Fugleunger

Blishøne reden er nu endnu mere skjult end sidst jeg var forbi fordi piletræet er sprunget mere ud. Der er endnu ingen unger i reden.

Der var intet tilbage af lappedykker reden lidt længere henne - måske var den for tæt på kanten, måske har hunde eller andre fugle været på spil. Jeg fik øje på en toppet lappedykker ude på vandet - jeg ved selvfølgelig ikke om det er den samme - jeg vil prøve at finde ud af hvor den har rede.

Til gengæld er der et mylder af græslinger (grågæs) - både på vandet og på græsset

En flok to-årige børn havde travlt med at kigge på gæslingerne, gåselorte i græsset og at indsamle fjer -
Find ideer til aktiviteter med fjer , uglegylp , fuglespor samt redekasser her på undervisningsbloggen.

Læs mere om grågæs på DOFs hjemmeside  Her tre dunede gæslinger. Jeg må følge med i når de begynder at få fjer...

Jeg fandt også en grønbenet rørhøne - mon den har rede et sted i nærheden? Den må være godt gemt under et nedhængende piletræ eller i rør bevoksningen langs kanten, for jeg kan ikke få øje på den.

Jeg håber det bliver lettere, når den får unger - de kan få flere kuld med op til 10-12 æg, så der skulle være en chance....
Den sidste fugl jeg kom tæt på var en ringdue eller skovdue som den også kaldes - den var i gang med at indsamle redemateriale.

Vi har også en due der ruger hjemme i en cypres i haven - i klatretræet - hvor de lige nu flyver til med grene og kvas til reden, som jo ikke er nogen kompliceret konstruktion. Det er en tyrkerdue - sidste forår lagde den reden ovenpå hønsetråden i pergolaen, så der kunne vi nemt følge med

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark
.

Fuglereder

Jeg kom lige forbi et par fuglereder

Her ligger en toppet lappedykker og ruger - læg mærke til spejlingen i vandet. Toppen på hovedet er meget tydelig. Magen havde travlt med at fiske lidt længere ude - hver gang jeg havde den i fokus med kameraet dykkede den :-) Læs om toppet lappedykker

Her er en blishøne rede godt skjult og svært tilgængelig under pilegrenene der hænger langt ude over vandet. Du kan måske lige ane det hvide næb? Magen svømmede rundt lidt længere ude på dammen

Den hvide blis i panden ses meget tydeligt - og gør det let at genkende fuglen. Læs om blishønen

Et gråandepar -  jeg har ikke fundet ud af hvor de har deres rede endnu. Besøg Tines blog og læs om ænderne i hendes altankasse og find ud af hvordan det går med reden

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Aktiviteter på biotopen

4.semester arbejder med træer og buske, urter samt dyrene på biotopen

Undersøgelse af dyr og indsamling af planter i Årup Skov

Bjergsalamander med flotte farver  - læs mere om bjergssalamandere Da salamandere er fredede blev den sat tilbage i det samme vandhul, da vi havde nydt synet. Bjergsalamandere er sjældne og findes kun i Sønderjylland - og især omkring Aabenraa - læs mere om udbredelse og beskyttelse

På Camillas blog kan du følge haletudserne på hendes biotop

Foråret lader vente på sig - her fandt vi skovsyre i blomst - bladene er velegnede til at spise i salat eller som tilbehør til fisk. Se ideer til aktiviteter med forårsblomster på skoven-i-skolen Spis et par stykker næste gang du møder dem i skoven, og du vil vide hvorfor de også kaldes surkløver. (planten er ikke i familie med kløver)

Her er skovmærke på vej - se planten i blomst samt opskrifter på skovmærkeboller på undervisningsbloggen

Tilbage på seminariet knokles der med bestemmelse af træer og buske - det er slet ikke nemt når foråret er så koldt og træerne ikke er sprunget ud...

Urteholdet tilbereder pasta med pesto, friskost med urter samt urtesmør (hjemmekernet) - urterne er brændenælde, skvalderkål samt syre - lækkert.

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Friluftsliv og spiselige planter

5.semester på friluftslivs tur til Bergs Plads 

 Holdet havde valgt at arbejde med tilberedning af mad over bål og i sydegrube, indsamling af spiselige planter, brænde sløjd / snitte aktiviteter, o-løb med kompas samt  indsamling af spiselige planter.

SPISELIGE PLANTER

Til trods for at kalenderen sagde maj måned - blev vi udfordrede af kulde rekorder i både marts og april, det var således noget småt med spiselige planter -bøgen var eksempelvis ikke sprunget ud og skovmærke planterne ganske små. Det blev dog til en omgang lækker brændenældesuppe
.

Her med Brians fladbrød med tre slags mel som tilbehør.

Se mere på undervisningsbloggen - om sydegrube mad , snitte aktivitet , spiselige planter samt friluftsliv


Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Dyr på biotopen

Dyrejagt på biotopen

Ude på den våde eng ned mod søen var der masser af fugle...

Her er par græssende grågæs - se de spændende billeder fra en grågåserede på Annis blog desværre har der været et rovdyr på besøg...

Den døde spidsmus på Kamillas blog - her ser du også en myre film  nu hvor tuen endelig er vågnet ovenpå den maget lange og kolde vinter vi har haft i år.  Besøg haletudse akvariet på Klaus' blog.

