torsdag den 10. september 2009

Strandliv - dyreliv på stranden

Få fod på din strand biotop





For at få et overblik over din strand biotop er det nødvendigt at anskaffe noget basis grej - se denne blog side





Undersøg de forskellige levesteder - og du vil finde de forskellige dyr der er tilpasset livet netop dér.

Undersøg sten på bunden, stolper eller høfder.
- her lever de fastvoksede som blåmuslinger, rurer, kolonier af mosdyr - eller de krybende som lever af at raspe algelaget af sten og stolper som strandsnegle.



De svømmende i vandet - men også gemt i tangskoven - hvor du også finder de bundlevende / kravlende. Svømmende: Fisk som tangnål, sandkutling, forskellinge rejer.



Kravlende som krabber

De nedgravede finder du lettest, hvis du medbringer en greb - nedenfor ser du sandormens pølse af fordøjet sand - den har spist det døde organiske materiale (på samme måde som en regnorm i jorden). Du finder også muslinger, som hjertemuslinger, nedgravede i bunden.
Læs mere om strand biotoper - prøv også at stryge rejer - vi var heldige at møde en kystfisker, der lige havde tømt sin ruse - Asbjørn synes det er spændende at undersøge fisken og glæder sig til en makrel mad ;-)

onsdag den 9. september 2009

Gang i 2. semester VNT



For en uge siden starten det nye linjehold i værksted, natur og teknik, net. Der er allerede godt gang i flere af biotoperne - se:





... meget meget fin fordeling på forskellige naturtyper ;-)




Efteråret er på vej - de første blade er ved at få en gyldent skær.


Værksted, natur & teknik, UCSyd

fredag den 4. september 2009

Hyld

”Midt i træet sad en gammel, venlig kone med en underlig kjole på, den var ganske grøn ligesom hyldetræets blade og besat med store, hvide hyldeblomster”.
H.C. Andersen

Hyld er en træ med stor anvendelighed og spændende historier - Læs H.C. Andersens eventyr om Hyldemor - her i en lidt nyere udgave af eventyret . I juni er hyldeblomst skærmene dejlige at lave til saft - eller som her dyppet i pandekagedej.
Blomster

Uhm - hyldeblomst pandekager!
Bær
Her plukkes hyldebær - en skøn sensommer eftermiddag.

Bærene afribbes - her vil vi lave en suppe af dem sammen med æble.

Vi bruger tromlen fra en gammel vaskemaskine som bålfad - så har vi god styr på ilden, som får rigelig med ilt gennem hullerne i siden af tromlen. Suppen smages til med sukker og er klar til servering.

Se flere ideer til aktiviviteter med almindelig hyld på hjemmesiden skoven-i-skolen

Værksted natur og teknik, UCSyd

Hyben

Hybenplanten - rynket rose - nedenfor er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. Den er plantet mange steder ved kysterne for at give læ / holde på sandet. Den kan være meget dominerende og fortrænge den naturligt hjemmehørende vegetation. Du kan finde klitrose ved kysten og hunderose i skovbryn og på overdrev - de kan anvendes på samme måde som rynket rose.
”Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte.” Septembers himmel – tekst: Alex Garrf

Glem alt om ubehagelige barndomsminder om kløpulver ned ad ryggen - hyben er en skøn spise. Også selvom det kan være lidt bøvlet at rense. Det er lettest, hvis de ikke er alt for modne. Fra en kollega fik jeg et fif om at fryse hybene første - jeg dog ikke nået at prøve det af selv endnu - læg endelig en kommentar, hvis du har andre gode ideer ;-)

Hybene koges møre i vand.

De kogte hyben moses gennem en si - du kan også bruge en stavblender, hvis du har strøm i nærheden ;-)

Den færdige suppe smages til med sukker efter behag - og evt. citron saft. Serveres med flødeskum!
Se også et forløb om fremstilling af brombærmarmelade - med gode didaktiske overvejelser på Ankes blog
Hent mere inspiration i:
Naturens spisekammer - nye og gamle opskrifter fra mark, skov og strand; Jette Jonsson; Forlaget Mad & Kunst
Skovens bær og frugter; Ulla Wicksell; GADS Forlag - en god kulturhistorisk indledning; bestemmelsesnøgle; spændende opskrifter
God fornøjelse!
Ida

Værksted natur og teknik, UCSyd

søndag den 30. august 2009

Biotop opgave ...

