)

Dokumentation
Brug fotos af situationer / oplevelser eller af ting brugerne har fremstillet (eks. tegninger). Dette giver mulighed for senere at bearbejde oplevelserne - du kan snakke med brugerne om, hvad de har lavet - således bliver dokumentationen en del af den pædagogiske aktivitet samt af brugernes læring, idet det giver dem mulighed for at fastholde deres oplevelser og erfaringer.













"Se, hvad jeg fandt i min kartoffelfælde....!"

Tegninger af de småkravl, du finder, kan være med til at skærpe din iagttagelsesevne. Se hvordan Katja bruger en skitsebog til at fastholde sine småkravlsfund. Det er også tydeligt på Adams tegning, at han har studeret sin mariehøne grundigt sammen med Dorte Rønn - læg mærke til, hvordan han har tegnet både ben og især mundelene meget tydeligt!

Aktiviteter
En god ide til en aktivitet med regnorme
finder du i Mariannes blog: Hvilke blade vil regnormen måske helst spise?

1. Fyld en bakke med jord
2. Opdel bakken i flere rum ved hjælp af snore
3. Find 3 regnorm til hvert rum og læg dem ovenpå jorden
4. Læg de blade, du vil undersøge om regnormen spiser ovenpå hvert rum
5. Stil bakken mørk og kølig - vand evt. en smule undervejs

Hvad mon der sker i løbet af 2 - 3 uger??

Du kan sagtens bruge efterårsblade, du finder på din biotop, bare du stadig kan se hvilket træ de stammer fra. Hvis du bruger blade, hvor nedbrydningen er begyndt vil regnormene hurtigere begynde at trække dem ned i jorden.

Hvis du vil undersøge hvordan regnormene blander jordlagene - laver omrøring - se Jannie blog
God fornøjelse!
Ida
Værksted natur og teknik, UCSyd

KAOSbilleder

- at male med sting
på papir…

Tag et stykke brunt indpakningspapir, krøl det sammen, nulr det godt så fibrene bliver bløde og glat det lidt! For at tydeliggøre strukturen kan man gnide håndfladen med farve og lade håndfladen glide over papiret og derved afsætte farve på forhøjningerne på papiret…(kan udelades!)
– Find en struktur i overfladen og forfølg en linie eller form med nål og tråd – broderigarn. Sy på må og få og lad nålen ”tale” efterhånden vil der opstå en idé, en form som du nu må forholde dig til. Det kan være du ser et øje. Sy det op. Understreg det. Omgiv det. Tag det til dig, gør det til dit stoflige maleri!!

Noget af det gode ved denne opgave er, at bagsiden ikke skal være smuk! Går papiret i stykker, lapper du det med malertape.
Benyt dig af alle de vidunderlige sting der findes i denne verden. Du må oven i købet opfinde og navngive dine egne. Men husk ikke, at gøre flotteringen (stinglængden) for lang. Stingene skal ”hænge sammen”, skal i kontakt med underlaget.
Føler du trang til, at lade et sting gå fra det ene hjørne til det andet, må du altså benytte dig af nedlagt syning.

...et par sting til at komme i gang med ;O)

Jeg betragter dette som ren meditation…

Du skal som min. arbejde på et papirformat 20x20 cm. Dit syområde skal kunne rummes på et format på 10 x 10 cm.

Broderiet skal monteres på en papskive 10X10 cm.

TEKSTOPGAVE:
1. Hvilke erfaringer har du med bundne opgaver?
2. Hvilke kvaliteter ser du i at bryde en bunden opgave op?
3. Giv et bud på andre opgaver hvor man ved at løsne formen kunne bevare ”kernen” i opgaven og fastholde det personlige udtryk (eller genskabe den personlige kvalitet)


Diskuter dette med dig selv og din studiegruppe på Bloggen, og læg Jeres gennemdrøftede svar på Bb - ½A4…


Her skulle I gerne opleve at bryde med vanetænkning, at turde ”sjuske”(på den gode måde) at se mulighederne i gammelkendte opgaver…

God arbejdslyst, Mette



Hvis man følger dette link, vil man kunne læse lidt om broderiet kulturhistorie.
og her er inspiration fra en sand brodeuse http://www.karenmarie.nu/6760

Grafik - linolium

- og kom godt i gang med linoleum...

linoleum
skæreknive
skæreunderlag
plaster!
sværte
valse
glasplade
Japanpapir
Kopipapir til ”tjekskravering”
Trykpresse eller bare en ske!!
Evt. en skål til afskåret linoleum?
Bog til arbejdsnotater...

Tegn motivet op med blyant læg, skærepladen på et skæreunderlag...(ill. ...)

- skær med knive beregnet til formålet. Prøve evt. at skravere over på et stykke papir for at følge med i motivet – husk at trykket bliver spejlvendt så bogstaver og symboler skal vendes.

Tryk sværte ud på en glasplade og vals den jævn. Påfør sværten trykpladen med valse i et jævnt lag – Læg trykpladen på et rent kopipapir i trykvalsen, Japanpapir over, avispapir over(for at undgå overskudsfarve i filten) filttæppe over. KØR!!


God fornøjelse, Mette ;O)

Værksted natur og teknik, UCSyd

Grafik opgave

Kom godt i gang – med koldnål...

Zinkplader 0,8mm-1mm
Plastikspartel
Kobbertrykssværte
Bøttepapir – ex. Zerkall 300gr.
Mellemlægspapir(madpapir)
Kopipapir
Avispapir(far overskudsrulle uden tryk)
Radernåle eller andre redskaber til at ridse med
Palmeolie
Varmeapparat
DAB
Bløde klude
Trykvalse
Vandbalje til iblødsætning
Evt. beskyttelsesbriller hvis man bruger boremaskine?
Bog til arbejdsnotater...
Kamera - arbejdsproces til din blog

Rids motivet i en kobber-, eller zinkplade 0,8 - 1mm. tyk.
Giver en lidt ”ulden” streg – kan blive meget sort(ill. ...) .
Man behøves ingen udluftning da man bruger palmeolie til afrensning = ingen opløsningsmidler!
Gør papiret vådt i vand i mindst 20 min.
Riv papiret over (det har kun et æstetisk formål, og har betydning for helhedsindtrykket – eller udtrykket?!)
Skriv navn bagpå arket af hensyn til tid og str.
- efter iblødlægning tages arket op lægges på aftørringspapiret” (overskudsavispapir)og trykkes af for overskudsvand...

Pressen
Indstil valsetrykket så det er godt stramt!
Sørg for at filten er hel og jævn. Læg kopipapirark ud som ”underlag” til at opfange evt. overskudsfarve.

Kobbertrykssværte
Løft låget og plastikbeskytter – skrab lidt sværte op med en spartel(lad vær at grave – og brug aldrig metalspartel til kobberplader, den ridser).

Hav klude og palmeolie klar til at rense med og madpapir til at gnide overskudsfarve af pladen med.
- en god ide med gummehandsker!!

Trykplader
Kanterne på pladerne skal være slebne og fri for grater – Hvis pladen er bøjet hamres lige så varsomt på +siden(ellers rives papiret i stykker under tryk).

Fremgangsmåde
En elektrisk kogeplade med en metalplade over fungerer som varmeleder og gør tryksværten ”blød”.

Klods pladen op, så der er en rimelig afstand fra varmelegemet til plade.

Læg papir over metalpladen af hensyn til svineri(hav rigeligt papir til at skifte med...)
Læg trykpladen på varmen. Læg sværten over med en BLØD spartel. Ikke for meget!
Brug en ”dab”(som er en læderknap)til at jævne sværten med.
Roter farven med en ostelærredsklud(roterende bevægelser)og eftertør med madpapir(stadig med roterende bevægelser og med ”flade” fingre!)

Dryp trykpapiret fri for overskydende vand og læg det mellem 2 lag avispapir. Glat vandet af 2 gange, ikke for hårdt.!

Læg trykpladen på et rent kopipapir i trykvalsen, det fugtige ark over, avispapir over,(for at undgå vand i filten) filttæppe over. KØR!!

Lad trykket tørre. Vent med at ”glatte” papiret til det er helt tørt – brug evt. en føntørre.

NB: hvis man trykker med pap og andet(som kan trykkes flade)kan tykkelsen god være mellem 2-3 mm eller mere!

KØR!! Se et forløb med naturens spor - Asbjørn 5 år -tegning af motiv (fjer) - arbejde med pladen

God fornøjelse, Mette ;O)
Værksted natur og teknik, UCSyd

Lidt om grafik

Højtryk
Til højtryk anvender man typisk plader af træ eller linoleum, men også metal- og papplader kan bruges. Billedet laves i trykpladen ved at fjerne områder enten med skæreknive eller for metallets vedkommende syre.
Farven lægges på pladen med en gummivalse og trykkes af på papiret i en stokpresse (lodret tryk) eller i en valsepresse uden for stort tryk. Eller simpelthen med bagsiden af en ske!... Man trykker altså fra overfladen af trykpladen (deraf navnet "højtryk"), der er ingen nuancer i farven: Enten er der farve eller også er der hvidt papir. Mellemtonerne opstår illusorisk ved mængden af farvede prikker eller streger ved siden af hinanden.Billedet bliver spejlvendt...

