Mad og klima

Bæredygtig madlavning

Transport / handl lokalt

- tag udgangspunkt i de råvarer, de dyrkes / fremstilles i dit lokalområde

Årstiderne / naturens ressourcer

- tag udgangspunkt i de afgrøder der høstes netop nu

Her vilde æbler og hyldebær...

Sæsonskema grøntsager

Studerende på Ankershus laver klima mad

Efterårets danske rodfrugter

Tjek også de spiselige planter på undervisningsbloggen...

Ressource bevidsthed: Energi og bæredygtige tilberedningsteknikker

Høkassen
Stop spild af mad

Et globalt perspektiv

Bæredygtig mad

Mad med historie

Eksperimenter med at lave mad fra en bestemt historisk periode - en del af 'Fra jord til bord'-opgaven. (se opgaven via dette link)Hvilke tilberedningsteknikker?
Hvilke råvarer?
Hvilken måltidskultur i den pågældende periode?
Læs mere om forskellige tidsperioder i Danmarks historien: Hvad man lavede i hverdagen, hvad man spiste og drak, hvilket tøj man havde på... på Danskhistorie.dk



Ved af undersøge køkkenmøddingen fra Ertebølletiden (5.400 - 4.000 f.kr - jægerstenalderen) har arkæologerne fundet ud af, hvilke råvarer der indgik stenalderjægerens menu:
Pattedyr: Elg, kronhjort, rådyr, vildsvin, hund, pindsvin, urokse, gråsæl, ringsæl, marsvin.
Fugle: Krage, råge, tjur, trane, lappedykker, pelikan, svane m.fl.
Krybdyr og padder: Sumpskildpadde, snog, fro og tudse
Andre dyr: Snegle, muslinger, larver m.fl.
Samt en masse forskellige slags fisk.
Planter: Hasselnød, Agern, tjørn, strandbede, rødder af tagrør, stor nælde, mælkebøtte, strandsennep. Æbler, kirsebær, brombær, slåen, rønnebær. Svampe, tang samt andre rødder og urter.



Hent inspiration på links / litteratur her:
Stenaldermad
En stenalderboplads. Ideer til historiske værkstedsaktiviteter i skolen og friluftslivet; Jørgen Bay & Benny Staal; Skoletjenesten Lejre Forsøgscenter 2003.

Se dine medstuderendes forløb - Jacob laver svineskank med syrnet hvidkål og Camilla laver surdejsbrød

Jernaldermad - Frit efter Gauballemandens sidste måltid ; Randers historiske værksted


Vikingemad - vikingebloggen ; Limfjordsmuseet
 Se  dine medstuderendes vikingeforløb - Brian laver fladbrød med tre slags korn og Annette laver speltpandekager med blåbær og honning, ølgryde og varm æbledrik



Middelaldermad - Storevildmose; middelalder info
Middelaldermad - Kulturhistorie, kilder og 99 opskrifter; Bi Skaarup & Henrik Jacobsen [ISBN-13 978-87-00-37304-4]
Mad og spisevaner i middelalderen; Bi Skaarup; Middelaldercentret Nykøbing F (folder)


Sidste århundredeOldemor opskrifter

Strandliv - rejer

Det er spændende at fange sin egen frokost - Asbjørn stryger rejer i bevoksningen af blæretang tæt ved strandkanten og rundt om høfdens store sten
Der er rejer i næsten hver eneste ketchertræk! Vi fanger både alm. rejer / roskilderejer og tangrejer - disse bliver begge røde ved kogning (se nedenfor) - og kan derved kendes fra hesterejen som ikke skifter - men dog sagtens kan spises.

Rejerne koges i ganske få minutter - husk at medbringe drikkevand til at koge i ...

Klar til en skøn rejemad i vandkanten, men sokker og støvler tørrer ;-)

Du kan også plukke blåmuslinger - i alle de måneder der hvor navnet indeholder et 'R', siger Anke. Brug kun de muslinger, der lukker sig, når du tager dem op af havet - og som åbner sig, når du har kogt dem - sorter alle andre fra. Prøv også at tilberede blåmusliger og østers - Ankes blog

Velbekomme!
Ida

Strandliv - dyreliv på stranden

Få fod på din strand biotop





For at få et overblik over din strand biotop er det nødvendigt at anskaffe noget basis grej - se denne blog side





Undersøg de forskellige levesteder - og du vil finde de forskellige dyr der er tilpasset livet netop dér.

