onsdag den 26. oktober 2011

Stangdukke

Fremstil en stangdukke - hoved, hænder og fødder i træmasse - kroppen af blomsterpinde og træstykker, tøj og dimser af alt muligt...
Bland træmasse, 1 del vand og 3 dele træmasse(følg anvisningen på pakken) lad den stå og sætte sig 10 min. - kan opbevares i lufttæt beholder i flere uger. Lufttørrer og kan behandles på alle mulige måder når det er tørt - hæfter ligeledes på alle mulige materialer - opfører sig som træ når det er tørt - skønt materiale!!


Kram en kugle af papirservietter eller lign. som kerne i hovedet (der er ingen grund til at bruge mere træmasse end højst nødvendigt - det tørrer hurtigere og er billigere)
Fordel en passende mængde omkring papiret, ca. 1½ cm, tilføj en ekstra klat ved næse og hage... brug evt. en moddelerpind til detaljer...

undskyld den elendige billedkvalitet, men billederne er lånt fra et kopieret materiale

Hænder og fødder skal ikke være for detaljerede, men derimod større end du nok umiddelbart tror... der er en masse udtryk gemt i hænder og fødder!


Sav 5 træstykker af en liste 1x1 cm. Iagttag evt en croquisdukke for de rette proportioner. 
Skulder 4-5 cm længde
4 armstykker, sat sammen 2 og 2 så der er et bøjeligt led
huller i alle ender - brug en boremaskine

Man behøver ikke at tage hensyn til monteringshuller fra starten, da der kan bores ud i træmassen når den er helt tør - men det er en god ide at lave en lille hals på dukken, i forhold til hvilken type udskæring der skal være på tøjet... skal det være en 'donna' skal der måske ses noget mere 'hud' end hos en 'slagtersvend'..! - man kan også lægge et lag træmasse på f.eks underarmen, hvis man skal kunne se den... alle disse overvejelser bør I gøre Jer løbende, mens I lader dukken tage form. 

..god ide at prøve at 'nøjes' med få effekter - dukker er ikke naturtro gengivelser af virkeligheden, men billeder hvor man bevidst har forsøgt at fremhæve bestemte træk og egenskaber ved at forminske eller forstørre dem i forhold til virkeligheden...

uanset hvilken teknik man vælger til øjne og øjenbryn, så er det god ide at prøve forskellige knapper og tøjsstumper før man bestemmer sig, der skal utroligt lidt til at et udtryk ændrer sig radikalt

- et par tommelfingerregler:  
  • troskyldig: store åbne øjne
  • lurendrejer: mandelformede øjne der skrår op od tindingerne
  • melanskolsk: skrå øjne ned mod kinderne, det samme med øjenbryn
  • træt: tunge øjenlåg
  • hidsig: små stikkende øjne, tæt mod næseroden

ill. Bjørg Mykle: 'Dukkernes magi' OSLO. 1993 pax forlag


Kig lidt kritisk på størrelsesforholdene på arme og ben(bukseben, kjole - fødderne bliver syet direkte på tøjet) se evt. på en ven eller på dig i et spejl, hvis ikke du har en croquisdukke!





torsdag den 8. september 2011

Strand væsen

Nyd denne film - og oplev et strand væsen, der giver ny betydning til vind energi. Original titel: Beach Creature. Postet i The New Yorker 01.09.11. Se mere på kunstneren Theo Jansens egen hjemmeside: www.strandbeest.com

Nye blogs

Besøg også dine medstuderendes blogge, hent inspiration - husk at henvise og læg meget gerne en kommentar :-)


2. semester er netop gået i gang med at blogge...







Find linksene ude i højre spalte ------->


Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

mandag den 5. september 2011

Overnatningstur

Ud i det blå...
5.semester tur til Houens Odde








Turen bød på ...









bivuak bygning, ...reje- og krabbefiskeri













...kano sejlads, lækker tamilsk inspireret bålmåd og ...