Sensommer på din biotop


"hver stubbet mark vi stirrer på står gul og brun og gylden..." (Septembers himmel)

Undersøg efteråret på din biotop!
Her er nogle ideer - du kan lave eksperimenter med nedbrydning, hvilke dyr er nedbrydere på din biotop? Du kan finde forskellige spor - ædespor som uglegylp, gnav i grene og blade, gnav i kogler og nødder, hov / pote aftryk i mudderet, lorte, forladte fuglereder. Har du endnu ikke eksperimenteret med forskellige typer af fælder, er det en god ide. Følg op på fangsten ved at holde enkelte dyrene i et terrarie nogle uger.
Anvende planterne på din biotop i en kulturhistoriske sammenhæng - til plantefarvning, til at snitte forskellige ting af træ som bue og pil , en brummer , en krybskyttefløjte eller noget helt andet;-)

Har du en strand biotop er det vigtigt, at have fokus på dyrelivet i det lave vand nu - opskyl og sten kan vente til vandet bliver koldere ;-)

Smukke røde bær på vild kabrifolie / gedeblad

mandag den 24. august 2009

På museum - natur & kultur

Find et museum i dit lokalområde – undersøg hvad det indeholder, dvs. gå derind, lad dig opsluge og noter hvad det er der fascinerer. Ring på til museumspædagogen (måske skal du lave en aftale på forhånd?!) Undersøg hvad der er den pædagogiske linie for stedet, hvilken målgruppe man henvender sig til, beskriv hvordan man kan aflæse det i udstillingen. Hvilke hensyn har man taget til børn, til handicappede… etc.
· Hvad inspirerede dig på museum(forhåbentligt noget!) –
· Hvad inspirerede det dig til? (et projekt som du ikke havde mulighed for at udføre hjemme så du blev nødt til at finde et aktivitetshus i dit nærområde så projektet kunne lade sig gøre?! – eller…)
· Opstil et værksted/natur pædagogisk forløb på baggrund af dette
· i forhold til en pædagogisk målgruppe.



Korn gruttet til mel

Eksperimenter med materialet således at du har nogle brugbare erfaringer på baggrund af forløbet – redegør for dette skriftligt(dvs. brug dit studiedokument – lav gerne en PowerPoint!? – forhold dig til formidlingsformen…)
-skitser er gode, delforløb er gode, fejltagelser er gode.
Det er altså vigtigt, at du finder noget på museet, du virkeligt gider arbejde med. Og at du forklarer hvordan, du kommer fra inspirationen til dit projekt… Du kan f.eks have besøgt et hjemstavnsmuseum og fået lyst til at filte, eller besøgt et søfartsmuseum og blevet inspireret til en kæmpe papmacheting med skibbrud, bølger, knækkede master…
Der er altså mange muligheder, så kast Jer ud i det – I må gerne arbejde i grupper, men I skal dokumenter individuelt på bloggen / Bb


Jernalder kiks - bagt af eget mel

Pædagogstuderende i værksted, natur & teknik udforsker deres lokale museer - tag med Anke på Hjemstavnsmuseum ; Sarah på Naturvidenskabelig Museum i Flensborg og med Kim på Ribe Vinkingecenter

Find informationer og ideer til forløb på museer i Region Syddanmark i 'Guldgrube hæftet' - om gode erfaringer med museet i undervisningen. Du kan down loade hæftet her
Find flere informationer på MUSKOs hjemmeside www.musko.dk

God fornøjelse!
Mette & Ida

Værksted, natur & teknik, UCSyddanmark

Ildslagning & tøndersvamp

Lige siden stenalderen har man brugt tøndersvamp / fyrsvamp til fængmateriale, når der skulle tændes bål. For at opnå de bedste fæng-egenskaber skæres eller saves svampen i tynde skiver. Brug den brune, fløjlsbløde del af svampen. Stykkerne skal være på størrelse med en femmer. Herefter lægges svampestykker i blød i askelud ( en blanding af ½ aske - ½ vand som er meget basisk) i et døgn - eller koges i luden i to timer.


Du kan slå ild med et ildstål - vikingetidsudgaven (som ovenfor) kan købes i Lejre forsøgscenter . Tag en tur langs stranden og find nogle stykker flint med skarpe kanter.



Placer fyrsvampen ovenpå flintestenen (flos kanten på svampen så overfladen bliver større). Hold ildstålet i ventre hånd og slå på flinten med stålet med løst håndled ( som hvis du strøg med en violinbue). Det kræver meget stor tålmodighed at få ild i fyrsvampen - men de fleste kan lære at slå gnister på flinten. Lykkes det at en glød rammer fyrsvampen pustes meget forsigtigt - og svampes placeres ved noget der fænger let f.eks. tynde strimler birkebark.
Andre ideer til historie aktiviteter med naturmaterialer (bl.a. mere primitive ildtændings metoder) kan findes i: En stenalderboplads. Idder til historiske værkstedsaktiviteter og tværfagligt arbejde i skolen og friluftslivet; Bay, Jørgen og Staal, Benny; Skoletjenesten Lejreforsøgscenter 2003.
God fornøjelse!
Værksted natur og teknik, UCSyd