Undersøg sten på bunden, stolper eller høfder.
- her lever de fastvoksede som blåmuslinger, rurer, kolonier af mosdyr - eller de krybende som lever af at raspe algelaget af sten og stolper som strandsnegle.

De svømmende i vandet - men også gemt i tangskoven - hvor du også finder de bundlevende / kravlende. Svømmende: Fisk som tangnål, sandkutling, forskellinge rejer.

Kravlende som krabber

De nedgravede finder du lettest, hvis du medbringer en greb - nedenfor ser du sandormens pølse af fordøjet sand - den har spist det døde organiske materiale (på samme måde som en regnorm i jorden). Du finder også muslinger, som hjertemuslinger, nedgravede i bunden.

Læs mere om strand biotoper - prøv også at stryge rejer - vi var heldige at møde en kystfisker, der lige havde tømt sin ruse - Asbjørn synes det er spændende at undersøge fisken og glæder sig til en makrel mad ;-)

Gang i 2. semester VNT

For en uge siden starten det nye linjehold i værksted, natur og teknik, net. Der er allerede godt gang i flere af biotoperne - se:

Christines eng

Ines' skov

Lottes skovsø

Thorbjørns krat / vandløb

... meget meget fin fordeling på forskellige naturtyper ;-)

Efteråret er på vej - de første blade er ved at få en gyldent skær.

Værksted, natur & teknik, UCSyd

Hyld

”Midt i træet sad en gammel, venlig kone med en underlig kjole på, den var ganske grøn ligesom hyldetræets blade og besat med store, hvide hyldeblomster”.
H.C. Andersen

Hyld er en træ med stor anvendelighed og spændende historier - Læs H.C. Andersens eventyr om Hyldemor - her i en lidt nyere udgave af eventyret . I juni er hyldeblomst skærmene dejlige at lave til saft - eller som her dyppet i pandekagedej.
Blomster

Uhm - hyldeblomst pandekager!
Bær
Her plukkes hyldebær - en skøn sensommer eftermiddag.

Bærene afribbes - her vil vi lave en suppe af dem sammen med æble.

Vi bruger tromlen fra en gammel vaskemaskine som bålfad - så har vi god styr på ilden, som får rigelig med ilt gennem hullerne i siden af tromlen. Suppen smages til med sukker og er klar til servering.

Se flere ideer til aktiviviteter med almindelig hyld på hjemmesiden skoven-i-skolen

Værksted natur og teknik, UCSyd

Hyben

Hybenplanten - rynket rose - nedenfor er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. Den er plantet mange steder ved kysterne for at give læ / holde på sandet. Den kan være meget dominerende og fortrænge den naturligt hjemmehørende vegetation. Du kan finde klitrose ved kysten og hunderose i skovbryn og på overdrev - de kan anvendes på samme måde som rynket rose.
”Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte.” Septembers himmel – tekst: Alex Garrf

Glem alt om ubehagelige barndomsminder om kløpulver ned ad ryggen - hyben er en skøn spise. Også selvom det kan være lidt bøvlet at rense. Det er lettest, hvis de ikke er alt for modne. Fra en kollega fik jeg et fif om at fryse hybene første - jeg dog ikke nået at prøve det af selv endnu - læg endelig en kommentar, hvis du har andre gode ideer ;-)

Hybene koges møre i vand.

De kogte hyben moses gennem en si - du kan også bruge en stavblender, hvis du har strøm i nærheden ;-)

Den færdige suppe smages til med sukker efter behag - og evt. citron saft. Serveres med flødeskum!

Se også et forløb om fremstilling af brombærmarmelade - med gode didaktiske overvejelser på Ankes blog
Hent mere inspiration i:
Naturens spisekammer - nye og gamle opskrifter fra mark, skov og strand; Jette Jonsson; Forlaget Mad & Kunst

Skovens bær og frugter; Ulla Wicksell; GADS Forlag - en god kulturhistorisk indledning; bestemmelsesnøgle; spændende opskrifter

God fornøjelse!
Ida

Værksted natur og teknik, UCSyd