Se opskriften på den tamilske mad på Anne Mies blog





og sang omkring bålet.





Se flere billeder på:


Kommer snart ;-)


Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark

torsdag den 1. september 2011

Mød Værksted, natur og teknik

Velkommen til et nyt hold netstuderende PN11-S


Første dag på studiet laves bålmad i linjefaget værksted, natur og teknik.




Oste-holdet er i gang med at lave kærnemælks frisk ost - se opskriften


Kærnemælken skal være uhomogeniseret - ellers skiller den ikke i ostemasse og valle.

En grydeske trækkes forsigtigt gennem ostemassen for at fordele varmen - hold temperaturen på ca. 50 grader.

Osten krydres med årstidens vilde urter - her suppleret med hvidløg og forårsløg.

Vallen fra osten bruges af brød-holdet til at lave Jernalderkiks - opskrift


Kiksene steges sprøde på bagepladen.

Holdet bager også lækre boller i grydeovnen


Brødet spises sammen med frikadeller (trommestikker) - lavet af frikadelle-holdet:

Dellerne er med revede gulerødder, forårsløg, hvidløg og meget andet ;-)

Koncentrerede miner på suppe-holdet...


Team work :-)


Til dessert: Bananer fyldt med chokolade - og bagt i gløderne; Bananklatkager fra Jamica



... og bagte æbler fyldt med havregryn blandet med farin og kanel.



Æblerne pakkes ind i saltdej - i stedet for at bruge sølvpapir.

Selvom saltdejen bliver helt sort, er æblerne inden i dejen bløde og lækre!








Værksted, natur og teknik, UC Syddanmark


onsdag den 31. august 2011

Svampejagt

Sortblående rørhat


Jeg har plukket svampe i græsset under birketræet i min have - disse her havde jeg ikke set før. Måtte på nettet om læse om dem - det viser sig, at de er ret sjældne og ikke bør plukkes. UPS - men ellers var de røget i plæneklipperen. Jeg havde forestillet mig at spise dem - rørhatte er på nær et par ganske få - gode spisesvampe. Men de er ærlig talt blevet temmelig blå. Måske skulle jeg i stedet lave et spore aftryk - se hvordan på ildfluer.dk eller skoven-i-skolen

Prøv at se hvilken flot blå-sort farve der udvikler sig, når jeg skærer svampen igennem. Læs mere i felthåndbogen.


God svampejagt!

Værksted, natur & teknik, UC Syddanmark

onsdag den 24. august 2011

Biotop 1 opgave

1. Find dig en biotop - et naturområde, som du skal følge de næste 3 år og som er udgangspunktet for en række af opgaver i Værksted, natur og teknik



Bliv inspireret af 'one year in40 seconds'...

Hvordan udvælge en biotop?
Forskellige overvejelser (klik på linket)


Se forskellige naturtyper via nedenstående links- muligheder og ideer i/på:
Skoven



Søen eller åen



Stranden

Krattet, engen eller overdrevet


Hvordan finder jeg ud af hvilke dyr og planter der findes på min biotop? Bøger&links (klik på linket)

Hvilket grej (klik på linket) er godt at bruge til undersøgelse af biotopen?


Inden 2.seminar skal du lave en præsentation af din biotop på din blog

Lav en skitse over biotopen set fra oven, hvor du indtegner de væsentligste punkter - som vandhuller, åer, grøfter, større træer, skrænter mv. Marker verdenshjørnerne på din skitse.Se undervisnings bloggen her om at tegne kortskitser.
Beskriv også en oplevelse / iagttagelse du finder væsentlig eller som har fået dig til at tænke anderledes, end du plejer. 
Afrund kort med, hvad du vil lægge mærke til / arbejde med i den kommende netperiode B. 
God fornøjelse med biotopen!

Ida Guldager
Værksted, natur & teknik, UC Syddanmark