Hyld

”Midt i træet sad en gammel, venlig kone med en underlig kjole på, den var ganske grøn ligesom hyldetræets blade og besat med store, hvide hyldeblomster”.
H.C. Andersen

Hyld er en træ med stor anvendelighed og spændende historier - Læs H.C. Andersens eventyr om Hyldemor - her i en lidt nyere udgave af eventyret . I juni er hyldeblomst skærmene dejlige at lave til saft - eller som her dyppet i pandekagedej.
Blomster

Uhm - hyldeblomst pandekager!
Bær
Her plukkes hyldebær - en skøn sensommer eftermiddag.

Bærene afribbes - her vil vi lave en suppe af dem sammen med æble.

Vi bruger tromlen fra en gammel vaskemaskine som bålfad - så har vi god styr på ilden, som får rigelig med ilt gennem hullerne i siden af tromlen. Suppen smages til med sukker og er klar til servering.

Se flere ideer til aktiviviteter med almindelig hyld på hjemmesiden skoven-i-skolen

Værksted natur og teknik, UCSyd

Hyben

Hybenplanten - rynket rose - nedenfor er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. Den er plantet mange steder ved kysterne for at give læ / holde på sandet. Den kan være meget dominerende og fortrænge den naturligt hjemmehørende vegetation. Du kan finde klitrose ved kysten og hunderose i skovbryn og på overdrev - de kan anvendes på samme måde som rynket rose.
”Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte.” Septembers himmel – tekst: Alex Garrf

Glem alt om ubehagelige barndomsminder om kløpulver ned ad ryggen - hyben er en skøn spise. Også selvom det kan være lidt bøvlet at rense. Det er lettest, hvis de ikke er alt for modne. Fra en kollega fik jeg et fif om at fryse hybene første - jeg dog ikke nået at prøve det af selv endnu - læg endelig en kommentar, hvis du har andre gode ideer ;-)

Hybene koges møre i vand.

De kogte hyben moses gennem en si - du kan også bruge en stavblender, hvis du har strøm i nærheden ;-)

Den færdige suppe smages til med sukker efter behag - og evt. citron saft. Serveres med flødeskum!

Se også et forløb om fremstilling af brombærmarmelade - med gode didaktiske overvejelser på Ankes blog
Hent mere inspiration i:
Naturens spisekammer - nye og gamle opskrifter fra mark, skov og strand; Jette Jonsson; Forlaget Mad & Kunst

Skovens bær og frugter; Ulla Wicksell; GADS Forlag - en god kulturhistorisk indledning; bestemmelsesnøgle; spændende opskrifter

God fornøjelse!
Ida

Værksted natur og teknik, UCSyd

Biotop opgave ...

Sensommer på din biotop

"hver stubbet mark vi stirrer på står gul og brun og gylden..." (Septembers himmel)

Undersøg efteråret på din biotop!
Her er nogle ideer - du kan lave eksperimenter med nedbrydning, hvilke dyr er nedbrydere på din biotop? Du kan finde forskellige spor - ædespor som uglegylp, gnav i grene og blade, gnav i kogler og nødder, hov / pote aftryk i mudderet, lorte, forladte fuglereder. Har du endnu ikke eksperimenteret med forskellige typer af fælder, er det en god ide. Følg op på fangsten ved at holde enkelte dyrene i et terrarie nogle uger.
Anvende planterne på din biotop i en kulturhistoriske sammenhæng - til plantefarvning, til at snitte forskellige ting af træ som bue og pil , en brummer , en krybskyttefløjte eller noget helt andet;-)

Har du en strand biotop er det vigtigt, at have fokus på dyrelivet i det lave vand nu - opskyl og sten kan vente til vandet bliver koldere ;-)

Smukke røde bær på vild kabrifolie / gedeblad

På museum - natur & kultur

Find et museum i dit lokalområde – undersøg hvad det indeholder, dvs. gå derind, lad dig opsluge og noter hvad det er der fascinerer. Ring på til museumspædagogen (måske skal du lave en aftale på forhånd?!) Undersøg hvad der er den pædagogiske linie for stedet, hvilken målgruppe man henvender sig til, beskriv hvordan man kan aflæse det i udstillingen. Hvilke hensyn har man taget til børn, til handicappede… etc.
· Hvad inspirerede dig på museum(forhåbentligt noget!) –
· Hvad inspirerede det dig til? (et projekt som du ikke havde mulighed for at udføre hjemme så du blev nødt til at finde et aktivitetshus i dit nærområde så projektet kunne lade sig gøre?! – eller…)
· Opstil et værksted/natur pædagogisk forløb på baggrund af dette
· i forhold til en pædagogisk målgruppe.

