fredag den 4. februar 2011

Årstidens mad

Spis din biotop



Verdens bedste restaurent NOMA gør... hent din mad i naturen omkring dig!


I starten af februar kan der også findes spiselige planter i naturen - der høstes frisk blæretang ved Tomaj Strand - blåmuslingerne springer vi over og undgår bølger i støvlerne... Vi laver blæretangsuppe



Vi koger blæretangen en halvtimes tid - hvorefter den tages op - og fintsnittede grøntsager tilsættes.

Vi har valgt porrer, gulerødder, løg, jordskokker - de sidste 5 minutter koges tern af mørksej med. Suppen smages til med lidt hvidvin.

Se også en opskrift på blæretangsuppe i 'Vorherres køkkenhave' af Steen Viggo Jensen som har samlet sine opskrifter fra 'Husforbi' i denne spændende kogebog.

Hent også inspiration - få uges opskrift mm. i Claus Meyer Almanak: http://www.almanak.nu/

Prøv også at bruge mynte til sirup og gelé - se Heikes blog



En planket rødspætte!

God fornøjelse!


Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

torsdag den 3. februar 2011

Værksted, natur og teknik

Velkommen til et nyt hold netstuderende PN11-V


Vi laver bålmad

Say cheese! Ny bagte boller med kærnemælks friskost med urter...



Opskrift på kærnemælksost:




1 l kærnemælk
årstidens urter (friske skud af løgkarse, skvalder kål mv.)
evt. salt



Varm mælken op til 50 grader - du skal ikke røre i mælken. Mælker skiller nu i ost og valle. Stil til afkølingen og si herefter gennem et dørslag. Lad osten stå og dryppe af. Gem vallen til at bage brød eller komme i en urtesuppe.
Tilsæt lidt salt og finthakkede urter.




Opskrift på bagte æbler:




Kernehuset fjernes fra det hele æble - undlad at fjerne blomsten så der ikke er hul hele vejen igennem æblet. Fyld æblet med havregryn blandet med farin (ca. halv-halv)

Her er æblet pakket ind i saltdej og bagt direkte i gløderne.



Så er der serveret....










Suppeholdet laver en dejlig urtesuppe




Der koges suppe, bages boller i grydeovnen og bananklatkager på jernpladen.



Dej til bananklatkager..
Opskrift:
2 bananer
1 æg
2 tsk sukker
1 dl mel
lidt vaniliesukker
en smule olie (samt lidt til panden)



Mos bananerne med en gaffel. Bland æg og sukker i - og rør godt. Herefter tilsættes mel og vaniliesukker - og tilsidst olie. Varm panden / pladen godt op inden du bager klatkagerne til de er lysebrune på begge sider. Kan severes med chokolade :-)





Hvem siger at bålmad skal være brændt... se de flotte boller.


Vi ses på 2. semester!
Ida

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

mandag den 31. januar 2011

Udfordringsprojekt

Selvstændigt udfordringsprojekt for VNT


Formuler et projekt hvor du udfordrer dig selv, værkstedsfagligt… broder en dug, hækl et slumretæppe, sy en sparkedragt, bind fluer, slagt et får og garv et skind, kontruer en vindmølle eller mal et 3-fløjet akrylmaleri – hvad som helst, men med et klart defineret og formuleret ønske om at blive bedre til at håndtere denne færdighed…


Projektansøgning med tidsperspektiv skal godkendes (se blackboard VNT,net)
Redegør i ansøgningen, tidsforløb, hvornår vil du hvad, bl.a. være færdig, men også øve dig, gøre indkøb, søge hjælp - Hvilken tilgang vælger du til at få merviden om dit valgte projekt… Altså ikke noget med målgruppe og ikke noget med didaktiske overvejelser, men UDFORDRING af egen færdighed ;O) Husk at fastholde processen og dine overvejelser over denne løbende på din blog - billeder og tekst!


Projektet samt det fuldstændige og færdigmonterede produkt fremlægges på et seminar.


Resumé af, samt gode råd om projektet afleveres til uddeling, max. 2 A4 side inkl. illustrationer – På den vis får alle et inspirationskatalog – så tænk at informationerne skal være relevante i forhold til medstuderende, som jo står uden samme begejstring for emnet…

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark.

tirsdag den 28. december 2010

Kan man male på sne?

Islygte

Kan man gemme en snemand - hvor hurtigt tør han?

Hvem kan fået en snebold til at smelte hurtigst.?

Hvilke spor kan vi finde i sneen?

Kan vi selv lave en sporjagt / hvad kan sætte spor?

Kan vi bygge ting af is?

Og kan man male på sne?



Inspireret at et Reggio Emilia pædagogisk forløb jeg en gang læste om, undersøger vi 'om man kan male på sneen?' Asbjørn gætter på at det kan nok ikke...

Vi anvender akvaralmaling - både faste blokke og flydende akvarelfarve: Rød, blå og gul.