Hent flere ideer til indsamling og undersøgelse af små dyr (insekter, spindlere mm.) på undervisningsbloggen

Hvis du er heldig kan du måske få øje på en beboet fuglerede på din biotop (her i slutningen af april hvor der endnu ikke er blade på træerne er det et godt tidspunkt) I reden nedenfor ser du en havørn med unge (billedet er fra 29.04.13) - du kan følge reden live på http://pandion.dof.dk/ - scoll nederst på siden

God fornøjelse med at finde dyr på din biotop!
Ida

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Biotopen

Gang i biotopen

Nu kom varmen - og alt går stærkt på biotoperne lige nu, så det er godt med hyppige besøg. I søndags hørte jeg de første frøer, så jeg må snart ud og kigge efter haletudse æg.

De små 'sole' lyser op langs stier og veje - ved det første hurtige blik ligner de måske mælkebøtter? Men læg mærke til at du ikke finder blade og at stænglen er anderledes dunet. Planten er en følfod. Jeg må huske at komme forbi og tage et billede af bladene om nogle uger. Måske kender du også rød hestehov som i øjeblikket blomstrer på fugtige steder langs vandløb - den får også først sine blade senere. De tilhører begge kurvblomst familien - kendetegnet ved en samling af blomster på en fælles blomsterbund, som alle sætter et frø - tænk bare på mælkebøtten...

Lidt længere henne langs stien, hvor der er en smule mere fugtigt, er denne plante på vej op - en padderokke, som er en plante der ikke formerer sig med frø men med sporer - og tilhører karsporeplanter
Igen må jeg komme forbi senere... så er planten også nemmere at bestemme - jeg tror denne er en agerpadderokke

Der er også træer der vokser hvor jorden er fugtig - gråpil er en af dem. Her ses græslinger som er skud der senere udvikler sig til rakler - gråpil er tvebo det vil sige at der findes han og hun buske. Når jeg kommer forbi næste gang vil jeg kunne se om det er en han busk med pollen (gule). Se også et indlæg om pil på Annis blog

Og så er der selvfølgelig tæpper af blomstrende anemoner i skovbunden - inden bøgetræerne springer ud og lukker af for lyset med bladkronerne. Du kan finde fif til plantebestemmelse på undervisningsbloggen.

2.semester er i gang på deres biotoper -se Marlenes blog , Maja blog med stop motion film og Dirks blog

God biotop-fornøjelse!
Ida

Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

Spiring og plantehold

Det pædagogiske forløb - tre forskellige tilgange

1.Struktureret forløb med få valgmuligheder - og stor forudsigelighed. Her har pædagogen på forhånd udvalgt hvilke frø der skal sås og hvordan. Muligt læringsindhold: Viden om spiring af et enkelt frø - udvikling fra frø til kimplante, såning af noget der kan spises...

2.Semi-struktureret forløb med udvalgte valgmuligheder. Her har pædagogen på forhånd udvalgt en række forskellige frø. Her kan indtænkes frø der spirer hurtigt / er velegnede til målgruppen, frø der bliver til planter der kan anvendes i pædagogiske sammenhænge mv.

 Forløbet kan gøres mere åbnet ved at lade brugerne komme med forslag til forskellige eksperimenter omkring dyrkningsforhold som eksperimenter med at så i forskellige vækstmedier (jord, sand, savsmuld, grus, papir) og formulere hypoteser omkring hvad der vil spire og hvorfor - og omkring hvordan plantens videre vækst vil være. Her nedenfor har 6-7årige engelske børn udvalg 4 forskellige vækstmedier (grydesvampe, kompost, avispapir og savsmuld) og tegnet var de tror der vil ske med et solsikkefrø.

Processen fastholdes løbende med fotos - ud fra disse snakkes om hvad der skete, om der skete noget andet end forventet og hvorfor? Muligt læringsindhold: Viden om frø spiring og sammenhæng mellem spiring og vækstmedie. Erfaringer med at formulere hypoteser og teste disse. (naturfaglig arbejdsmetode - se 'Natur og miljø i pædagogisk arbejde' side 69 og 'Børn og naturvidenskab' side 9 -19) Der kunne også eksperimenteres med lysforhold eller mængden af vand. Her er det væsentligt at overvej hvilke eksperimenter der vil opleves som værende relevante for målgruppen - og hvilke de allerede kender svaret på.

.

 

3. Åbent forløb -  hvad er frø? Hvor finder vi dem i vores hverdag? På jagt efter egne frø i nærmiljøet ude og inde.

Dette forløb rummer mulighed for større ejerskab i det der tages afsæt i barnet / borgerens konkrete hverdag og de forforståelser som barnet/borgeren har omkring frø. (Om forforståelse se 'Natur og miljø..' side 52) Som ovenfor vil det være muligt at formulere spørgsmål og hypoteser - her omkring hvilke frø der vil spire og hvorofor. Det besluttes hvordan man finder ud af hvilke frø der kan spire (test design). Og herefter at afprøve dette. Og som ovenfor fastholdes løbende og erfaringer opsamles til sidst - hold hypoteserne? Hvor / hvor ikke?
Denne tilgang kaldes også en inquiry-baseret tilgang til læring eller IBSE (Inquiry Based Science Education) - læse mere om denne tilgang på Fibonacci projektets hjemmeside www.fibonacci-project.dk Det er dokumenteret at øget ejerskab til forløb fremmer større læringsudbytte.

Det mulige læringsindhold i de tre ovenstående eksempler kan formuleres meget mere præcist, når I -  i jeres planteholdsopgave - udvælger en konkret målgruppe - her har jeg formuleret brede muligheder, men det vil være væsentligt at I kobler jeres mål til læreplaner mv.

God spirelyst!
Ida Guldager

Linjefaget Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark