Evolution

Hvorfor er nogle arter forsvundet? Hvorfor finder man skelletter fra uddøde dyr?

Hvorfor er nogle dyr blevet til fossiler / forstenet?

Vættelys - en forstening fra en blæksprutte - ikke af armene - men den bageste del af skallen som findes inden i kroppen. Måske har du fundet en sepiaskal fra en nulevende blæksprutteart?

Evolutionsteorien er basis for al moderne videnskab - og vores måde at opfatte verden på.

Bliv klogere på Evolution.dk eller lyt til P1 udsendelsen Evolution i oceanerne fra 26.09.09

Besøg den spændende Darwin Udstilling på Zoologisk Museum i København - og bliv facineret af biodiversitets væggen, hvalskelletterne i loftet, besøg Galapagos hvor tidevandet skulper i lavaen mellem søløver, blåfodede suler og kæmpe skildpadder - eller stig ombord på det gode skib Beagle...


Fra dino til dyne - havde dinosauruser fjer?










Bogen 'Fuglefjer' af Einhard Bezzel; Forlaget Lindhard & Ringhoft; København 2004 ( http://www.lrforlag.dk/) er rigtig god, når man skal finde ud af, hvilke fjer man har fundet og evt. hvor på fuglen de har siddet.
Fjeren til venstre er svingfjer fra stor flagspætte - sammen med bogen ses iøvrigt 3 fansan fjer, den lange fra halen samt en fjer med vingespejlet fra en gråand andrik i en flot metalblå farve.

Vil du læse mere om fjer - se på Zoologisk museums hjemmeside: http://www.zoologiskmuseum.dk/ Besøg den spændende udstilling 'Fra dino til dyne' - se også http://www.fjer.nu/

Læs mere om evolution i:


Som at tilstå et mord. Darwin og idéen der foranderede verden; Stranger, Hanne; Gyldendal 2009


Danekræ - Danmarks bedste fossiler; Bonde, Niels m.fl.; Gyldendal 2008


Hvis I selv googler 'Evolution' vær opmærksomme på, at I ikke ender på paravidenskabelige sider om intelligent design!

Gram Lergrav

Vi besøger Gram Lergrav - og går på jagt efter hvaler med en skruetrækker...

Vi tager på en rejse på mellem 7 - 15 millioner år tilbage i tiden - til en periode, hvor der var havbund, der hvor vi i dag finder Gram Lergrav. Ved at lirke forsigtigt i lerlagene dukker fossiler op - her et af de mange bløddyr, man kan finde i leret: En astartemusling.

Da fossilerne ikke er forstenede, kan de være meget skrøbelige - og måske lettest at gemme i den klump ler, hvor du finder det. Her en kammusling.
Nogen gange finder du bare aftrykket fra et af havdyrene - her en sømus.


Du kan finde mange forskellige slags bløddyr - sneglehuse, muslingeskaller og albueskel - nogle er meget små, andre i bundstykker.

... vi finder også ormegange, øresten fra fisk.
Læs mere i:
Danekræ - Danmarks bedste fossiler: Bonde, Nielse m.fl.; Gyldendal 2008
Gyldendals guide til danske fossiler; Waneck, Jørgen; Gyldendal 2004

Hvad skal du gøre, hvis du finder Danekræ ?

Dyreholdsopgave

Godkendelse af emnevalg: Af emnet skal fremgå, hvilket dyrehold gruppen vil arbejde med samt hvilken foreløbig litteratur der anvendes (udover den obligatoriske litteratur). Det forventes at alle i gruppen har et dyrehold og dokumenterer proces og reflektioner på egen blog.

Der udarbejdes en pasningsvejledning på 8 - 10 A4 sider. Opgaven afleveres på Blackboard. Studiegrupperne er opponenter på hinandens opgaver.

Følgende punkter skal indgå i pasningsvejledningen (rækkefølgen er underordnet).

NATURFAGLIGE OVERVEJELSER

• Dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur og eventuelle links.



• Akvariets, terrariets eller akvariets indretning. Beskrives. Lav evt. en tegning.



• Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem). Før logbog over udviklingen i dyreholdet. I kan evt. vælge at holde dyr der findes på samme biotop ( i skovbunden, i vandhullet mv.), eller foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, edderkopper/fluer, regnorm /skildpadder).



• Natursyn: Beskriv dit natursyn (individuelt) - hvordan afspejles det i jeres valg af dyrehold, aktivitetsforløb mv.? Er der overensstemmelse?

Husk litteraturliste og at linke til udvalgte steder i jeres blogge.
PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER

• Brugere / borgere: Hvilke brugergrupper er dyreholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan det tilgodese?



• Pædagogisk forløb: Udvælg en bruger / borgergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Redegør for mål og relevant lovgivning indenfor området.



• Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Husk litteraturliste og at linke til udvalgte steder i jeres blogge.

God fornøjelse!
Ida

Biotop 3 opgave

Denne opgave bygger ovenpå biotop 1 og 2 opgaverne.

Afprøv forskellige aktiviteter med de dyr og planter, du finder på din biotop. Beskriv disse aktiviteter på din blog - og beskriv ligeledes de pædagogiske / didaktiske overvejelser du gør dig i forbindelse med aktiviteterne.

Benyt billeder / foto / skitser mv. til at fastholde forsøg, produkter, fangstteknikker mv.


Benyt undervisningsbloggens sider til inspiration - her er et udvalg:

Grej til undersøgelse af biotopen


Bestemmelse af småkravl

Småkravl - nedbrydning


Undersøgelse af dyr i saltvand
Undersøgelse af dyr i ferskvand


Plantebestemmelse


Dyrespor:
Uglegylp , gipsaftryk , kranier & kogler, fjer & fugle


Forskellige biotoper:

Krat og eng , ferskvand , strand , skov

Fra jord til bord - fremstilling af mejeriprodukter

05S baalmad ost og frugt smoer 1
Originally uploaded by idaguldager

Prøv at kerne din eget smør - her anvendes et piskeris snittet ud af et stykke af en grangren.

Der er gang i hjemmeproduktionen på 5. semester: Smørfremstilling af rå mælk - 1.del - 2. del Kims blog Smørreost med urter (kærnemælk) Ankes blog Kærnemælksost Nadjas blog Cremefraiche Sarahs blog Yoghurt Michaels blog
Opgave Jord til bord samt flere ideer kan ses på undervisningsbloggen
Værksted, natur og teknik, UCSyd

Krukke, kande, krus...

Der er gang i kaffestellene ;-)






Du kan hente inspiration på linket nedenfor - og på udstillingen ikke langt fra seminariet:


Keramik på BaneGården i Åbenrå
Dansk Pottemagerforeningen afholder fællesudstillingen Krukke - Kande - Krus fra d. 10. oktober - 8. november 2009.


Se også dine medstuderendes blogs:

Kop med underkop - Anke
Ler - keramik - raku Christian
Leropgave - Lena
Kugleteknik - kop og underkop Sarah


Og om lidt er kaffen klar...

Bog smør

Frugten fra bøgetræet - bog - smager dejligt og kan anvendes på samme måde som nødder.

Hvis du ikke har lyst til at spise bogene, som beskrevet nedenfor, kan du anvende dem som fuglefoder og på den måde have glæde af dem vinteren over. Så også nogle stykker i en urtepotte med let jord - og måske har du et lille bøgetræ til foråret. Se mere i Frøbogen af Ulla Hasselmark.
Se lækre vaniliekranse med bog på Ankes blog.

Her ser du nødden med - og uden skal. Jeg har valgt at lave bog'smør', som vi vil spise til jernalderkiks - se opskriften på disse samt flere ideer til primitiv madlavning i naturen.
Bog'smøret' er lavet af meget fint - nærmest malede bog... næsten en slags vild marcipan ;-)

Læg mærke til at dolkens skede er lavet af birkebark - et materiale som er meget spændende at arbejde med. Samerne anvendte birkebark til kurve mv. til deres forskellige egendele, fordi materialet er meget let og fleksibelt og dermed ideelt, når de flyttede rundt sammen med deres rener.

Læs mere om aktiviteter med bøg, bøgetræets økologi og kulturhistorie på på Skoven-i-skolens hjemmeside