Linoleumssnit:Er som træsnit bortset fra at pladen naturligvis er en anden. Bedst er det gammeldags brune linoleum, men nogle moderne gulv-vinyl-linoliumstyber kan anvendes (meget forskellige at skære i).

Zinkografi: En metalplade bearbejdet på samme måde som til dybtryk, men trykt som højtryk.

Træsnit:Med knive af forskellig form (v-jern eller u-jern) bortskæres områder i træpladen, som i dette tilfælde ofte kaldes "stokken". Det skal helst være en lidt hår træsort med jævn åretegning, men birkefinér kan bruges (flosser dog let).Xylografi er et træsnit skåret i endetræ, dvs på tværs af åreringene.

Dybtryk
Til dybtryk anvendes normalt metalplader: Kobber, zink, jern, aluminium; men man kan også brge andre materialer som akryl eller pap. Hovedsagen er at det er et materiale, som ikke er for tykt, at det kan modstå stort pres og at det lader sig bearbejde. Når man har lavet sit billede kan trykpladen nemlig sammenlignes med et relief – billedet i pladen fremstår som fordybninger eller forhøjninger.
Farven lægges på pladen med en gummivalse og trykkes af på papiret i en stokpresse (lodret tryk) eller i en valsepresse uden for stort tryk. Eller simpelthen med bagsiden af en ske!... Man trykker altså fra overfladen af trykpladen (deraf navnet "højtryk"), der er ingen nuancer i farven: Enten er der farve eller også er der hvidt papir. Mellemtonerne opstår illusorisk ved mængden af farvede prikker eller streger ved siden af hinanden.Billedet bliver spejlvendt...

Trykningen af pladen foregår i en valsepresse på et fugtet bøttepapir(nødvendigt for at gøre papiret smidigt); farven fordeles over hele pladen og tørres af igen, så der kun ligger farve tilbage i fordybningerne(deraf navnet ”dybtryk”).
Efter trykning er farven blevet sat af på papiret og billedet fremstår nu spejlvendt!

Koldnål:Man bruger en særlig specialhærdet nål, som også kaldes en radernål, eller en tørnål og man ridser billedet direkte ned i pladen. Karakteristisk for koldnåls-billedet er graten, som kommer ved at det metal man ridser bort skubber sig op langs kanten. Trykfarven ligger både i ridsen og langs kanten og giver en tyk "ulden" streg i trykket.

Kobberstik:Billedet laves med et særligt værktøj, en "stikkel", som skærer præcise og skarpe linjer i kobberpladen (til denne teknik er kobber absolut bedst, men zink kan bruges). Mellemtonerne opstår dels ved linjens dybde, dels ved mængden af linjer.

Ætsning:I stedet for selv at gøre arbejdet lader man en syrer ætse fordybningerne... På pladen lægges en syrefast asfaltlak (der findes forskellige typer lak, som man anvender alt efter det ønskede resultat); heri tegnes billedet! I dette tilfælde opstår mellemtonerne ved at man lader syren ætse i forskellig tid: Jo længere tid den ætser jo dybere hul; en dyb streg kan indeholde mere farve og trykker derfor en mørkere farve.
Ætser man streger eller små flader kalder man det stregætsning. Fjerner man større flader i lakken og ætser, får man et fladbid, karakteriseret ved en grålig tone i trykket omkranset af en mørk kontur.Hvis man vil undgå dette anvender man en særlig teknik kaldet...
akvatinte: Med fastsmeltet harpikspulver laver man en slags raster på pladen; en hel masse, jævnt fordelte, syrefaste harpiksprikker. Efter ætsningen består pladen egentlig af en hel masse små huller i forskellig dybde, men under trykningen vil pletterne "smelte" sammen og give en jævn ensartet farvetone. (se for inspiration: Bo Valentin )

Værksted natur og teknik, UCSyd

Naturvidenskabsfestival 2009

'Byggesten' Naturvidenskabsfestival 2009 på University College Syd/Aabenraa Pædagogseminarium

torsdag den 24. september 9.00 - 15.00

Studerende fra UCSyds lærer- og pædagoguddannelser har inviteret elever fra Danmarks største specialeskole, Fjordskolen i Aabenraa til at deltage i formiddagens værksteder - 5. klasser fra Aabenraa Kommunes skoler kan tilmelde sig eftermiddagens arrangement på festivalens hjemmeside - her kan du også læse om de sidste 10 års arrangementer.

På den landsdækkende hjemmeside kan du måske finde et arrangement nær dig Dansk Naturvidensskabsformidling
For flere informationer: igu@ucsyd.dk