Vi har valgt at male inde, da vi begge har influenza - så sneen indsamles i baljer og gryder.
Asbjørn maler raketter / fyrværkeri - men hvad om der sker med farverne, når sneen smelter?
Vi finder ud af, at laget af sne ikke skal være for tykt, hvis vi vil opleve farverne blande sig. Her er kun malet med rød, gul og blå så Asbjørn er meget overrasket hvor mange forskellige faver han kan finde når sneen smelter - orange, violet, grøn, mørkeblå...


Se flere ideer på huskunstners Tove Svane Kappels blog om pædagogiske projekter i børnehaven Paletten

Stjernehimlen i januar - klik og få en historie
Orion Planteriet
Tycho Brahe Planetariet



Se også dyrespor i sneen og andre vinteraktiviteter på undervisningsbloggen
Under sneen - find musegange i sneen

God fornøjelse!
Ida

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

tirsdag den 16. november 2010

Dyrehold

3. / 4. semester studerende arbejder med etablering af dyrehold.

Hvad skal opgaven indeholde: Opgave krav
Litteratur udover grundbøger og fagbøger om de valgte dyr: 'Er dyr til børn? Er børn til dyr?'; Ulla Didriksen og Trine Hyllested; Zoologisk Haves Skoletjeneste (Ny udgave 2008)




Magnus på 3 holder husmus.

Følg med i :
Gruppe 1: Louises regnorme, Lottes bænkebidere og Thorbjørns edderkopper
Gruppe 2: Mariannes regnorme, Lars' edderkopper; Aileens vandagame
Gruppe 3: Rasmus' vandrende pinde og Flemmings vinbjergsnegle
Gruppe 4: Isas melorme


Et billede fra Elsebeths kakerlak-hold.

Tidligere studerende -Ruths græshoppehold: Nymfer og nymfernes fovandling

God fornøjelse!
Ida
Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

søndag den 26. september 2010

Efterårs ideer

Hyldebærene er dejlig modne nu...

Lav forskellige aktiviteter med de bær og frugter, du har på din biotop: Saft eller suppe af hyldebær, marmelade eller suppe af hyben eller Smør af bog (fra bøgetræet)


Undersøg træernes forskellige bark - lav gnide aftryk med Jasmina

Indsamlings grej - her kan du købe lupper mm. til at indsamle og iagttage smådyr på din biotop:
Danfauna
Gundlach
Scandidact
AVform

Et bud på noget basis felt grej: En hvid bakke, nogle skeer, nogle luppe, en dolk, bøtter med låg og evt. en insekt-suge-flaske
Hvis du har en biotop med vand (sø, vandhul eller strand) er det en god ide at lave en ketche /fangstnet - du skal bruge en kæp eller rundstok, en si og noget gaffa tape (eller evt. spændbånd).
Her kan I se den soldug, jeg ikke havde held til at finde denne gang:
Billedet er taget i Abkær Mose sidste efterår. Se også Heikes fotos og kommentarer fra turen til Abkær Mose.

God fornøjelse på biotoperne!
Ida

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark

tirsdag den 31. august 2010

Fedtkridts opgave

Udvælg et foto af et insekt eller mindre dyr. Det skal have en god skarphed. Tag et farveprint f.eks i A4 format(almindeligt kopipapirsstørrelse!)



Del dette imellem Jer så I hver får en del…





- eller endnu flere dele…


Forstør nu disse dele, enten ved at blæse dem op via en over head, eller ved at måle enkelte fikspunkter op og sætte disse af på det ny papir – (dernæst tegnes op efter øjemål) eller ved at lægge forlægget i kopimaskinen og forstørre det så det passer til det papirformat I har besluttet at arbejde på.











Det er VIGTIGT at proportionerne er præcise, da man ikke kan tvinge et kvadrat til at blive et rektangel 80I







• I skal hver især gengive Jeres billeddel på hver Jeres stykke papir/karton eller hvad I nu bliver enige om!(papkasser, vægflader, døre…!)




Læg mærke til hvor forskelligt farverne optræder om I trykker hårdt/blødt,
• om farver opfører sig ens om lyst lægges før mørkt,
• skraverer/”cirkler” den på osv.osv. - Nogen gange kan man knokle så meget med farverne at de bliver ’overophedet’… lad dem hvile lidt og arbejd da videre!

Dette princip gælder for alle farvekridttyper…
- opgaven kan i princippet løses med alle typer farver(hvert materiale opfører sig bare på hver sin måde).

- og gå så i krig…


Inden forløbet er omme skal I have monteret Jeres billeder – de skulle meget gerne passe i proportionerne. Det sjove er nu hvor forskelligt I har arbejdet. Medbring Jeres gengivelser og vi roser og gennemgår…

Fortvivl ikke, øvelse gør mester

- husk at udføre Jeres farveforsøg på samme slags papir!!

God fornøjelse
Mette

Værksted, natur og teknik, University College Syddanmark