Korn gruttet til mel

Eksperimenter med materialet således at du har nogle brugbare erfaringer på baggrund af forløbet – redegør for dette skriftligt(dvs. brug dit studiedokument – lav gerne en PowerPoint!? – forhold dig til formidlingsformen…)
-skitser er gode, delforløb er gode, fejltagelser er gode.
Det er altså vigtigt, at du finder noget på museet, du virkeligt gider arbejde med. Og at du forklarer hvordan, du kommer fra inspirationen til dit projekt… Du kan f.eks have besøgt et hjemstavnsmuseum og fået lyst til at filte, eller besøgt et søfartsmuseum og blevet inspireret til en kæmpe papmacheting med skibbrud, bølger, knækkede master…
Der er altså mange muligheder, så kast Jer ud i det – I må gerne arbejde i grupper, men I skal dokumenter individuelt på bloggen / Bb

Jernalder kiks - bagt af eget mel

Pædagogstuderende i værksted, natur & teknik udforsker deres lokale museer - tag med Anke på Hjemstavnsmuseum ; Sarah på Naturvidenskabelig Museum i Flensborg og med Kim på Ribe Vinkingecenter

Find informationer og ideer til forløb på museer i Region Syddanmark i 'Guldgrube hæftet' - om gode erfaringer med museet i undervisningen. Du kan down loade hæftet her
Find flere informationer på MUSKOs hjemmeside www.musko.dk

God fornøjelse!
Mette & Ida

Værksted, natur & teknik, UCSyddanmark

Ildslagning & tøndersvamp

Lige siden stenalderen har man brugt tøndersvamp / fyrsvamp til fængmateriale, når der skulle tændes bål. For at opnå de bedste fæng-egenskaber skæres eller saves svampen i tynde skiver. Brug den brune, fløjlsbløde del af svampen. Stykkerne skal være på størrelse med en femmer. Herefter lægges svampestykker i blød i askelud ( en blanding af ½ aske - ½ vand som er meget basisk) i et døgn - eller koges i luden i to timer.

Du kan slå ild med et ildstål - vikingetidsudgaven (som ovenfor) kan købes i Lejre forsøgscenter . Tag en tur langs stranden og find nogle stykker flint med skarpe kanter.

Placer fyrsvampen ovenpå flintestenen (flos kanten på svampen så overfladen bliver større). Hold ildstålet i ventre hånd og slå på flinten med stålet med løst håndled ( som hvis du strøg med en violinbue). Det kræver meget stor tålmodighed at få ild i fyrsvampen - men de fleste kan lære at slå gnister på flinten. Lykkes det at en glød rammer fyrsvampen pustes meget forsigtigt - og svampes placeres ved noget der fænger let f.eks. tynde strimler birkebark.
Andre ideer til historie aktiviteter med naturmaterialer (bl.a. mere primitive ildtændings metoder) kan findes i: En stenalderboplads. Idder til historiske værkstedsaktiviteter og tværfagligt arbejde i skolen og friluftslivet; Bay, Jørgen og Staal, Benny; Skoletjenesten Lejreforsøgscenter 2003.

God fornøjelse!

Værksted natur og teknik, UCSyd

Småkravl - flere idéer

Oplevelser
Der er mange muligheder for spændende aktiviteter med småkravl.
Brug dine sanser til at undersøge dyrene:
· Er det hurtigt /langsomt?
· Er det blødt eller hårdt? Måske håret?
· Er det rundt / aflangt….
· Er det mørkt eller lyst?
· Hvad laver det?
· Lugter det?
· Hvordan bevæger det sig…?
· Hvordan spiser det…?
· Hvor har du fundet det?
· …
· …

Konkrete oplevelser med småkravlsdyr stimulerer brugerens sproglige udvikling. Hjælp med at sætte begreber på de sanselige oplevelser, således at begrebsindlæringen styrkes. Læs om sprogudvikling og kommunikation i naturen side 30 i materialet 'Grønne spirer' af Lasse Thomas Edlev (Udarbejdet for Friluftsrådet 2005)

Dokumentation
Brug fotos af situationer / oplevelser eller af ting brugerne har fremstillet (eks. tegninger). Dette giver mulighed for senere at bearbejde oplevelserne - du kan snakke med brugerne om, hvad de har lavet - således bliver dokumentationen en del af den pædagogiske aktivitet samt af brugernes læring, idet det giver dem mulighed for at fastholde deres oplevelser og erfaringer.













"Se, hvad jeg fandt i min kartoffelfælde....!"

Tegninger af de småkravl, du finder, kan være med til at skærpe din iagttagelsesevne. Se hvordan Katja bruger en skitsebog til at fastholde sine småkravlsfund. Det er også tydeligt på Adams tegning, at han har studeret sin mariehøne grundigt sammen med Dorte Rønn - læg mærke til, hvordan han har tegnet både ben og især mundelene meget tydeligt!

Aktiviteter
En god ide til en aktivitet med regnorme
finder du i Mariannes blog: Hvilke blade vil regnormen måske helst spise?

1. Fyld en bakke med jord
2. Opdel bakken i flere rum ved hjælp af snore
3. Find 3 regnorm til hvert rum og læg dem ovenpå jorden
4. Læg de blade, du vil undersøge om regnormen spiser ovenpå hvert rum
5. Stil bakken mørk og kølig - vand evt. en smule undervejs

Hvad mon der sker i løbet af 2 - 3 uger??

Du kan sagtens bruge efterårsblade, du finder på din biotop, bare du stadig kan se hvilket træ de stammer fra. Hvis du bruger blade, hvor nedbrydningen er begyndt vil regnormene hurtigere begynde at trække dem ned i jorden.

Hvis du vil undersøge hvordan regnormene blander jordlagene - laver omrøring - se Jannie blog
God fornøjelse!
Ida
Værksted natur og teknik, UCSyd

KAOSbilleder

- at male med sting
på papir…

Tag et stykke brunt indpakningspapir, krøl det sammen, nulr det godt så fibrene bliver bløde og glat det lidt! For at tydeliggøre strukturen kan man gnide håndfladen med farve og lade håndfladen glide over papiret og derved afsætte farve på forhøjningerne på papiret…(kan udelades!)
– Find en struktur i overfladen og forfølg en linie eller form med nål og tråd – broderigarn. Sy på må og få og lad nålen ”tale” efterhånden vil der opstå en idé, en form som du nu må forholde dig til. Det kan være du ser et øje. Sy det op. Understreg det. Omgiv det. Tag det til dig, gør det til dit stoflige maleri!!

Noget af det gode ved denne opgave er, at bagsiden ikke skal være smuk! Går papiret i stykker, lapper du det med malertape.
Benyt dig af alle de vidunderlige sting der findes i denne verden. Du må oven i købet opfinde og navngive dine egne. Men husk ikke, at gøre flotteringen (stinglængden) for lang. Stingene skal ”hænge sammen”, skal i kontakt med underlaget.
Føler du trang til, at lade et sting gå fra det ene hjørne til det andet, må du altså benytte dig af nedlagt syning.

...et par sting til at komme i gang med ;O)

Jeg betragter dette som ren meditation…

Du skal som min. arbejde på et papirformat 20x20 cm. Dit syområde skal kunne rummes på et format på 10 x 10 cm.

Broderiet skal monteres på en papskive 10X10 cm.

TEKSTOPGAVE:
1. Hvilke erfaringer har du med bundne opgaver?
2. Hvilke kvaliteter ser du i at bryde en bunden opgave op?
3. Giv et bud på andre opgaver hvor man ved at løsne formen kunne bevare ”kernen” i opgaven og fastholde det personlige udtryk (eller genskabe den personlige kvalitet)


Diskuter dette med dig selv og din studiegruppe på Bloggen, og læg Jeres gennemdrøftede svar på Bb - ½A4…


Her skulle I gerne opleve at bryde med vanetænkning, at turde ”sjuske”(på den gode måde) at se mulighederne i gammelkendte opgaver…

God arbejdslyst, Mette



Hvis man følger dette link, vil man kunne læse lidt om broderiet kulturhistorie.
og her er inspiration fra en sand brodeuse http://www.karenmarie.nu/6760